Rare Exports: A Christmas Tale

Finsk anti-julefilm, om den onde julefar, som bestemt ikke er glad for børn. Action, Komedie, TEMA Julefilm, 
Produktionsår: 2010
Varighed: 83 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 15 år
Instruktør: Jalmari Helander,
Medvirkende: Onni Tommila, Jorma Tommila, Per Christian Ellefsen, Tommi Korpela,
Stikord:

---

---

Anmeldelse:

Af: Carsten Riis Jensen - 06.12.2011

Er man træt af "Nissebanden", Fraden gamle købmandsgård og så videre, kan det være helt forfriskende – på den lidt syrede måde – at se den finske film "Rare Exports: A Christmas Tale".

Der er tale om en anti-julefilm, lidt i samme dur som Tim Burtons "The Night Before Christmas". Den finske film er en forløber for to tidligere udgivne kortfilm, som er meget populære på YouTube. Begge kortfilm handler om julemandsjægere, og filmen "Rare Exports: A Christmas Tale" fortæller så forhistorien.

Filmen handler sådan set om julemanden. Men i den "onde" udgave. Udgangspunktet er nemlig, at julemanden oprindeligt var et ondt væsen, med horn i panden, som dræbte børn, hvis de var uartige. Denne onde julemand blev taget til fange og indespærret i et bjerg i Finland. Det er ved kanten af dette bjerg, filmen foregår.

En amerikansk forretningsmand er nemlig ved at sprænge sig igennem bjerget, fordi han har hørt, at julemanden er der – men han ved bare ikke, at julemanden er ond og dæmonisk, så han er slet ikke klar over, hvilke kræfter han slipper løs.

I filmen møder vi også julemandens hjælpere: En masse halvnøgne, radmagre gamle mænd, med langt, hvidt skæg. Det viser sig, at det er disse personer, der har dannet forbillede for vores nutidige billede af julemanden. Men de er bestemt heller ikke søde: De hjælper den onde, ægte julemand med at indsamle de uartige børn.

Den finske film – som blot varer 1 time og 20 minutter – er lavet med masser af sort humor, med skønne referencer til 80'erne, og med morsomme sammenblandinger af finsk jægerkultur og amerikansk Hollywood-kultur. Det er især det, der gør filmen så anderledes og så morsom, og så naturligvis også den noget syrede historie om julemanden som ond dæmon. Der er altså tale om en finsk anti-julefilm, en slags horror-komedie.

Derudover handler filmen om udviklingen hos en lille dreng, Pietari, der tager kampen op – da de voksne er magtesløse – og udviser sandt mandsmod og opfindsomhed.

Der er blod i filmen, men ikke blod på grund af vold og kamp. Nej, instruktøren har valgt at henlægge dele af handlingen til et svineslagteri for at skabe en særlig stemning omkring filmen. Der er altså ikke tale om splatter eller ekstrem vold og blodsudgydelser, som ses i mange af tidens action- og voldsfilm.

Filmen er spøjs, anderledes og i hvert fald værd at se, hvis man kan tåle syret, kulsort, finsk humor midt i den søde juletid.

---