EN KOMEDIE MED STOF TIL EFTERTANKE
Det var en meget positiv overraskelse at se den italienske film "Om Gud vil". Efter beskrivelsen forventede vi en sjov film, og det er det i høj grad. Vi forventede nok også, at kirken og troen blev hængt lidt eller meget ud, for sådan plejer det at være, når kristen fromhed er en del af temaet i en komedie. Men det skete ikke - slet ikke. Præsten er charmerende og veltalende. Man forstår, hvorfor han kan fange de unges opmærksomhed, men han er ikke en helgen.
Filmen begynder hos den dygtige kirurg Tommasso, som er overlæge. "Der findes ikke mirakler, jeg er bare meget dygtig," siger han i filmens begyndelse. Han ser ikke, hvordan han træder på de andre på hospitalet, og han ser heller ikke, hvordan hans familie er ved at gå i spåner, på grund af hans overlegne og ufølsomme tone.
Der må være noget snavs
En dag har sønnen Andrea noget vigtigt at sige til familien. Familien forventer en meddelelse om, at han er ved at springe ud som bøsse, og som de fordomsfrie mennesker, de mener at være, forbereder de sig på at tage positivt imod hans "tilståelse". Men han fortæller noget helt andet, som de så skal forsøge at reagere positivt på. Det falder især den ateistiske Tommasso svært at acceptere, at hans søn vil være præst.
Filmens hovedhandling følger Tomassos forsøg på i al hemmelighed at finde noget snavs om præsten, som han kan fortælle sin hjernevaskede søn. Han er sikker på, at der må være noget lusket ved præsten, og han ser frem til at afsløre det, så sønnen kan blive klar over sin fejltagelse, og genoptage medicinstudiet.
Satire over de frisindede
Vi følger især Tommassos krig mod den kristne (katolske) tro, men vi ser også glimt af udviklingen hos de øvrige familiemedlemmer. Det er en komedie med alt hvad det indebærer af venlige karikaturer og hurtige replikker. Men det er alt sammen respektfuldt, og nogenlunde troværdigt. Selv om det er muligt at forudse resultatet af Tommassos bestræbelser, formår filmen alligevel at overraske til sidst.
I et interview fortæller instruktøren, at han ønskede at lave satire over alle disse familier, der kalder sig selv liberale og frisindede, men når det kommer til stykket, er de lige så fulde af fordomme som alle andre. Han har ikke noget ønske om at forkynde, men hvis han er lykkedes med at give folk et par underholdende timer, så er han helt tilfreds. Det er i høj grad lykkedes for ham. Vi morede os mindst lige så meget anden gang. Men der var også stof til eftertanke. Filmen dukker af og til op på DRTV.