• TEMA kristne film Trosbaserede film - fx SAME KIND OF DIFFERENT AS ME

  • JERUSALEM (dokumentar) DRK | 29-05-18 | kl. 00.20 & 31-05-18 | kl. 17.50

  • REMEMBER DRK | 26-05-18 | kl. 20.00

  • I biografen THE JOURNEY

  • TEMA familiefilm Tilladt for alle og fra 7 år - fx FERDINAND

  • TEMA Israel, Vestbredden og Gaza fx FAUDA (serie)

Nyheder

OL-hyldest til den kristne Eric Liddell

NyhederTEMA Sportsfilm
Produktionsår: 0
Varighed:  min.

Instruktør:
Medvirkende:
Stikord:

Anmeldelse:

Af: Jørgen Hedager Nielsen - 30.07.2012



London Symphony Orchestra spillede Chariots of Fire som et af indslagene i det storslåede underholdningsprogram ved åbningen af de olympiske lege i London. Mange vil huske indslaget, fordi Mr. Bean, alias skuespilleren Rowan Atkinson, medvirkede.

Under indslaget ser vi Mr. Bean i drømme løbe på en strand sammen med en gruppe atleter. Scenen på stranden er fra filmen "Chariots of Fire", som musikken stammer fra. Filmen har på dansk fået titlen Viljen til sejr. På forunderlig vis er det lykkedes at flette Mr. Bean ind i denne klassiske filmscene (indslaget kan findes på nettet, hvis man søger på: Atkinson Chariots of Fire).

Nogle strofer fra "Chariots of Fire" er i øvrigt baggrundsmusik ved medaljeuddelingerne. For at finde forbindelsen mellem netop den musik og så OL, skal vi tilbage til 1982, hvor en film om skotten Eric Liddell havde premiere, og blev belønnet med fire Oscars. Eric Liddell var en af de mest bemærkelsesværdige deltagere i olympiaden i Paris i 1924.

Nægtede at løbe
Eric Liddell kvalificerede sig til at deltage i 100-meter-løb. Men da de britiske atleter ankom til Paris, viste det sig til Erik Lidells skræk, at netop dét løb var placeret på en søndag. Som en
god kristen, nægtede han derfor at stille op. I stedet stillede han op i 400-meter, hvor han til alles overraskelse vandt guld.

Kort tid efter afsluttede han sine studier og rejste til Kina som missionær. Han døde i en fangelejr under anden verdenskrig. Eric Liddell blev født i Kina i 1902 som barn af kinamissionærer. Da han var født i Kina, regnes han af nogle kinesere som den første kinesiske guldmedaljevinder. Et museum ved den fangelejr, hvor han døde, fortæller hans historie.

Det gør filmen "Viljen til sejr" (Chariots of Fire) også. I anledning af olympiaden i London er filmen restaureret og udsendt i en ny udgave.

Kilde: Indre Missions Tidende nr. 33/2012.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Endnu ikke bedømt. Du kan være den første!
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*
Annoncer
 

filmogtro.dk bruger cookies. Se mere information Acceptér cookies