• LÆRERVÆRELSET nu på filmstriben.dk udover dvd

  • DESPERATION ROAD nu på dvd og blu-ray

  • STOCKHOLM BLOOTBATH nu på dvd og blu-ray

  • THE ROSA PARKS STORY nu på dvd og filmstriben.dk

  • GRAN TURISMO nu på Viaplay udover dvd og blu-ray

  • INGEN KENDER DAGEN nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • HVOR FLODKREBSENE SYNGER nu på Netflix udover dvd og blu-ray

Artikler - Baggrund

Præsten i hovedrollen

Præster er godt stof på film, ja de spiller faktisk en hovedrolle i rigtig mange film. Her er en liste med nogle af dem.

Baggrund
Produktionsår:
Varighed:  min.

Instruktør:
Medvirkende:
Stikord:

Anmeldelse:

Af: Johan Schmidt Larsen - 18.10.2017



Præster og præsterollen har i en lang periode spillet en tilbagetrukket rolle i dansk film og litteratur. Men i de sidste par årtier har præsten igen fået en hovedrolle i mange danske og internationale film. Et aktuelt eksempel er DR’s store satsning i TV-serien Herrens Veje, hvor provsten Johannes og sønnen og feltpræsten August er hovedkarakterer i en serie om kirke, tro og eksistens.

DR TV har dog tidligere dramatiseret præsterollen, som det skete i serien om Kaj Munk fra 1985. Det samme har TV2 i Jesus og Josefine fra 2003, hvor Andrea Vagn Jensen var en central figur både som sognepræst og mor til Josefine.

Som sagt er det ikke bare i dansk film, vi møder præster som centrale figurer, vi ser det også i skandinavisk og international film. Det vrimler faktisk med så mange præster i internationale film og særligt i amerikanske film, at det vil føre for alt for vidt at nævne bare en del af dem.

Samtidig har præsterollen i mellemtiden skiftet karakter. Mens præster i halvtredsernes film var ophøjede autoriteter, er de i nutidens film kommet mere ned på jorden. Præsten må med sin tro og sin profession forholde sig til de store spørgsmål i livet. Samtidig skildres han eller hun også som et menneske midt i en kompliceret virkelighed og må derfor også forholde sig til både sin egen og andre menneskers tvivl og svagheder.

Hvis vi alene holder os til film, hvor præsten spiller en hovedrolle, er der stadig nok at tage fat i. I det følgende vil vi nævne nogle filmtitler, som også er anmeldt på Film og Tro.

Calvary - Præsten James trues på livet. Mod alle odds forsøger han at passe sin præstegerning. En grum og mørk film med mange moralske og åndelige temaer.

First Reformed - En fremragende film, som stærkt og smukt sætter tro og tvivl og troens konsekvenser i spil, bl.a. spørgsmålet om menneskehedens ansvar for jorden.

Burden - I 1996 afholder en gruppe sorte - anført af præsten - en ikkevoldelig demonstration foran et nyt KKK-museum. Mike Burden kommer i tvivl om det rigtige i KKK's menneskesyn, og han må vælge mellem kæresten og klanen.

Johnny - Den polske Fader Jan Kaczkowski bygger et hospice, hvor den dømte, kriminelle Patryk Galewski vælger at gøre samfundstjeneste. Det får livsforvandlende betydning for ham.

Father Stu - Mark Wahlberg giver krop, personlighed – og bandeord – til den sande historie om bokseren Stuart Long, som efter et motorcykeluheld vælger at blive katolsk præst.

Greenleaf
(serie) - En sort megakirke ledet af præstefamilien Greenleaf er rammen for en serie, hvor det ene fejltrin efter det andet skaber problemer i familien. Krydret med mange bibelcitater undervejs.

Come Sunday - Den landskendte flamboyante pinsepræst Carlton Pearson mener, at han er "Guds stemme" og derfor kan fortælle menigheden, hvorfor Gud tillader så meget ondskab i verden. Anbefales til en debataften.

The Forgiven
- Guds tilgivelse er muligvis grænseløs, men er vores? En film om ærkebiskop Desmond Tutu og hans arbejde med tilgivelse og forsoning.

All Saints - En ung præst ansættes til at lukke en døende kirke, men udfordres af, at kirken opsøges af en gruppe burmesiske flygtninge. En fin trosbaseret film.

Fader Brown
(serie) - Fader Brown er en hyggelig og spændende detektivserie med et positivt billede af kristendommen. Præsten blander sig ustandseligt i politiets opklaringsarbejde.

Silence
- I Martin Scorseses filmatisering af Shusaku Endos roman følger vi to unge jesuitterpræster, som i 1600-tallet bliver smuglet ind i Japan 19 år efter, at kristendommen er blevet forbudt.

Bonhoeffer: De sidste skridt - Præsten og modstandsmanden Bonhoeffer kæmper for kirkens fremtid i en tid, hvor nazismen lægger sin klamme hånd på alt og alle, der tænker anderledes.

90 Minutes in Heaven - Præsten Don bliver påkørt af en lastbil og må tilbringe mange måneder på hospital. En trosbaseret film om en families kamp med lidelse, og hvilken rolle Gud spiller i lidelsen.

Stengrunden – Herrens hammer
- Da den nyuddannede præst Savonius midt under festen i provstegården bliver sendt af sted for at besøge den døende bonde Johannes, møder han for første gang menneskets behov for et frigørende evangelisk budskab.

The Good Lord Bird (HBO-serie) - I Sydstaterne i 1850'erne talte John Brown åbenlyst imod slaveri og kaldte det en synd mod Gud. Han nøjedes ikke med at holde flammende taler. Han samlede også en gruppe og gik i krig mod en voldsom overmagt.

Preacher
- Armstrong Cane er præst, men har været 15 år i fængsel for mord. Fast besluttet på at begynde forfra vender han tilbage til sit gamle kvarter.

Mercy Streets
- Trosbaseret film om to tvillingebrødre, der tvinges til at bytte identitet. Den ene er præst, den anden forbryder. Da forbryderen kommer i knibe og forfølges, vælger han at opsøge sin præstebror for at få hjælp.

Stella Days
- I 1950'erne lever Fader Daniel som en respekteret mand. Men nogle af hans ideer gør, at han kommer på kant med en del af menigheden.

Trash - Fader Julliard er præst i Rio de Janeiros slum, og gadedrengen Gabriel kommer af og til hjem til ham og får lidt mad. Julliard kommer ikke med lange prædikener, men han viser sin omsorg ved at værdsætte og hjælpe den enkelte.

Letters to Father Jacob - Livstidsfangen Leila er netop blevet benådet, da hun bliver tilbudt et job langt ude på landet. Meget mod sin vilje bliver hun personlig assistent hos den gamle, blinde pastor Jacob.

I lossens time - En ung mand er anbragt på en sikret retspsykiatrisk institution for psykisk syge kriminelle. Da et socialt eksperiment med kæledyr løber af sporet, henvender institutionens psykolog sig til præsten Helen, der er gået lidt i stå i sit eget trosliv.

Forsaken - Western, hvor hovedtemaet er en far-søn-konflikt, som henter inspiration fra "Den fortabte søn". Filmens far, der er præst, og søn spilles af far og søn i det virkelige liv.

Lys i mørket - Ingemar Bergmans præst, Tomas, kan ikke tro mere; han kan heller ikke elske mere. For hans elskede hustru er død; og han er dermed også selv død.

Ordet - Carl Th. Dreyers film foregår på en gård i Vestjylland. Her bor enkemanden Morten Borgen med sine sønner: Den ældste, Mikkel er gift med Inger, som venter sig. Den yngste søn, Anders er håbløst forelsket i Peter Skrædders datter Kirstin, som går til hånde i præstegården.

Vredens dag - Historiens omdrejningspunkt er - ligesom i "Ordet" – præstegården, her i 1620'ernes Danmark, hvor den aldrende præst og enkemand har giftet sig med den meget yngre Anne.

En landsbypræsts dagbog - En ung præst er hovedperson. Gennem sine dagbogsnotater fungerer han selv som fortæller. Derfor ved vi, at han længes efter, at bare en enkelt vil sige noget pænt til ham.

Deliver Us From Evil
- En dæmonuddrivelses-gyser baseret på virkelige begivenheder. En politibetjent åbner sig for troen og den åndelige virkelighed, da han må samarbejde med en præst.

Ritualet - En veldrejet gyser om dæmonuddrivelse - baseret på autentiske begivenheder. Men forsøget på at skildre karakterernes kristne tro bliver aldrig helt troværdig.

Besat - The Exorcism of Emily Rose - Den kristne, livsglade Emily Rose flytter på universitetscollege. Da begynder besættelsen og en præst udfører eksorcisme på hende.

The Mission - Året er 1750 og jesuitterpræsten Gabriel nærmer sig et område, hvor en tidligere missionær har lidt martyrdøden for derefter at blive sendt ned over vandfaldene naglet til et kors. Filmen har fået væld af filmpriser.

There Be Dragons - En biografisk film om den spanske borgerkrig - om præsten og frihedskæmperen, der vælger hver sin måde at kæmpe på. En særdeles vedkommende film med emner som had, tilgivelse og tro.

Rust - Præsten James befinder sig i en troskrise, fordi han synes, Gud lader for mange meningsløse ting ske.

Vatikanet - Den katolske præst O'Flaherty står i spidsen for en gruppe, som skjuler krigsfanger og jøder under anden verdenskrig i Rom.

Jordens søjler (serie) - En imponerende engelsk tv-serie, som skildrer livet i middelalderens England, hvor adel og kirke kæmper om magten.

Amen - Tvunget af sin samvittighed meldte Kurt Gerstein sig til tjeneste i SS for at kunne afsløre nazisternes folkemord på jøderne. Gerstein får en allieret i en ung jesuitterpræst, hvis engagement for jøderne bliver en meget stærk fortælling i fortællingen.

Den niende dag - I 1942 løslades den katolske præst Henri Kremer helt uventet fra koncentrationslejren Dachau. Men løsladelsen viser sig at have en høj pris.

Black Nativity - En julemusical om en teenagesøn, der skal på juleferie hos sine morforældre, som han ikke kender. Morfaren er en præst, som forkynder tilgivelse og forsoning, men han har ikke selv fået tilgivelse fra sin datter for noget meget dumt, han har gjort.

The Preacher’s Wife
- Julefilm om pastor Henry Biggs, der har travlt i sin gamle, faldefærdige kirke, som måske skal sælges. Og ægteskabet knirker. En engel bliver sendt for at hjælpe dem.

De usynlige - Den norske films vigtigste tema handler om tilgivelse. Er der forbrydelser, som er utilgivelige? Eller gives der en ny chance?

Luther - Et tordenvejr får Martin Luther til at give Gud et løfte om at blive munk. Efterhånden står han i en overvældende kamp mod den romerske kirkes lære.

Præsten i Vejlby
- Gud kan med sit tilsyneladende fravær virke viljes- og magtesløs. Men filmen fortæller også om Gud, der styrker sine børn i troen.

Fodboldpræsten - En god blanding af dansk lystspil, kristendom og dødelig alvor.

Forbrydelser - Den nybagte teolog Anna ansættes i vikarstilling som fængselspræst i et kvindefængsel. Hun bliver gravid, men en fostervandsprøve slår skår i glæden.

Amazing Grace
- Historien om slaveriets ophævelse i England - og historien om, hvad Guds nåde kan drive mennesker til at kæmpe for. I en central rolle møder vi præsten og tidligere slavekaptajn John Newton.

Adams æbler
- En slags Jobs-historie i komediens forklædning. Her møder vi præsten Ivan, som driver et diakonalt arbejde blandt prøveløsladte fanger. Præstens store udfordring består i, at han vælger kun at tro på det gode i alle mennesker.

Salvation Boulevard - En komedie om en amerikansk mega-church, hvor præsten styrer alt og alle, indtil ulykken indtræffer.

The Second Chance - En forkælet, hvid forstadspræst og en sort gadepræst danner et højst usædvanligt makkerpar, men inden må de grueligt meget igennem.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Endnu ikke bedømt. Du kan være den første!
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer