Porco Rosso er en fantasifilm af den fantastiske, japanske instruktør Hayao Miyazaki. Han er først sent blevet kendt i Danmark. Han fik sit internationale gennembrud med Chihiro og heksene (2001) og siden Det levende slot (2004). Hans tidligere film har siden får løbende premierer i danske biografer. Denne gang er vi nået til filmen "Porco Rosso" fra 1992.
Selvom filmen på mange måder er lige så eventyrlig som de to senere film, er det dog tydeligt, at den går forud for de andre. Tempoet er knap så højt, og filmens plot er mere fastlagt i overensstemmelse med det, man kunne forvente. Filmen handler om grisen Porco Rosso, som lever af at være dusørjæger med sin røde vandflyver. Han vinder som regel over piraterne, og derfor får han deres hævn at føle. Ved hjælp af en dygtig lykkeridder, Curtis, bliver Porco Rossos vandflyver beskadiget, og så må han forsøge at få lavet en ny. Men han har samtidig også et opgør til gode med de frække pirater. Som en del af processen møder han en ung, kvindelig flyverkonstruktør Fio, som han får et særligt forhold til. Filmen er henlagt til 1930’ernes Italien. Det er tydeligt, at Miyazaki er meget fascineret af flyvning og flyvemaskiner. De fylder meget i filmen, og man fornemmer glæden ved at kunne leve sig ind i mulighederne ved at flyve. Der er nogle fantastisk flotte billeder i filmen. Der er en farveglæde og evne til at fange det store perspektiv, som er skønt at se.
Filmen er umiddelbart er enkel at følge, men der er et dybere lag, som kræver forskellige overvejelser. Porco Rosso gennemgår en udvikling, hvor vi får indsigt i hans skæbne. Han er på et tidspunkt blevet forvandlet til et svin og lever et liv som en lukket eneboer. Gennem sin kvindelige medhjælp Fio kommer vi tættere ind på en forståelse af, hvorfor han er blevet så hårdkogt. Filmen skildrer flyvermiljøet som et hårdt mandemiljø, og det kommer til at stå som en lidt ynkelig kontrast til de handlekraftige og menneskeligt set stærkere kvinder.
Ligesom i "Det levende slot" spiller krig en væsentlig rolle i filmen. Selvom Porco Rosso ikke ønsker at være en del af flyvevåbenet, er det alligevel svært at slippe, og volden følger ham, selvom han forsøger at undgå den. Han finder dog sin egen vej i processen, og i dette minder han om Hauru fra "Det levende slot".
Umiddelbart virker filmen ikke så dyb som de to andre film. Men man får en god historie, og den giver helt klart noget at arbejde videre med. Til gengæld er den ikke så svær tilgængelig som de to andre. Det er en god indføring i Miyazakis verden. Filmen sætter fokus på medmenneskelighed, og hvorfor vi handler, som vi gør, i forhold til vores fællesskab med andre. Det er også temaer som i en kristen optik er værd at arbejde med.
Selvom filmen er en tegnefilm, er den primært for voksne. Men børn over 7 år kan også se den, og her er den faktisk særdeles velegnet som familiefilm. Ligesom i H. C. Andersens eventyr er der nemlig noget at hente for alle aldersgrupper.