JUL I SKOVEN
Oppe i de store svenske skove bor den gamle ungkarl og opfinder Peddersen (Stefan Kurt) sammen med sin kat, Findus. Findus opfører sig på alle måder som en førskoledreng i kattedragt: han snakker uafbrudt, der skal hele tiden ske noget, og hans humør ryger fra top til bund og tilbage igen på kort tid. De to hygger sig på deres ødegård sammen med hønsene (der også kan tale) samt de små hyggelige væsener, der bor under gulvet og ude i skoven. Det er ved at blive jul. Kraftig sne har forhindret de to i at komme til skovs og fælde juletræ og komme til byen og købe ind. Endelig lillejuleaftensdag er det vejr til at komme udenfor. Men ak, Peddersen forstuver foden og kan ingen steder komme. Og Peddersen havde ellers lovet Findus, at de skulle få den bedste jul nogensinde. Men uden juletræ og julemad kan den stakkels kat slet ikke overskue, at det kan blive en god jul.
At bede om hjælp
Heldigvis har de nogle søde (og sære) naboer, der gerne vil hjælpe. Men Peddersen vil ikke bede om hjælp. Han vil ikke være til ulejlighed. Filmen igennem kæmper Findus på alle mulige og umulige måder for at overtale Peddersen til at bede om hjælp. Peddersen er meget stædig. Men heldigvis kan naboerne også handle på eget initiativ, så alt ender lykkeligt juleaften, hvor den lille gård fyldes med naboer og al den dejlige mad, de medbringer. Men inden har de to opnået at få en dejlig juleaften uden alle disse ting. De har spist æg og gulerødder og set på "juletræet", som de har lavet af en stolpe og nogle grangrene. De har udvekslet hjemmelavede julegaver. De har nydt, at nordlyset er usædvanligt smukt den aften. Så Findus er ved at se, at juleaften kan blive god uden de ting, han sådan har set frem til. Men naturligvis bliver han ellevild af glæde, da gæsterne kommer.
Autentisk miljø
Alle os, der som børn eller forældre gennem mange år har nydt Sven Nordqvists børnebøger om Peddersen og Findus, kan glæde os over at møde en autentisk gengivelse af det enestående miljø med alle dets finurligheder, som man ofte selv skal opdage. Ligesom i bøgerne kan man i filmen godt overse, at i en scene med et idyllisk snedækket skovlandskab er der et lille bjerg med nogle få træer et stykke borte. Dette bjerg viser sig som en gigantisk støvle. Og midt i en susende kælketur gennem skoven, når man lige at registrere et netværk af bittesmå stiger, der går op i et grantræ. Jo, denne skov rummer meget mere spændende, end man lige skulle tro. Også de hyggelige små væsener og deres julefejring spiller en rolle i historien. Men som altid i bøgerne er det kun en sidefortælling, de griber aldrig for alvor ind i historien. Historien er bygget op omkring bogen Jul hos Peddersen. For at få det til at fylde en hel film, er der naturligvis indlagt yderligere stof – primært fra andre af bøgerne. Filmen er - ligesom "Peddersen og Findus: Den lille drillepind" fra 2014 med samme instruktør - en blanding af 100% animation (Findus), 100% almindelige skuespillere (fx Peddersen) og rigtige høns, der dog ind imellem gør ting, der vist kun er sket via en computer. Alt sammen gør indtryk præcist som i bøgerne.
Julen er en fest
Man skal ikke lede efter et egentligt juleevangelium. Der er (ligesom i bogen) fuldstændig renset for alt med Jesusbarn og salmer og kirkegang og julestjerne. Der er faktisk også renset for de julenissevæsener, Nordqvist havde med i sin bog. Det er en rent menneskelig (og kattelig) historie om jul. Julens centrum og mening er en fest med god mad, juletræ, gaver (og dans - vi er jo i svensk bondemiljø). Eller også er det også rigtig meget en fest, hvor man samles med familie og venner. Dette mener Findus ganske bestemt, mens Peddersen energisk prøver at holde afstand til alle invitationer og bare vil have jul for de to alene. Dog synes han også at have det rigtig godt midt i alle festlighederne og tør endda så meget op, at han giver sin nærmeste nabo en krammer. Alt ender i idyl og sådan er filmens tone. Findus er bedste venner med både en mus og en hund – så der er intet tilbage af naturens fødekæder og andet grusomt. En rigtig hyggelig film med en blanding af far-til-fire komik med fart på og voksne, der er dumme og klodsede - og så denne finurlige verden med mange små detaljer i husets indretning og dets beboere.