Skjulte dybder

Mange børn og unge kæmper med tab, frygt og frustrationer. "Legenden fra dybet" stiller spørgsmålstegn ved, om man kan vokse op i sådanne omgivelser uden at blive påvirket negativt. Baggrund, 
Produktionsår:
Varighed:  min.

Instruktør:
Medvirkende:
Stikord:

---

Anmeldelse:

Af: Nicola Lee - 24.10.2008

Legenden fra dybet er baseret på bogen af samme navn, skrevet af Dick King-Smith, der også er forfatter til Babe - den kække gris og andre populære børnebøger. Det er en familievenlig film om en ensom dreng, som får en meget ualmindelig ven. Filmen er en slags blanding af "E.T." og "Befri Willy".

Angus MacMorrow (Alex Etel), en stor dreng, der bor i Skotland under anden verdenskrig, finder et eventyrligt æg. Han tager ægget med hjem, og det ender med, at han i al hemmelighed opfostrer et dyr á la søuhyret i Loch Ness. I takt med, at båndet mellem drengen og den eventyrlige skabning bliver stærkere, udvikler Angus også evnen til at håndtere livets vanskelige og smertefulde sider. Filmen behandler flere temaer.

Hovedrolleindehaveren Alex Etel mener, at historien handler om "en drengs opvækst", hvor han oplever "sit livs vigtigste venskab". For producenten Charlie Lyons handler filmen "om hjertet", mens forfatteren King-Smith beskriver den som "en ærlig og direkte fortælling om relationerne mellem en almindelig familie og et mærkeligt dyr og den virkning, det har på familien."

Instruktør Jay Russel sammenfatter alle disse tanker i sin vision for filmen: "Jeg ser efter historier, som siger noget om den menneskelige sjæl eller ånd. Jeg er fascineret af vores plads i skaberværket, og alle de andre væsener, som bor her sammen med os, og hvordan alles liv påvirker hinanden. Fordi den berører universelle temaer som eventyr og venskab, appellerer den til mennesker i alle aldre."

Da vi møder den unge helt i "Legenden fra dybet", ser vi ham alene og bange. Mens andre børn leger i vandkanten, holder Angus MacMarrow sig på afstand på grund af sin vandskræk. Flashbacks viser, at Angus havde et nært forhold til sin far, men krigen har skilt dem fra hinanden. Angus tilbringer dagen i farens udhus, hvor han forsøger at flygte fra virkeligheden, mens han håber på, at faren skal komme hjem. Mens krigen udkæmpes andre steder, langt borte fra Skotlands bjerge og søer, befinder MacMarrow-familien sig billedligt set i frontlinjen. Angus må finde sin plads i en verden fuld af forandringer, sorg og usikkerhed om fremtiden. De voksne i hans liv giver en advarsel om, at Angus' udvikling kan blokeres, hvis hans frygt og smerte får lov til at udvikle sig.

Kaptajn Hamilton (David Morrisey), en militærofficer fra overklassen, ankommer med hele sit kompagni. Kaptajnen giver indtryk af at have alt under kontrol, men sandheden er, at han er uerfaren og usikker på sig selv. Jay Russel beskriver ham som "en mand, der giver sig ud for at være en leder, der har tingene under kontrol, men inderst inde ved han, at han ikke er udrustet til en sådan opgave". Det gør ham alt for bekymret over sin optræden og sætter ham ude af stand til at forholde sig til forstyrrelser af sine planer. Hvis Angus ikke magter at overvinde sin egen nervøsitet, er der risiko for, at han vil få de samme negative karaktertræk som kaptajnen.

Den næste potentielle rollemodel i Angus' liv er den mystiske, nyankomne håndværker i byen, Lewis Mowbray (Ben Chaplin). Tøjet skjuler synlige ar fra hans mørke og hemmelige fortid. Jay Russel forklarer, at Lewis "har erfaret mere af liv og død en nogen af de andre i filmen. Men han holder det skjult for dem alle." På grund af fortidens smerte er Mowbray tøvende med at knytte bånd med MacMorrow-familien. Det virker ikke som om, han har nogen venner, og han efterlader indtrykket af at have problemer med at stole på andre og vise sine følelser. Angus' liv er heller ikke en dans på roser, og muligheden for, at han kan gå hen og få samme type problemer, som Mowbray har, er til stede.

Angus' mor (Emily Watson) har selv problemer og ved ikke, hvordan hun kan hjælpe sin søn. Emily Watson siger: "For min rollefigur, Anne, er det lettere at lade Angus leve i sin fantasiverden end at konfrontere ham med smerten, han bærer på." Disse problemer fandtes ikke kun i Skotland under krigen.

Også i dag kæmper mange børn og unge med tab, frygt og frustrationer i deres familier. "Legenden fra dybet" stiller spørgsmålstegn ved, om man kan vokse op i sådanne omgivelser uden at blive påvirket negativt af sådanne udfordringer. Svaret på det spørgsmål giver filmen i form at en eventyrlig skabning. Vandhesten, som Angus giver navnet Crusoe, udklækkes og vokser meget hurtigt. Båndet mellem Angus og Crusoe bliver tættere og tættere, og de udvikler et gensidigt venskab. I begyndelsen er Crusoe bare Angus' naturlige følgesvend og
bidrager til, at Angus oplever situationen mindre håbløs, mens han tager sig af dyreungen. I takt med at Crusoe vokser, vokser deres venskab tilsvarende. Jay Russel mener, at deres venskab er en "rigtig flot metafor på den relation, Angus en gang havde til sin far." I bestræbelserne på at beskytte Crusoe fra at blive opdaget eller skadet, lærer Angus at overvinde sin frygt over for andre og at stole på dem. I sidste ende udruster venskabet Angus til at give slip på smerten, han bærer på, og komme videre i livet. "Ved at give slip på Crusoe, finder han også ud af, at det liv, han havde, før faren drog i krig, aldrig vender tilbage," siger Alex Etel. Men venskabet har også lært ham at se positivt på fremtiden. Efter at han har delt sine erfaringer og følelser med sin familie og andre, har han samtidig udviklet nogle stærke relationer, som vil holde længe efter, at Crusoe er svømmet væk. Han har lært at overvinde frygt og at se livets realiteter i øjnene og dele sine byrder med andre.

Når det gælder fokus på vigtigheden af venskab, så har "Legenden fra dybet" også et stærkt, eventyrligt element. Det er nemlig et eventyrligt væsen, der bringer MacMarrow-familien nærmere hinanden og forandrer Angus' liv. Ansigt til ansigt med livets barske virkelighed er det ikke kun venskab, der hjælper Angus til at overleve, men også trøsten i at tro på noget, som ligger uden for vores normale erfaringer - ideen om, at der efter smerte og usikkerhed måske følger noget eventyrligt. Jay Russel mener, at denne længsel efter noget mere måske er forklaringen på, at legenden om søuhyret i Loch Ness fortsat lever. Han hævder, at "vi desperat ønsker, at der skal findes noget eventyrligt (eller overnaturligt) i verden." Tanken om en tro er ikke kun vigtig for Angus, men har til syvende og sidst også betydning for, at hans mor tør se på fremtiden med håb. Tabet at hendes ægtemand gjorde, at hun var begyndt at miste troen på, at der er noget godt i denne verden. Men da hun tvinges til at acceptere og anerkende eksistensen af det eventyrlige væsen, som Angus har fundet, synes Anne MachMarrow at opdage, at livet måske indeholder mere, end hun havde troet. Dermed får hun den styrke, hun har brug for, til at deltage aktivt i familien og i andre relationer.

Der er måske ikke vandheste i vor verden (så vidt jeg ved), men kristne tror, at der findes mere mellem himmel og jord, end der kan forklares. Det betyder ikke, at troen er baseret på eventyr, den kristne tro har et solidt grundlag i faktiske historiske hændelser. Men kristendommen hævder også, at der findes en åndelig dimension såvel som den fysiske, vi kan se. Nogle gange har vi brug for at se noget, der peger ud over vores normale eksistens, og som giver håb om, at magi eller mirakler kan ske. Dette er ikke virkelighedsfjern tænkning, for ligesom det ses i filmen, er vi nødt til at anerkende de faktiske forhold i livet. Men når vi møder smerte i en eller anden form, har vi brug for at vide, at livet har en mening, og at smerten, vi oplever, ikke er den eneste virkelighed. Producenten Charlie Lyon siger: ""Legenden fra dybet" er en påmindelse om, at der er skønhed i verden, og at livet er en gave." Det er noget, vi alle skal mindes om nu og da.

Citater er taget fra filmen eller fra produktionsnotaterne.

Kilde: Damamaris.no - oversat til norsk af Ingvild T. Kro

---