• SONIC THE HEDGEHOG 2 nu på Viaplay udover dvd og blu-ray

  • SPIDER-MAN: ACROSS THE SPIDER-vERSE nu på Netflix udover dvd og blu-ray

  • GRAN TURISMO nu på Max udover dvd og blu-ray

  • TRE JULEFILMS-ANBEFALINGER bl.a. DE EFTERLADTE

  • VEJEN HJEM i biografen

  • TEMA FAMILIEFILM JUL fx STJERNEN

  • TEMA julefilm fx I HEARD THE BELLS

Alle anmeldelser - Biografi/baseret på virkelig historie

Rivals Forever

Die Dasslers

Et spændende drama baseret på den virkelige historie om Dassler-brødrenes uvenskab, som førte til skabelsen af Adidas og Puma.

Biografi/baseret på virkelig historieDramaTEMA Biografiske film
Produktionsår: 2016
Varighed: 180 min.
Censur: 15 år
Instruktør: Cyrill BossPhilipp Stennert,
Medvirkende: Christian FriedelHanno KofflerHannah Herzsprung,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Jacob Engholm Bøytler Rahbek - 23.08.2019



TO BRØDRES UVENSKAB

De to brødre Rudi og Adi Dassler driver fra 1920'erne og frem et fælles firma, som udvikler og sælger sportssko. Brødrenes forhold er i begyndelsen godt, men langsomt vokser der en kile af mistro imellem dem. Under anden verdenskrig bliver storebror Rudi tvunget til at gå under jorden og er derfor ikke tæt på firmaet i en periode. Han mistænker her Adi for at gå med tanker om at lancere eget firma, uden der dog kommer noget ud af det på det tidspunkt.

Da krigen er slut, får vi et lille indblik i, hvilken "oprydning", der foregik i Tyskland. Vi ser en spændende scene, hvor amerikanske soldater stormer brødrenes fabrik, som under krigen, tvunget af nazisterne, har produceret våben i stedet for sko. Med hjælp fra gode kontakter, lykkedes det Dassler-brødrene at overbevise amerikanerne om, at de har været tvunget til at producere våben for nazisterne. Faren er dog ikke ovre, og Rudi bliver snart fængslet, beskyldt for at have været nazist. Han har en kraftig mistanke om, at han er blevet stukket af sin bror, og mistilliden mellem brødrene når nye højder. Rudi bliver senere løsladt, og de to brødre driver firmaet videre. Efterhånden står det dog klart, at de er nødt til at gå hver til sit og splitte firmaet op i to.

Opsplitningen
I en lettere bizar scene ser vi, hvordan firmaets medarbejdere skal vælge, hvem af de to brødre de fremadrettet ønsker at arbejde for. Opsplitningen fører til, at Rudi stifter Puma, mens Adi stifter Adidas. Brødrenes forhold har efterhånden udviklet sig til en beskidt krig, en krig som fortsætter i mange år, og hvor begge brødres sønner med årene bliver grundigt involveret i de to familiefirmaer. Det dårlige forhold mellem Rudi og Adi udvikler sig til et afgrundsdybt fjendskab mellem de to familier og de to virksomheder, og efterhånden, som de tos ældste sønner vokser op, bliver de socialiseret ind i "krigen" og slægter fint deres fædre på.

Evig kappestrid
Historien er interessant og fængende, og selvom det er trist at opleve den grove fejde mellem de to familier, er det i sidste ende nok det, som fører til, at de to firmaer vokser sig så store og dominerende på verdensmarkedet. Det dårlige forhold mellem de to brødre, og den evige kappestrid fører til, at Adidas og Puma bliver altdominerende på markedet for sportssko, bl.a. igennem tætte samarbejder med atleter og fodboldspillere, hvilket senere udvikler sig til sponsorater. Efterhånden går den benhårde konkurrence mellem de to firmaer op for flere og flere atleter, som i en række tilfælde spiller brødrene ud mod hinanden, for at opnå de størst mulige sponsorater. En dag træder Pelé ind på scenen som fodbold-verdensstjerne, hvilket tager konkurrencen mellem de to firmaer og familier til et nyt niveau.

Spændende indblik
"Rivals Forever" er en tysk film, som er rigtig god og spændende, med en god fremdrift i handlingen. Konkurrencen mellem virksomhederne og familierne gør, at der er rigtig meget på spil, og det er meget interessant at følge med i. Samtidig giver filmen et indblik i livet i Tyskland efter krigen, samt i hvordan en virksomhed kan udvikle sig i tæt konkurrence med en konkurrent. Det mest gennemgående tema er dog fejden mellem de to brødre, og selvom jeg savner en helt god forklaring på, hvordan det dårlige forhold kom så vidt, så bliver deres udvikling skildret flot.

Alt i alt en rigtig god film, som anbefales til mange. Både de som godt kan lide historie, de som interesserer sig for virksomhedsdrift, eller alle som bare kan lide en god dramatisk historie.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.3 af 6. 10 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer