EN HURTIGLØBER
Samia var fyldt med håb, stædighed og udholdenhed. Hendes far spurgte hende: "Hvad vil du være?" Svaret kom med overbevisning: "Verdens hurtigste pige." Det svar kunne virke uopnåeligt i et velordnet land som Danmark. Men Samia boede i et ekstremt fattigt kvarter i Somalias hovedstad Mogadishu. Hun blev født 25. marts 1991. Under hendes opvækst gik landet i opløsning, fordi islamistiske militser kæmpede for at få magten. Kravene om at overholde islamiske leveregler blev strammet, så kvinderne skulle være tilhyllede. Samiras far og til dels også mor opmuntrede hende til at træne. Hun vandt lokale løb og blev som den ene af kun to atleter fra Somalia kvalificeret til at komme med til OL i Beijing 2008. Hun blev ganske vist den sidste i åbningsløbet på 200 m, men hun gennemførte. Den lille seje fighter blev publikums yndling.
Filmen falder i tre afsnit, som krydsklippes. Først møder vi Samia som 8-10 årig, hvor det at løbe mest er en leg for hende. Hendes jævnaldrende fætter udnævner sig selv til at være hendes træner. Hun kan frit træne alt det, hun vil. I næste afsnit er hun 15-17 år. Træningen bliver mere seriøs, men også vanskeligere at gennemføre. Kravene til muslimsk levevis strammes, og efterhånden må hun træne i smug om natten, fordi det er svært at løbe tilhyllet. I sidste afsnit er hun 21 år. Det handler om flugt til Europa.
En anderledes kultur
Der er flere lag i filmen. Det vigtigste handler om Samia. Det er fortællingen om hendes viljefaste gåpåmod og om støtten fra hendes nærmeste familie. Det er værd at se filmen alene for den berigelse, det er at møde hende. Et andet lag er skildringen af den politiske udvikling, som vi oplever i form at en øget indsnævring af levevilkårene for Samias familie og andre i bydelen. Der siges ikke ret meget om regeringens kollaps, som i 1991 endte med, at landets diktator blev styrtet, men familien mærker de islamistiske militsers hærgen på nærmeste hold. Endelig er der også et lag, som giver lidt baggrund for grunden til, at somaliere flygtede til Europa, og hvordan flugten foregik for Samia. Når det gælder flugten er der mange paralleller med Io Capitano.
Forskellig tilgang til islam
Samias liv har masser af stof til en voldsom og dramatisk spændingsfilm, men det er ikke det, vi har fået. Der er god tid til at leve med i handlingen og til at komme tæt på personernes følelsesliv og fællesskab. Samia og hendes familie har en enkel og uforpligtende tilgang til islam. De giver udtryk for tro på Gud, og de beder, men de islamiske leveregler er noget, der efterhånden påtvinges dem udefra. Vi får altså et levende eksempel på, at muslimsk tro og levevis kan se meget forskellig ud.
Filmen fungerer godt fortællermæssigt. Især i begyndelsen og slutningen er der klippet velfungerende dokumentariske scener ind. Undervejs klippes der mellem nutid og fremtid, så løbescenerne fra træningen og fra flugten kommer til at belyse hinanden. Det fungerer også udmærket. Skuespil og instruktion er så vellykket, at vi lever os ind i fortællingen. Det bliver ikke altid sagt, hvad de tænker og føler, men vi kan fornemme det.
Filmen er kommet på dvd og kan ses på filmstriben.dk