Olsen-Banden på de bonede gulve

Olsen-Banden på tegnefilmens præmisser – og Danmarks første 3D-film, men 3D-effekterne virker overflødige og tilfører ikke filmen nye dimensioner. Animation, Komedie, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år, 
Produktionsår: 2010
Varighed: 70 min.
Censur: 7 år
Instruktør: Jørgen Lerdam,
Medvirkende: Stemmer: , Martin Buch, Nicolaj Kopernikus, Esben Pretzmann,
Stikord:

---

---

Anmeldelse:

Af: Carsten Riis Jensen - 15.10.2010

Efter den officielt allersidste Olsen-Bande-film, nemlig "Olsen-Bandens sidste stik" (1998), hvor bandemedlemmerne er blevet gamle, er der kommet en række mere eller mindre vellykkede forsøg på at fortsætte nationalsagaen: Julekalenderen "Olsen-Bandens første kup" (1999) og filmen "Olsen-Banden Junior" (2001), som begge forsøgte at skabe banden i en børneudgave. I 2008 spillede musicalen "Olsen-Banden og den russiske juvel", hvor en kvinde (Kirsten Lehfelt) gav den som Egon Olsen.

Nu er Olsen-Banden så – naturligvis, kunne man sige – blevet til en computeranimeret film, og tilmed er den Danmarks første "rigtige" 3D-film.

Computer-tegnefilmen "Olsen-Banden på de bonede gulve" er endnu et forsøg på at få banden ned i børnehøjde og ind i nutiden. Gensynsglæden er som sådan stor, for figurerne er fint animerede og skuespillerne har gjort det godt med at forsøge at ramme de "oprindelige" skuespilleres stemmer. Især Annette Heick rammer fint Yvonnes stemme.

Har man set de "rigtige" film, er der også andre gode gensyn. For mit vedkommende var det først og fremmest scenen på Christiansborg. Her bevæger banden sig fra partiværelse til partiværelse i en opdateret udgave af den klassiske scene fra "Olsen-Banden ser rødt", hvor de til tonerne af Elverhøj hamrer og borer sig vej igennem teatret. Og så får Yvonne naturligvis et flip og skælder ud – og det samme gør Kjeld, som dog bliver god igen og er sit samme, gamle, tykke jeg.

Ud over disse glædelige gensyn, er der også nye ting. Historien er ført ind i det 21. århundrede. Anders Fogh Rasmussen er statsminister (og faktisk lidt af en skurk), Hallandsen er hans spindoktor. Ærkefjenden "Bøffen" er erstattet af et stort brød af en Nørrebro-hip-hop type, Johnny, som komikeren Mick Øgendahl lægger stemme til. Han er - især på grund af Øgendahls stemmeføring - den mest gennemførte nyskabelse i filmen.

Min største indvending mod "Olsen-Banden på de bonede gulve" – og grunden til, at den kun får tre stjerner – er, at det ses alt for tydeligt, at det er danske A Film, der har produceret den. De har tidligere lavet "Therkel i knibe" og "Rejsen til Saturn", og det ses tydeligt i både animationen og i det, jeg har mest imod "Olsen-Banden på de bonede gulve", nemlig at filmen ender i slapstick-komedie på tegnefilmens præmisser. De sidste 20 minutter er ren "Rejsen til Saturn"-humor.

Skal man nyde filmen, skal man have det okay med, at et af Danmarks nationalklenodier får lov til at udfolde sig på de præmisser, der gælder for tegnefilm, hvor man kan mere og overdriver mere end på "rigtig" film. For mig bliver det for meget i de sidste 20 minutter af filmen. Her går der for meget halløj i den. Erik Balling og Henning Bahs originale og gennemtænkte univers får simpelthen en ordentlig omgang tegnefilmskulør sidst i filmen, og det holder ikke – mener jeg.

Og endelig vil jeg sige, at 3D-effekterne intet som helst giver til filmen, hverken til animationen eller handlingen. Det virker overflødigt. Det er et modelune at lave sådan en film i 3D.

---