Masser af action
Med instruktøren Mike Newell ved roret har filmen "Prince of Persia: The Sands of Time" taget publikum med storm. På trods af middelgode anmelderpræstationer er mange biografgængere enige om, at filmen fortjener en langt bedre bedømmelse. Til den gruppe hører jeg også. Der er i filmen ikke sparet på gode kampscener, sjove replikker og masser af seje effekter. En film lige "i skabet" til den, der kan li' en god historie og masser af underholdning.
Fra computerspil til filmlærred
I korte træk er filmen "Prince of Persia: The Sands of Time" baseret på det kendte computerspil af samme navn. Derfor er lidt af handlingen allerede givet og kendt på forhånd, men samtidig lader instruktøren også nye træk komme frem i filmen. Vi er tilbage i det gamle Persien, hvor den modige prins Dastan sammen med sit folk invaderer den hellige by Alamut, fordi det forlyder, at der er hemmelige våben i byen. Dastan er oprindelig slet ikke prins af Persien, men er blevet adopteret af kejseren, fordi han udviste usædvanligt mod som barn. Men nu er han blevet gjort til prins af Persien og agerer som sådan. Men med denne titel befinder Dastan sig også midt i en verden af intriger, og hvor selv en bror kan stikke en kniv i ryggen på ham for at tilrane sig magten. Det er, hvad Dastan oplever igennem sin snu og ondskabsfulde onkel. Inden længe må prins Dastan tage benene på nakken og sammen med den smukke prinsesse Tamina flygte over hals og hoved, efter at kejseren er blevet myrdet, og Dastan har fået skylden.
At gøre det gjorte ugjort
Som i et godt eventyr med træk fra 1001 nats eventyr kæmper vi os igennem ørkener og trøstesløse landskaber, inden forløsningen er inden for rækkevidde. Filmens omdrejningspunkt er en magisk dolk, der giver sin ejer magten til at vende tiden og dermed styre verden. Prins Dastan kæmper for at gøre det gjorte ugjort og redde det persiske rige fra undergang ved at forstå og beskytte den hemmelighedsfulde dolk.
Flot skuespil og fin historie
Ikke nok med at filmen er præget af solid og god underholdning. Den er også flankeret af nogle virkelig gode skuespillere. I hovedrollen som prins Dastan har vi Jake Gyllenhaal, der trods en ung alder gør det virkelig godt - især i de mange kampscener og rappe replikker, som er sagt med det glimt i øjet, ligesom man kender det fra fx Indiana Jones-filmene. Eneste kritik er aldersklassificeringen på 11 år. Jeg synes, den burde være 15 år, da filmen har flere makabre og uhyggelige afsnit, som ikke er egnet for børn. Men samlet må man sige, at Disney i denne film leverer en god historie, som kan give god underholdning, for vi kender jo eventyrets hovedregel: Det ender lykkeligt!