• JAGTEN DR3 | 27-10-19 | kl. 21.00

  • På dvd/blu-ray X-MEN: DARK PHOENIX

  • Anmeldte GYSER-film fx US

  • TEMA - kristne film fx BREAKTHROUGH

  • TEMA familiefilm fra 11 år Fx biografaktuelle MALEFICENT: MISTRESS OF EVIL

  • På dvd/blu-ray THE UPSIDE

Alle anmeldelser - Drama

Shtisel sæson 1 & 2 (serie)

DramaTEMA Israel, Vestbredden, GazaTEMA Serier
Produktionsår: 2015
Varighed: 999 min.
Censur: 15 år
Instruktør: Ori ElonYehonatan Indursky,
Medvirkende: Doval'e GlickmanMichael AloniNeta Riskin,
Stikord:
 Tro,
 Ære,










Anmeldelse:

Af: Ketty Dahl - 27.09.2019



UNDERHOLDNING I LANGSOMT TEMPO

Serien "Shtisel" er bemærkelsesværdig skøn underholdning i bemærkelsesværdigt langsomt tempo. Da jeg havde set de første to afsnit, spurgte jeg min mand om, hvorfor alle snakkede om, at denne serie skulle være så fantastisk, for der skete jo absolut ingenting. MEN har man tålmodighed, så bliver man lige så langsomt ført ind i et totalt anderledes og ukendt univers, som er så fascinerende og virkelig underholdende på en underlig minimalistisk måde. Her er tålmodighed en dyd, og man belønnes i den grad! Man skriger ikke af grin, men efterhånden, som man kommer til at kende personerne, så sidder man gang på gang og klukker højlydt ... virkelig højlydt! Og man græmmes og græder med dem, når det hele ramler.

Sært og originalt familiedrama
Serien "Shtisel" er en familiesaga. Familien Shtisel består af patriarken Shulem Shtisel, der er enkemand, og hans børn, svigerbørn, børnebørn, hans mor, bror og niece. Man kommer i den grad til at holde af alle personerne, der hver især har deres (komiske) særheder og originalitet. Familien Shtisel er ultraortodokse jøder og går klædt i deres særprægede dragter med underlige hatte, der sidder unaturligt højt på hovedet. Man får et indblik i deres religiøse levned, der i den grad præger ALT i løbet af dagen. Samtidig med, at man fascineres af deres liv, der er så sammensmeltet med deres tro, så må man også ryste på hovedet ad den lovtrældom, som den ortodokse jødedom repræsenterer, og man bliver taknemmelig over, at kristendommen sætter os fri fra lovtrældom. Vi er frelst af nåde og ikke på grund af, hvad vi kan gøre som mennesker. Til gengæld må man beundre de ortodokse jøders totale dedikation til jødedommen, der gør, at de hundrede procent hviler i en fastlagt hverdag, der som regel ser ud til at bekomme dem vel og giver dem tryghed.

Ingen sexfikserede indslag
Patriarken Shulem er den, der på sin egen bryske, tyranniske facon bestemmer og styrer alt i familien, og hans børn følger lydigt alle hans bud og påbud uden at gøre nævneværdige indsigelser. Men han er ligesom de øvrige karakterer i serien en sammensat personlighed på godt og ondt, og bag det bryske er der også en far, der elsker sine børn højt.

Sønnen Akiva er en kunstnertype, der på den ene side har affundet sig ukritisk med de religiøse regler, der hersker i familien, samtidig med, at han på sin egen pæne måde slår sig lidt i tøjret for at kunne få lov at udfolde sine kreative evner. Han er efterhånden nået op i den giftemodne alder, og rigtig meget handler i den verden om at få fundet sig en passende ægtefælle ved en ægteskabsmæglers mellemkomst. Det er i sig selv en yderst spændende oplevelse at se den ærbare og respektfulde måde, kærestepar omgås i dette miljø, - vi er langt, langt væk fra sexfikserede indslag, når de sætter sig i hver deres ende af sofaen og genert ser på hinanden. Vi er i den vestlige verden efterhånden så vant til, at vi som tilskuer mere eller mindre tvangsindlægges til at overvære sexscener i alle film, men her er der en uskyldsren stilfærdig blufærdighed over det hele.

Akivas slidte, lidt kuede søster, Giti, har det svært. Hendes mand har forladt hende og deres børn, og han har en affære med en anden. Giti gør, hvad hun kan, for at skjule skammen og opretholde facaden ud ad til som den perfekte familie, mens hun kæmper for at få familien til at hænge sammen. Både hun og de øvrige personer i serien udvikler sig meget i løbet af filmen, men det sker så stille og roligt, at man næsten ikke opdager det.

En mellemting mellem Matador og Amish-folket
Det fører for vidt at gennemgå alle familiemedlemmerne her, men selv om "Shtisel" ikke ligefrem er Matador på hebraisk, så er der rigtig meget af den hyggelige, lune og underspillede karikatur, som findes i Matador. Man kommer til at holde af personerne helt igennem med alle deres fejl og mangler og til tider hykleri. Der er rigtig meget om skyld og skam og ære, der er rigtig meget om forelskelse og kærlighed, der er rigtig mange misforståelser og undertrykte følelser. Der er rigtig mange religiøse regler og bud, der kan virke som remser, der bliver liret af, men som også er med til at sætte nogle faste rammer op for det lille ortodokse samfund. Og samtidig vænner man sig efterhånden til, at hele handlingen forgår i samme fart, som når man skubber en punkteret bil! Langsommeligheden får os til at leve os helt ind i deres næsten stillestående, konservative verden, hvor fjernsyn er forbudt, og hvor gifte kvinder går med paryk, for ikke at vise deres eget hår offentligt.

Vi får et indblik i en ukendt verden og en gruppe mennesker i Jerusalem, hvor det er de mellemmenneskelige relationer, der betyder noget, og hvor familien er vigtig. Vi hører meget om kosher-mad og det jiddische sprog, og de mandlige medvirkende ryger ufattelig mange cigaretter. De unge i familien gør aldrig oprør mod rammerne, de finder derimod deres egen finurlige måde at få livet til at fungere på indenfor de givne rammer. Det er et fascinerende og fremragende indblik - fuldstændig befriet for politiske undertoner, som ellers altid blander sig, når talen falder på Israel.

Se "Shtisel", hellere i dag end i morgen, det kan kun gå for langsomt! En af de bedste serier, jeg har set længe. Filmserien distribueres af Netflix og kan ses der.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 6.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer