Oscar er 10 år gammel og er indlagt på et meget gammeldags børnehospital. Han har kræft, men den aldrende overlæge (Max von Sydow) har opgivet behandlingen og spår ham ikke mange dage at leve i. Hverken overlægen eller forældrene formår at fortælle Oscar (Amir Ben Abdekmoumen) sandheden om hans sygdom, men den kvikke knægt har naturligvis allerede lugtet lunten.
Oscar får kontakt med den bramfrie Rose (Michéle Laroque), der forsøger at sælge sine hjemmelavede pizzaer på sygehuset. Rose hader hele atmosfæren på sygehuset, men den snedige overlæge slår en handel af med hende. Hvis hun hver dag vil besøge drengen og tale med ham, vil sygehuset til gengæld aftage nogle af hendes pizzaer.
Rose har sit eget at kæmpe med. Hun er blevet skilt, har fået sig en kæreste og bor midlertidigt hos sin gamle mor. Rose formår dog, som den eneste, at åbne en helt ny verden for Oscar. Gennem sin fantastiske charme og fantasi får hun Oscar med på en meningsfyldt leg, hvor hver dag tæller for 10 år. Det handler nemlig om at se hver dag, som var det den første. I løbet af 12 dage bliver Oscar en ung mand, møder kærligheden, bliver gift og dør som en gammel mand. Rose opfordrer også Oscar at skrive breve til Gud, og da han gerne vil møde Gud, får hun også det arrangeret.
Lyder det lidt for langt ude i hampen? Det er det sådan set også, men filmen lykkes. Det skyldes uden tvivl, at filmen er skrevet og instrueret af den internationalt anerkendte franske filosof og dramatiker Éric-Emmanuel Schmitt, og at han har fundet tre dygtige skuespillere til hovedrollerne. Og så har filmen en enkelhed og en dybde i dialogerne, som er helt speciel. Derfor kan filmen også med stor fordel ses af både børn og voksne. Efter filmen er der meget at snakke om.
Den danske distributør, Scanbox, har tilsyneladende ikke haft tro på, at filmen kunne sælge billetter og har derfor udgivet den direkte på dvd. Men tag ikke fejl. Her har her vi en film, som tør tage livtag med både livet, kærligheden, døden og troen. Filmens univers er fantasifuld, poetisk og original, og så er den fyldt med vigtige spirituelle pointer og en sjælden livsvisdom.
Se også Éric-Emmanuel Schmitt tvivler og tror.