Denne film skulle være Miyazakis gennembrudsfilm i Japan. Scenen er også taget fra den japanske historie, mens en stor del af landet stadig var dækket af skov. Filmen begynder med, at prinsen Ashitaka bliver såret af et vildsvin, som går amok på en landsby. Dette tvinger Ashitaka til at søge hen til Shishigamis skov for at finde helbredelse for sine sår. Gennem rejsen bliver han involveret i en krig mellem dyr og mennesker om herredømmet over skoven, og gennem venskabet med prinsesse Mononoke får han en formidlende rolle mellem parterne.
Filmen har nogle store, flotte scener, som imponerer hele vejen igennem. Ligesom altid er Miyazakis tegnefilm gode, fantasifulde historier med overraskende forløb. Denne historie er ikke nogen undtagelse, og den giver et godt indblik i japansk kultur og tankegang. Filmens tema og handling minder om Tolkiens univers, og det er tydeligt, hvor Avatar har fået sin inspiration fra.
Det store tema i filmen er forholdet mellem naturen og mennesket. Filmens forskellige personer viser, hvor forskellig en tilgang mennesker har til naturen, og Ashitaka får en afgørende rolle i forsoningen. Desuden viser filmen tydeligt, at når mennesket forsøger at kontrollere naturen, hævner den sig.
Ashitakas rolle som fredsstifter og mellemmand er interessant set fra en kristen synsvinkel. Han bliver en messiasskikkelse, som uforfærdet kaster sig ind i en tilsyneladende håbløs opgave. Samtidig må han kæmpe med sine egne indre fristelser, som han dog formår at bruge til at hjælpe andre. Åndernes nærvær er stærkt tilstede, og den er heri præget af en japansk religiøsitet. Det kan man bemærke sig, men det behøver ikke at være et problem. Det er faktisk befriende i forhold til en stærkt materialistisk dansk dagligdag. Alligevel bør man dog nok vende med sine børn at både onde og gode ånder findes, og at det ud fra en kristen optik handler om Gud og Djævelen.
Filmen anbefales som en god familiefilm, der kan tales sammen om bagefter. Dog bør man tage censuren alvorligt.