• KÆRLIGHED KENDER INGEN GRÆNSER TV2 | 07-12-19 | Kl. 22.00

  • LOVING VINCENT DRK | 10-12-19 | kl. 22.30

  • TEMA familiefilm fra 11 år Fx dvd-aktuelle LØVERNES KONGE

  • Ny Netflix-film THE IRISHMAN

  • TEMA - BIOGRAFISKE FILM fx dvd-aktuelle TOLKIEN

  • TEMA Julefilm - fx BLACK NATIVITY

  • TEMA - FAMILIEJULEFILM fx STJERNEN

Alle anmeldelser - Biografi/baseret på virkelig historie

Pianisten

The pianist

Biografi/baseret på virkelig historieDramaTEMA Anden verdenskrigFilmstriben.dk
Produktionsår: 2002
Varighed: 143 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 11 år
Instruktør: Roman Polanski,
Medvirkende: Adrien BrodyThomas KretschmannFrank FinlayEmilia Fox,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Ruben Lorentsen - 02.04.2007



Første scene i "Pianisten" foregår i et studie hos den polske statsradio, hvor pianisten Wladyslaw Szpilman (Adrien Brody) forsyner lytterne med lyden af Chopin’s Nocturne. Umiddelbart ganske fredeligt, men det er september 1939, tyskerne har lige påbegyndt angrebet på Polen, og statsradioen bliver bombet.

Szpilman-familien er jøder og bliver derfor drevet ind i ghettoen, da denne bliver oprettet. Familien bor i den lille ghetto sammen med andre velstillede og intellektuelle jøder. På trods af at tyskerne terroriserer alle i ghettoen, er det dog ikke gået op for særligt mange, hvor det fører hen.

Ved lukningen af den lille ghetto i 1942 ser man dens indbyggere slæbe deres ejendele med sig, én har endda en stor lysekrone med. De forventer, eller håber altså, at alt bliver normalt igen.

Modstandsbevægelsen finder dog ud af, at de tog, der afgår fra ghettoen går imod Treblinka (kz-lejr), fortsætter videre mod Auschwitz. Men jernbanearbejdere fortæller, at selvom der kommer hundredvis af togstammer fyldt med folk til Auschwitz, kommer togene altid tomme tilbage. Der kommer heller ikke mad til lejren. Snart bliver alle andre end de arbejdsdygtige mænd sendt med togene imod Treblinka, men Wladyslaw bliver reddet af en fra det jødiske ghetto politi.

Han bliver sendt ud fra ghettoen sammen med andre arbejdsdygtige mænd for at arbejde, hovedsageligt som murerarbejdsmand. Det lykkes den jødiske modstandsbevægelse, som Wladyslaw hjælper, at smugle våben ind i ghettoen fra deres ture ud for at arbejde, og samtidig får Wladyslaw kontakt med en sangerinde fra den jødiske statsradio. Wladyslaw flygter fra ghettoen ved at tage sin jødestjerne af og gå med nogle polske arbejdere! Han bliver hjulpet af sangerinden og kommer til at bo i en lejlighed, skjult fra omverdenen.

Fra denne lejlighed, der ligger tæt på muren til ghettoen, følger Wladyslaw med i opstanden i ghettoen (1943), der praktisk talt foregår på den modsatte side af gaden. Wladyslaw lever skjult og har næsten ingen kontakt med mennesker, og han må ikke larme, da lejlighedens naboer så vil fatte mistanke. Da ensomheden bliver påtrængende, og savnet og elendigheden lader vanviddet true, finder Wladyslaw tilflugt i Chopin og lader sine fingre danse frem og tilbage over et imaginært flygels tangenter.

Dem, der skjuler Wladyslaw,er involverede i modstandsbevægelsen og bliver opdagede, så Wladyslaw må flygte. Hans nye hjælpere er også gamle bekendte, og fra sin nye lejlighed kan han følge med i Warszawas indbyggeres oprør imod nazisterne (august 1944). Dette efterlader Warszawa i ruiner, og Wladyslaw må igen flygte, men i det mennesketomme Warszawa er der ikke flere til at hjælpe ham, og mad og vand er virkelig en mangelvare. Igen bliver det imaginære flygel en tilflugt, når det ser allermest sort ud.

I en forladt villa møder Wladyslaw den tyske major Wilm Hosenfeldt (Thomas Kretschmann). Dette skal vise sig at være Wladyslaws redning, da Hosenfeldt både er musikelsker og en næstekærlig kristen. Hosenfeldt sørger for Wladyslaws videre overlevelse, og da russerne er så tæt på, at tyskerne må flygte, kan Wladyslaw ikke finde ord, der kan beskrive hans taknemmelighed. Hosenfeldt svarer "Tak Gud, ikke mig. Det er hans vilje, at vi overlever. Eller det må vi i hvert fald tro."

Wladyslaw Szpilman døde i Polen i 2000, mens Hosenfeldt døde i en sovjetisk krigsfangelejr i 1952, idømt 50 års strafarbejde udelukkende på grund af den enhed, han tilhørte.

Censuren skulle nok have været 15 år, da filmen indeholder flere scener med nakkeskud og andet.

Adrien Brodys eminente skuespil indbragte ham en Oscar for bedste mandlige skuespiller i 2002. Roman Polanski fik en Oscar for bedste instruktør.

Spørgsmål til samtale og refleksion
1. Vil Wladylaws tilflugt i musikken kunne erstatte en kristen/religiøs tro i alle situationer?
2. Kan der findes uskyldige mennesker i en krig?
3. Hosenfeldt blev dømt for de forbrydelser, hans enhed havde begået. Er det retfærdigt?



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.0 af 6. 2 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer