Raimond har det ikke nemt - 9 år og enebarn i familiemæssigt kaos. Han er en sund og klog dreng. Det går godt i skolen, men på hjemmefronten truer ulykken. Hans mor og far, Christina og Romulus, bor kun sammen i perioder, og selvom Raimond har et varmt og kærligt forhold til dem begge, lurer tragedien.
Da hans mor får et barn med en gammel ven af Romulus, begynder nedturen for alvor, og Raimond får en alt for tidlig forsmag på voksenlivet i en blanding af svigt, depressioner og selvmord. Man tænker mange gange undervejs i filmen, at nu kan den 9-årige ikke bære mere. Hans livserfaring og tagen ansvar, svarer slet ikke til, hvad én på 9 år skal have. Men han har ikke noget valg. Han kan ikke forlade det hele, der er ingen steder at gå hen. Som 9-årig må han være mor for sin lille halv-søster, og holde hus og servere mad for faren, der på et tidspunkt bliver sindssyg.
"Romulus, My Father" er ikke en film, der sætter sig dybt, forstyrrer nattesøvnen eller får tårerne frem. Men man får et fantastisk indblik i, hvor robust et barn kan være.
Underligt nok bliver man ikke vred eller forarget på hans forældre. Man fornemmer, at hans mor har barndomstraumer, som har ført hende ud i depression og seksuelt misbrug. Man lever sig ind i hendes fortvivlelse. Faderen kæmper en heroisk kamp for at få det hele til at hænge sammen, og hans kærlighed til den utro kone er håbløs, men ubrudt.
Hvor meget kan et barn tåle, før det går i stykker? Man forundres i denne film, og hele historien gentages i det uendelige ude i det virkelige liv. Børn, hvis forældrene ikke magtede at give dem det, de skulle have, blev alligevel til intakte mennesker.
Skuespil-præstationerne er eminente, og alene af den grund bør den ses. Der er også en rørende og varm atmosfære filmen igennem til trods for dens barske handling. Filmen er baseret på Raimond Gaitas' roste erindringer af samme navn. Drengen Raimond endte med andre ord med at blive forfatter og professor.