ET JULEEVENTYR UDEN JUL
A Christmas Carol af Charles Dickens er en af de mest populære og klassiske julehistorier nogensinde, så derfor er den også blevet filmatiseret gentagne gange og har været inspirationskilde til adskillige julefilm.
Historien drejer sig om Ebenezer Scrooge (Johnny Depp), en gammel, sur og nærig forretningsmand, der hader julen. Da hans forretningspartner Marley (Ian McKellen) dør, er han pludselig alene med deres virksomhed og enkelte ansatte (Rupert Grint). Juleaftens nat bliver Scrooge hjemsøgt af afdøde Marleys spøgelse, der råder Scrooge til at ændre sin adfærd for ikke at møde samme grumme skæbne som ham. Han advarer ham om, at julens tre ånder – fortidens, nutidens og fremtidens ånd – vil besøge ham i løbet af natten. Hver ånd viser ham henholdsvis, hvordan julen har set ud, ser ud og vil se ud, hvis ikke han ændrer på sin rædselsfulde adfærd.
Frem for at imitere de andre tidligere filmatiseringer forsøger ”Scrooge” at være den første horror-inspirerede filmatisering af den klassiske Dickens-roman. Hvis man kigger på illustrationerne af John Leech i originalversionen af A Christmas Carol fra 1843, kan man tydeligt se, hvor Ti West har taget sig nogle kunstneriske friheder for at skabe den ønskede horror-stemning. For eksempel er nutidens ånd i Charles Dickens' roman en munter og livsglad karakter, som derfor står i kontrast til de andre ånder, hvorimod han i ”Scrooge” er makaber og mindst lige så dyster som de to andre.
En gakket Depp
I ”Scrooge” er Johnny Depp langt om længe tilbage på det store lærred, og denne gang kan han føje Ebenezer Scrooge til sit omfattende karaktergalleri af skæve eksistenser. Selvom det til tider er svært ikke at se spor af Jack Sparrow i hans mimik og britiske tale, så spiller Johnny faktisk rollen rigtig godt. Han opfører sig overraskende gakket i forhold til, hvor dystert alt omkring ham er, hvilket får filmen til at minde meget om nogle af Tim Burtons film med Johnny Depp i hovedrollen. I nogle af de mere alvorlige og følelsesprægede scener trænger der noget ægte og hjertefølt frem fra Scrooge, som får hans ellers gakkede adfærd til at fremstå som en slags copingmekanisme eller facade.
Ebenezers baggrund
Hvorfor er filmen endt med at hedde "Scrooge" – eller ”Ebenezer”, som nogle trailere og plakater kalder den – og ikke ”A Christmas Carol”? Umiddelbart fordi historien drejer sig mere om det liv, som har gjort Ebenezer Scrooge til den, han er, end den handler om jul. For selvom historien er en fortolkning af Charles Dickens' roman, så oplever jeg det slet ikke som en julefilm. Stopmotionfilmen ”The Nightmare Before Christmas” legede også med tematikkerne, da den blandede uhygge og Halloween sammen med jul, men selv dén er mere julet, end ”Scrooge” er. De scener, som ånderne præsenterer for Scrooge, er både skræmmende og rørende, og de giver et godt indblik i, hvorfor han er endt med at blive en sur gammel mand. Det gør sig dog mindre relevant for historien, at datidens, nutidens og fremtidens scenarier udspiller sig juleaftens nat, end det har gjort i nogen andre ”A Christmas Carol”-fortolkninger.