• SONIC THE HEDGEHOG 2 nu på Viaplay udover dvd og blu-ray

  • SPIDER-MAN: ACROSS THE SPIDER-vERSE nu på Netflix udover dvd og blu-ray

  • GRAN TURISMO nu på Max udover dvd og blu-ray

  • TRE JULEFILMS-ANBEFALINGER bl.a. DE EFTERLADTE

  • VEJEN HJEM i biografen

  • TEMA FAMILIEFILM JUL fx STJERNEN

  • TEMA julefilm fx I HEARD THE BELLS

Alle anmeldelser - Drama

Rom - åben by

Roma, Città Aperta

Under tyskernes besættelse af Italien i 1944 erklæres Rom for "åben by". Vi følger nogle nøglepersoner i deres kamp mod besættelsesmagten.

DramaFilmstriben.dk
Produktionsår: 1945
Varighed: 98 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 15 år
Instruktør: Roberto Rossellini,
Medvirkende: Aldo FabriziAnna MagnaniMarcello PaglieroVito Annichiarico,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Peter E. Nissen - 19.11.2012



Under tyskernes besættelse af Italien i 1944 erklæres Rom for "åben by". En gruppe mennesker deltager i modstandskampen, der bliver skæbnesvanger for lederen Manfredi og præsten Don Pietro.

Denne film er lavet kort efter anden verdenskrigs ophør og betragtes som en filmklassiker. På grund af manglende midler blev instruktoren tvunget til at finde andre spændingsmomenter end de sædvanlige, og det er der kommet en gribende og indfølende film ud af.  Der er en dvælen ved scenerne og handlingen, som griber beskueren på en særlig måde. Den fik af samme grund de gyldne palmer ved filmfestivalen i Cannes i 1946.

Filmen følger en modstandsbevægelse under besættelsen i Rom, og vi følger nogle nøglepersoner i deres kamp mod tyskerne. Filmen fokuserer på nogle centrale perioder, som fremstår som typiske for krigens tid; en eftersøgning i en ejendom, stikkeri og flugt og et forhør med tortur til sidst. Filmen er mere et stemningsbillede end et egentligt handlingsforløb. Den giver et godt indtryk af krigens rædsler og besværligheder for almindelige mennesker, og vi kommer til at forstå, hvordan hadet kunne vokse sig stort mod besættelsesmagten i alle lag i samfundet.

Selvom filmen er gammel, er dens dvælen stadig virkningsfuld. Det redder den fra at blive stillestående. Den skildrer forløbet æstetisk, fintfølende på en etisk forsvarlig måde uden at forfalde til følelsesporno, selvom musikken gør den noget melodramatisk.

Fra et kristent synspunkt er præsten Don Pietro interessant. Han vælger at hjælpe modstandsbevægelsen; ikke ud fra en politisk motivation, men ud fra hans loyalitet mod det kristne barmhjertighedsprincip. Dette gør ham til en ægte kristen martyr, selvom tyskerne bestemt ikke betragter ham som sådan. Han giver en interessant vinkel på spørgsmålet om kristnes forhold til og deltagelse i krig.

Selvom filmen er lidt tung af alder, er den stadig seværdig, og det vil den blive ved med at være. Den er med rette blevet udnævnt til klassiker. Det er en film, som med fordel kan vælges, når der er brug for en god filmaften hjemme, og den overstiger langt vores tids flade underholdningsprogrammer og trivielle krimier, så her er noget vedkommende kvalitet til en vinteraften. Bemærk dog, at det ikke er en børnefilm.

Filmen er kommet på dvd.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.7 af 6. 3 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer