Nu må vi, der har læst bøgerne og set de gamle, klassiske Holmes-film, have vænnet os til den ganske anderledes actionpakkede udgave af mesterdetektiven Sherlock Holmes (Robert Downey) og hans følgesvend, Dr. Watson (Jude Law). Ligesom i den første film er vi på mange måder i de originale historiers verden: vi er i Europa, hvor den østrigske kronprins lige er blevet myrdet, og hele Europa er på kanten af krig (det, der i virkelighedens verden bliver til første verdenskrig).
Klassisk kamp – med nye hjælpere
Mesterskurken, professor Moriarty, er som sædvanlig på spil, og også denne gang udspilles filmen som en nervepirrende kamp mellem Moriarty med håndlangere på den ene side og Sherlock Holmes og Watson på den anden side. Intet nyt her – hverken i forhold til bøgerne eller i forhold til den første film.
Det nye er måske, at kvinderne blander sig lidt irriterende i de to ellers uadskillelige partneres liv: Watson skal nemlig giftes, og vi kommer ind i filmen der, hvor Sherlock Holmes skal arrangere hans polterabend. Nogle anmeldere har villet se et meget stærkt tema omkring Holmes og Watsons halv-homoseksuelle forhold, men mon ikke man skal have ret politisk korrekte briller på for at se det i denne film? Levede vi i et andet årti, ville vi opfatte det som nært venskab mellem to ungkarle, der nu er ved at gå lidt i panik over, at de ikke længere er hinandens nærmeste venner, fordi en kvinde har sneget sig ind imellem dem.
Men denne kvinde får nu ikke helt lov at indtage pladsen med det samme, for Sherlock Holmes og Watson hvirvles ind i en forrygende kamp mod det onde!
Her får de to nye medkæmpere i forhold til den første film, Sherlock Holmes: Sherlock Holmes's bror Mycroft (Stephen Fry), der bevæger sig i de højere, politiske luftlag og en sigøjnerkvinde, miss Simza. Simza spilles af Noomi Rapace, der dog slet ikke får lov at ufolde sig på samme måde, som da hun spillede Lisbeth Salander. Kvinder er og bliver biroller i dette mandsdominerede drama.
En verdenskrig truer
Plottet er ganske enkelt, at Moriarty har sat sig på våbenindustrien i Europa og nu vil starte en krig for at øge efterspørgslen. Selvfølgelig bliver han stoppet, og det hele ender – ligesom i bøgerne – med, at Sherlock Holmes og Moriarty forsvinder sammen ned i en brusende flod.
Sherlock Holmes dukker dog til sidst op igen forklædt som lænestol. I det hele taget gør han en del ud af forklædninger i denne film. Af andre komiske træk kan nævnes, at han på grund af angst for heste må ride over bjergene på en pony.
Ud over god underholdning med skudvekslinger med alt fra revolver til mega-kanon og en del sjove bemærkninger undervejs, springer nok én scene frem på pandelappen bagefter: Sherlock Holmes og hans venner flygter gennem en skov og beskydes med ammunition i mildest talt alle kalibre. En del af det vises i slowmotion, hvor man ser projektiler, splinter og mennesker i en slags dødelig ballet-fremvisning. Meget effektfuldt.
Dybere budskaber skal man ikke lede efter i filmen. Ud over kampen mellem det gode og det onde er der næppe det store at komme efter. Måske dog lige undtaget en af de sidste sætninger i den afsluttende samtale mellem de to ærke-rivaler. Sherlock Holmes har lige fortalt Moriarty, at han har spoleret alle hans planer om at starte en krig. Men professoren tager det med ro. For, som han siger: Mennesket er sådan, at det simpelthen vil krig. Så muligvis har Sherlock Holmes nu udskudt det hele nogle få år – men det skal nok komme, med eller uden indblanding fra forbrydere eller detektiver. Lidt tankevækkende, men så er der heller ikke mere af den slags. En lidt rodet historie, hvor der er for mange tråde, til at vi kan følge med i opklaringen inde i de berømte grå celler. Så: slå generende tankevirksomhed fra og nyd en god underholdende actionfilm!
(PS: Nej, jeg ved godt, at Watson slet ikke i praksis kan affyre så stor en kanon og ramme et tårn så tæt på – men du skulle jo også slå tankevirksomheden fra – ikke?).