NÅR END IKKE DEMENS FORTÆRER FORTIDENS FORTRÆDELIGHEDER
Canadisk perle
Af og til er man heldig at falde over en perle af en film, som til stor forundring er gået mere eller mindre upåagtet hen. "Remember" er ganske vist blevet dekoreret ved visse betydelige filmfestivaler, men den har ellers ikke gjort meget væsen af sig. Hvorfor ikke? Måske fordi filmen er canadisk og ikke er produceret af et stort selskab. Ikke desto mindre er filmen en overraskende intens, tankevækkende og original thriller, som aldeles fortjener større opmærksomhed. Instrueret af Oscarnominerede Atom Egoyan og med flere af filmindustriens betydeligste ronkedorer på rollelisten er "Remember" en rørende blodhævn, man ikke sådan glemmer med det samme.
Hævner med leverpletter
Hovedpersonen Zev (Plummer) bor på plejehjem. Han er nyslået enkemand, døjer med demens og er en af de sidste overlevende jøder fra Auschwitz. På plejehjemmet residerer også Max (Landau), Zevs medfange i koncentrationslejren, og denne har nøje planlagt et hævntogt, som Zev må udføre, da Max selv er bundet til sin kørestol. Max har fundet frem til fire personer, som alle går under navnet Rudy Kurlander, og én af disse er den tidligere Blockführer i Auschwitz, Otto Wallisch, som er medskyldig i drabene på Zevs og Max’ familier. Med en udførlig instruks i lommen drager han ud på sin vendetta for i ellevte time at tage et opgør med fortidens banemand.
Rynket rollebesætning
I sit udgangspunkt kan filmen give mindelser om Den hundredårige der kravlede ud af vinduet og forsvandt – en olding på jagt efter fortiden. Tonen er dog en helt anden, og hvis man synes, der er noget spøjst ved at se halvgamle mænd som Liam Neeson og Bruce Willis rende stakåndet rundt med en revolver i hånden i film som Taken 3 og "A Good Day to Die Hard", så er det i særdeleshed en ejendommelig oplevelse at se 86-årige Plummer stavre af sted med en ladet gøb. Det adstadige tempo til trods leverer "Remember" dog i allerhøjeste grad varen. En intens og spændingsfyldt thriller, stærkt hjulpet på vej af en rystende god Plummer, der med betagende udstråling legemliggør sin rolle fortræffeligt. Castingen af Martin Landau, Bruno Ganz og Jürgen Prochnow er ligeledes lige i øjet, og filmen er allerbedst i sine scener mellem disse gamlinge fanget i fælles fortid.
Hævntørst uden udløbsdato
Filmen efterlader sig et uafrysteligt indtryk og transcenderer således flertallet af action-thrillers. I disse år hendør de sidste personer, der havde en aktiv rolle under anden verdenskrig, og filmen behandler spørgsmålet om, hvor sejlivet hævntørst er, og hvordan selv demente mænd i deres livsløbs vinter kan have et behov for at gengælde 70 år gamle forbrydelser.
Filmen igennem føler man en ambivalent splittelse, for Zev og Max fremstilles som filmens sympatiske helte, som man hepper på i deres mission, samtidig med at bitter hævntørst i al sin opædende natur fremstår som en sørgelig trøst for gamle mænd at klynge sig til i deres livs sidste kapitel. Hvad udviklingen er i Zev og Max undervejs i forhold til temaerne hævn og tilgivelse, ville være en skam at røbe her, men se "Remember" og overvej hævns og tilgivelses naturer, løn og konsekvenser.