• SNESØSTEREN ny familiejulefilm på Netflix

  • CIVIL WAR nu på filmstriben.dk udover Prime Video, dvd og blu-ray

  • SONIC THE HEDGEHOG 2 nu på Viaplay udover dvd og blu-ray

  • TRE JULEFILMS-ANBEFALINGER bl.a. DE EFTERLADTE

  • VEJEN HJEM i biografen

  • TEMA FAMILIEFILM JUL fx STJERNEN

  • TEMA julefilm fx I HEARD THE BELLS

Alle anmeldelser - Animation

Prinsessen og frøen

The Princess and the Frog

Klassisk eventyr, men med overdreven brug af magi. Tegnefilmen når ikke op på Pixars højder.

AnimationRomanceFamiliefilmTEMA Familiefilm A/7 år
Produktionsår: 2009
Varighed: 93 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 7 år
Instruktør: John MuskerRon Clements,
Medvirkende: Danske stemmer:Nellie EttisonMads HjulmandMichael Carøe,
Stikord:
 Magi,










Anmeldelse:

Af: Peter U. K. Jensen - 28.12.2010



Det svinger af jazz
Disney er tilbage med den første håndtegnede tegnefilm siden 2004. Filmen bringer et af eventyrverdenens mest kendte situationer frem på lærredet: Hvad sker der, når man kysser frøen fra eventyret? Bliver den til en prins eller bliver man selv til en frø? Filmens ramme er New Orleans, hvor jazzens svingende rytmer får såvel det barnlige som det voksne publikum til at ønske, at man kunne spille trompet som en anden Louis Armstrong.

En eventyrlig handling
Eventyret er klassisk, men figurerne er helt nye. Som et nyt element har vi en sort pige i hovedrollen som den unge, smukke, men fattige servitrice Tiana. I den parallelle handling møder vi prins Naveen, der er doven, selvisk og i det hele taget en usympatisk mand. Naveen lader sig imidlertid narre af den onde troldmand, Dr. Facilier, der forvandler ham til en grøn frø. Skæbnen vil nu, at prins Naveen i skikkelse af en frø møder Tiana og får overtalt hende til at kysse ham. Til begges rædsel bliver Tiana omdannet til en frø, da hun jo ikke er en prinsesse! Nu går den store, eventyrlige jagt gennem sumpe og urskove frem mod deres eneste håb: Den 197-årige voodoo kvinde, Mama Odie, som kan bryde forbandelsen. Undervejs får de en masse nye venner bl.a. en trompet-spillende alligator og en sød ildflue, der begge har flere morsomme bemærkninger.

Overdreven magi
Selve handlingen er nytænkt og tryllebinder tegnefilmens primære publikum. Dog går smilet af børnene i mødet med den overdrevne brug af magi. Den er sort og tenderende det okkulte, med tarokkort, onde ånder og uhyggelige skygger. Helt unødvendigt for en tegnefilm tilegnet børn! Selve tegnefilmens effekter lader også noget at ønske. Der er ikke fuld fart på animationerne, og Disney når i dennetegne film ikke op på Pixars højder. Måske er vi blevet for forvænt i Pixars imponerende tegnefilmsverden. Så op på hesten igen Disney og giv os noget mere for pengene næste gang.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 2.0 af 6. 2 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer