Så kom en slags fortsættelse af Alastair Fothergill og Mark Linfields Earth. Denne gang har Jacques Perrin, der i 2001 gav os "Fugle på rejse", givet os en storslået naturfilm om havet.
Rammen og budskabet Rammen er en dreng, der for første gang ser havet og spørger, hvad det er. En ældre mand svarer og bliver dermed fortæller.
Det meste af filmen består af filmklip, der ikke har nogen særlig sammenhæng. På et tidspunkt får vi et indblik i menneskers ødelæggende indflydelse på havet gennem fiskeri og forurening. I rulleteksterne bagefter kan man se, at myrderierne af de store havpattedyr er rekonstrueret, og at ingen dyr kom til skade under optagelserne. Men alligevel gør det nok, at man skal tænke sig om, inden man tager små følsomme barnesind med i biografen. Dels er der de døde dyr i fiskernes garn, dels de blødende harpunerede hvaler, og dels er der fx en scene med nogle søde søløver, der så pludselig ender i en spækhuggers gab.
Filmen har naturligvis den sædvanlige populærvidenskabelige evolutionshistorie, der skal fortælles. Men det fylder ikke overvældende meget. Filmen rundes af med, at drengen og fortælleren går i et stort naturhistorisk museum med uddøde dyr og et stort akvarium. Spørgsmålet stilles klart: vil det gå den vej for alt liv i havet? Det ser faretruende muligt ud! Håbet forkyndes dog også: vi kan endnu nå at ændre det! Så helt klart en film med et tydeligt og (ligesom i "Earth") meget forventet budskab.
Undervejs er der undertiden en fortællerstemme. Det meste af tiden følges de flotte filmklip kun af reallyd, lydeffekter og filmmusik. Det giver nogle store oplevelser. Til gengæld er der ikke den information, der plejer at være med naturudsendelser. Jeg har derfor set en del dyr, jeg ikke kender, foretage sig nogle ting, jeg ikke altid var helt sikker på. Men det gav 100% fokus på selve oplevelsen, og det var et plus i dette tilfælde.
Fantastiske filmklip Filmens absolut store force er de mange fantastiske filmklip, hvor jeg gang på gang tænkte: "Hvor er det her smukt!" - "Kan der virkelig findes så fantastiske ting!" – og jeg har ellers set mange naturfilm i fjernsynet. Vi følger alle slags dyrearter i vandet (undtagen plankton – de optræder kun som føde) og der er en hel del kystbilleder, hvor også fugle og varaner kommer med. Havpattedyrene (delfiner, hvaler, sæler, hvalrosser mm.) fylder en forholdsmæssig stor del af filmen, der rummer mange smukke, pudsige, bizarre og søde glimt fra havdyrelivet.
Derfor skal denne film ses i biografen: fordi disse storslåede filmklip bliver endnu mere fantastiske på et lærred og i et rum, hvor du nærmest suges med ned i havet. Fx når vi pludselig kommer ind under skyggen af en stor rokke og både via lys og lyd mærker det majestætiske dyr komme ind over os bagfra.
Søstjerner Hvad skal filmen have af stjerner? Filmklippene, der er det ypperste fra 70 ekspeditioner på 50 forskellige steder, fortjener mindst 5 søstjerner. Men deres måde at binde de mange filmklip på, synes jeg ikke er særlig elegant eller original, så det kan højst blive til 3 små gopler. Så kombinationen må give 4 stjerner. Men se den for de fantastiske glimt af en del af Guds utrolige skaberværk, som vi normalt ikke kan komme til at se!
Brugerkarakter:
Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme
Gemmer din stemme...
