ABSURD MEN VOLDSOMT MORSOM
Det kan være vanskeligt at indkapsle et bestemt handlingsforløb, når man ser på "Rick and Morty". Man burde måske snarere tale om en præmis for serien. Udgangspunktet er den halvynkelige 14-årige dreng Morty og hans morfar, den gale og geniale, alkoholiserede videnskabsmand Rick. Begge bor hjemme ved Mortys forældre, Beth og Jerry, sammen med teenage-søsteren Summer på 17. Mens Beth og Jerrys ægteskab konstant er i fare for den totale opløsning, drager Rick og Morty på virkelighedsflygtende rumeventyr til de mærkeligste afsides afkroge af multiverset (multivers-teorien går på, at der findes adskillige universer). Dette kunne godt virke som udgangspunktet for en dramatisk tv-serie med plads til sentimentalitet og forløsende øjeblikke, men serien er alt andet end det. Den er ganske enkelt rendyrket nihilisme, altså meningsløshed og absurditet. Så hvorfor dog give den hele 5 stjerner her på siden? Fordi det fungerer. Og fordi det er voldsomt morsomt.
En serie der dyrker nihilismen
Lad mig begynde med at melde klart ud, at jeg absolut ikke selv er nogen form for nihilist. Jeg deler altså på ingen måde TV-seriens sorte syn på tilværelsen, og derfor er det nok også på sin plads at sige, at serien ikke er for alle. Nogle vil nok finde den for grov og mørk – det må man vælge at leve med! Men alt det betyder ikke, at jeg ikke forstår den. I kernen af serien står morfar Rick som det inkarnerede sortsyn på tilværelsen, et sortsyn han har opnået gennem sin enorme viden indenfor naturvidenskab og filosofi, en viden der strækker sig langt ud over noget andet menneskes viden. Med denne viden har han fremstillet de mest fantastiske opfindelser, blandt andet en portalpistol, der kan teleportere dem, hvorhen de vil i multiverset. Vi har altså at gøre med en mand, der skal forestille at vide stort set alt om tilværelsens sammensætning og beskaffenhed, og han har indset, at intet giver mening. Derfor er det også ekstra morsomt, hvordan hele seriens udgangspunkt befinder sig i en helt almindelig kernefamilie. Godt nok ikke en specielt sund familie, men ligegyldigt, hvor galt det går mellem seriens ulykkelige ægtepar, Beth og Jerry, ender de altid med at finde sammen igen. Hele denne familie står altså på en måde som en slags antitese til sortseeren Rick. Der er en kraft i den menneskelige enfoldighed, som vil sammenholdet frem for den totale opløsning.
Seriens underliggende pointe
Som udgangspunkt skal man nok passe gevaldigt meget på med at koge for meget suppe på en serie, der først og fremmest bare vil underholde og være morsom. Alligevel er det interessant at se, hvordan serien på mange måder udtrykker et tilværelsessyn, som mange naturalister og nihilister i udgangspunktet deler. Og sandheden er, at det tilværelsessyn heller ikke er fremmed for Bibelen. Det er helt på linje med Prædikerens Bog, om end løsningen i sidste ende bliver en anden i den bibelske visdomsbog. Her er løsningen nemlig gudsfrygt - at indrømme den massive forskel mellem Gud og menneske. Det gør serien ikke, og derfor forbliver den i absurditeten og udstiller med al tydelighed, hvilket absurd tilværelsessyn det i virkeligheden er, og hvorfor intet menneske inderst inde kan leve med den overbevisning. For når alt kommer til alt, vil vi drages mod hinanden, mod mening, mod sammenhold, mod medmenneskelighed, mod ansvar. Derfor anbefaler jeg serien varmt, både fordi den til tider er helt vildt sjov, og også fordi den udstiller et tilværelsessyn, som er umuligt at indoptage og udleve i praksis.
Set på Netflix.