• THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

  • den kristne film ORDINARY ANGELS nu på Viaplay

  • THE APPRENTICE i biografen

Alle anmeldelser - Drama

Smukke sind

To meget forskellige mennesker med hver sit handicap møder hinanden, og begge oplever en ny begyndelse … som den anden sætter i gang.

DramaKomedieFilmstriben.dk
Produktionsår: 2021
Varighed: 92 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 7 år
Instruktør: Alexandre JollienBernard Campan,
Medvirkende: Bernard CampanAlexandre JollienTiphaine Daviot,
Stikord:
 Død,










Anmeldelse:

Af: Finn Andersen - 19.01.2024



ET TILFÆLDIGT MØDE 

40-årige Igor Parat (Alexandre Jollien) er født med en spastisk lammelse og har svært ved at tale. Men det holder ham ikke tilbage. Han er belæst, klog (intelligent) og interesseret i andre mennesker. Han bor hjemme hos sin meget beskyttende mor og har et job, hvor han leverer økologiske grønsager for en butik. Vi mærker, at han lever lidt isoleret, men i et nært fællesskab med Nietzsche, Sokrates, Spinoza og andre filosoffer, som han flittigt citerer fra.

Igor bliver påkørt af en bedemand, som også har nogle handicaps, måske ikke så tydelige som Igors, men værre. Louis Caretti (Bernard Campan) har tidligere været både udadvendt og social, men er druknet i surhed og bitterhed efter at have passet familiens bedemandsforretning i mange år.

Roadtrip
De to er temmelig forskellige, men alligevel bliver uheldet begyndelsen på et venskab. I Louis’ rustvogn tager de to ud på et roadtrip, der ændrer livet for dem begge. Louis skal aflevere en kiste (med indhold) temmelig langt væk, og Igor gemmer sig bag i bilen og dukker op, når de er kommet ret langt på vej. De møder mange forskellige mennesker, og bliver rørt af mødet med dem og hinanden.

Det eksistentielle
Jeg kommer til at tænke på filmen De urørlige, som også inddrager en handicappet i handlingen og forskellige eksistentielle spørgsmål. Lidt særlige mennesker støder tilfældigt ind i hinanden, og så ser man hurtigt forskellighederne. Man møder sin næste, måske ikke som socialt jævnbyrdig, men også som et ægte menneske.

Filmens franske titel er Presque, der kan oversættes til 'næsten'. Det siger Igor om sig selv; at han næsten er et normalt menneske. I øvrigt er det de uendelige småproblemer og glæder, der kan være mellem mennesker, som "Smukke sind" handler om. Filosoffer og kirkefolk kan have ret i, at hvis ikke vores grundvold er ok, så bliver det svært at leve.

Værd at se
Absolut værd at se. For mig har en god film sympatiske mennesker, der virker oprigtige – og ikke som skuespillere. Hvis der er en god dialog og smukke billeder, så kan det ikke være bedre. I "Smukke sind" er det næsten for meget af det gode, når alle er sympatiske, og filmen er lidt, som vi forventer at franske film er. Men jeg er med på det!

Filmen er kommet på dvd og kan ses på Filmstriben.dk



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer