DE GODE GAMLE DAGE
"Pigen med nålen" er en dansk film instrueret af svenske Magnus Von Horn. Filmens handling udspiller sig i det fattige og forarmede københavnske industrisamfund i tiden under og efter første verdenskrig.
I dette miljø lever den unge syerske Karoline - eller rettere sagt, hun kæmper for at overleve. Hendes livssituation bliver for alvor truet, da hun bliver gravid uden for ægteskab og samtidig mister sit job på tekstilfabrikken - den værst tænkelige situation for en kvinde i hendes samtid. I sin desperation forsøger Karoline selv at fjerne barnet, men skifter mening, da hun møder den omsorgsfulde, men også mystiske, Dagmar Overby, som tilbyder Karoline at bortadoptere barnet for hende. I håbet om en lysere fremtid for sit barn, indvilger Karoline i bortadoptionen og bliver samtidig ansat som amme for de mange børn, som Dagmar "hjælper". Men Dagmar bærer rundt på nogle mørke hemmeligheder, som snart går op for Karoline - til hendes store skræk.
ADVARSEL: "Pigen med nålen" er inspireret af virkelige begivenheder omkring Dagmar Overby. Hvis læseren ikke kender til historien og ikke ønsker at vide noget herom, anbefales det, at man ikke læser videre i denne anmeldelse, da dele af hendes historie og gerninger omtales heri. Hendes handlinger er vigtige for at kunne beskrive filmens konflikt, og det kan desuden ikke anses for direkte spoilere, da historien om Dagmar Overby er almen kendt Danmarkshistorie, ligesom filmens markedsføring heller ikke har lagt skjul på dette.
En tid, der var engang
At se "Pigen med nålen" er en vild filmoplevelse. Rent æstetisk, er det noget af det flotteste, jeg har set fra dansk film i mange år. Filmen er optaget i sort-hvid og i dét, der ligner det gamle 35 mm filmformat. Det mener jeg, er den helt rigtige beslutning, da dette giver en illusion af at kigge gennem et gammelt kamera, at iagttage et levende fotografi og se ind i en tid, der var engang. Lydbilledet er også interessant. Især den dominerende, asynkrone lyd af nervepirrende violinspil og dystre droner, bidrager til filmens konstant mystiske, uhyggelige undertone. Denne undertone minder os konstant om, at der er noget råddent under overfladen. Både på billede- og lydsiden ses tydelig inspiration fra tysk ekspressionisme - den filmstil, der også havde sin storhedstid i 1920'erne og 1930'erne. Dette ses særlig tydeligt i de mareridtsagtige vrangforestillinger og hallucinationer, som optræder gennem filmen. De er skræmmende og uhyre effektive. Film som Metropolis (1927) og "M" (1931) kunne være inspirationskilder, men også nyere film inspireret af tysk ekspressionisme som Elefantmanden (1980) og The Lighthouse (2019), som rummer mange af de samme gotiske og surrealistiske elementer.
Én blandt mange
Det er ikke kun på det filmtekniske plan, at "Pigen med nålen" er en interessant film. Handlingen er spændende og medrivende. I medierne er den ofte blevet omtalt som filmen om Dagmar Overby, men det er faktisk ikke min oplevelse af filmen. Det er først et godt stykke inde i historien, at vi overhovedet møder Dagmar. Det er arbejderen Karoline, der er filmens hovedperson. Det kan umiddelbart virke som en underlig prioritering, da hun er en fiktiv og ikke særlig bemærkelsesværdig karakter. Hun er en mager, grovkornet, analfabetisk, stærk kvinde med slukkede og livstrætte øjne - ligesom så mange andre hårdtarbejdende kvinder på den tid. Og præcis derfor er valget af hende som hovedperson godt tænkt. Hun er nemlig ikke særlig. Hun er én i mængden, som filmplakaten også illustrerer. Karoline, som karakter, er en kropsliggørelse af alle de kvinder, der ligesom hende kæmpede for at overleve i en kold og nådesløs verden og de risikofyldte valg, som de var villige til at træffe i deres desperate situation.
Dagmar eller kaos?
Netop valget eller fravalget af et uønsket barn er filmens store konflikt og noget, der drager paralleller til vores samfund i dag og diskussionen om kvinders ret til abort. Nogle har set denne film som en stor fortaler for og hyldest til fri abort. Det var ikke sådan, jeg oplevede den.
Jeg oplevede den derimod som en kritik af et samfund, der ikke tager ansvar for sine borgere. Der var især to scener, der fik det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig. I den ene scene forsøger Karoline at fjerne barnet med en strikkepind (en stor nål). Det er en scene, der gør fysisk ondt at se. Den viser kvindens lidelse. Den lidelse som tusinder af desperate kvinder gennem tiden har gennemlevet, før aborten blev fri. Ganske enkelt rædselsfuldt. Den anden scene er, hvor Dagmar kvæler et af spædbørnene og smider det i kloakken. Ganske enkelt rædselsfuldt. Ligheden mellem begge scener er, at begge kvinder forsøger at skille sig af med problemet - barnet. I scenen med Dagmar er det åbenlyst for alle, at hun er skurken - og dog. Og dette er en anden fed vinkel på historien, for filmen formår faktisk at gøre Dagmar til en menneskelig karakter og ikke bare et koldblodigt monster. Og på en uhyggelig måde begynder man i løbet af filmen at få en form for forståelse for hendes tankegang. Dagmar siger til alle kvinderne, der afleverer deres spædbørn: "Du har gjort det rigtige." Jeg tror, at hun siger det både til kvinderne, men i lige så høj grad til sig selv. Hun mener, at hun gør det rigtige. Hun giver kvinderne en lysere fremtid og skåner samtidig børnene for fremtidigt svigt.
De svære, men vigtige spørgsmål
I en polariseret verden, hvor alt enten skal være sort eller hvidt, er det vigtigt, at der bliver lavet film, der skubber til vores fasttømrede værdier, og det gør "Pigen med nålen". Den tør stille svære spørgsmål, og jeg mener faktisk, at disse går ud til alle, uanset hvor man står politisk. Jeg står i hvert fald tilbage med mange tanker og uafklarede spørgsmål. Spørgsmål som: Er det rigtigt at insistere på, at et undfanget barn skal fødes, hvis man som samfund ikke vil tage ansvar og hjælpe barnet og moren? Ville fri abort i 1900-tallet have forhindret Dagmars ugerninger, eller ville den bare være kommet hende i forkøbet? Ville kvinderne overhovedet have haft behov for abort, hvis samfundet havde været villig til at hjælpe? Og er Dagmars løsning på datidens problemer ikke til en vis grad sammenlignelig med den måde, vi løser vores problemer på i dag? Det er svære og provokerende spørgsmål, som vi skal turde stille os selv og hinanden.
Jeg giver "Pigen med nålen" fem ud af seks stjerner. Det er en virkelig gennemført film. Æstetisk rå og smuk, spændende tematisk og fantastisk stærke skuespilpræstationer især fra Vic Carmen Sonne og Trine Dyrholm, der begge giver deres karakter en råhed, men også sårbarhed, sjæl og dybde.
Det er småting, der gør, at den ikke får fuld plade fra mig. Hvis jeg skal hælde lidt malurt i bægeret, så køber jeg ikke helt relationen mellem Karoline og fabrikschefen. Der er også noget med Karolines forhold til Dagmars datter, især sidst i filmen, som jeg ikke helt forstår. Men det er småting, og det skal på ingen måde forhindre nogen i at tage ind og se denne fantastiske film.
"Pigen med nålen" var nomineret til en Golden Globe, var med i hovedkonkurrencen i Cannes og er nomineret til en Oscar i kategorien “Bedste ikke-engelsksprogede film”. Og hvis man spørger mig, er "Pigen med nålen" en af de stærkeste danske Oscar-kandidater i nyere tid.