• Film med stikordet PÅSKE fx RISEN - på dvd og blu-ray og fx lån på bibliotek.dk

  • Thomas Vinterberg laver miniserie om BRØDRENE LØVEHJERTE

  • SOUND OF FREEDOM nu på dvd og blu-ray med danske undertekster. Kan købes hos cdon.dk

  • BIRTHRIGHT OUTLAW på VOD, fx på Blockbuster.dk

  • GOLDA nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • Bodilprisen 2024: BASTARDEN er bedste film på dvd og blu-ray

  • HOBBITTEN-filmene udgår fra Filmstriben.dk 31-3

Alle anmeldelser - Drama

Nordvest

Michael Noer har skabt en flot film om Københavns rå og voldelige undergrund. En film, der gør indtryk, men som også kun vil være beskrivende.

DramaTEMA Danske film
Produktionsår: 2013
Varighed: 91 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 15 år
Instruktør: Michael Noer,
Medvirkende: Gustav Dyekjær GieseOscar Dyekjær GieseRoland MøllerDulfi al-Jabouri,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Michael Agerbo Mørch og Ruben Lorentsen - 29.05.2013



Vi bor begge i Københavns Nordvest-kvarter, som er et af de mest kriminelle områder i København. Derfor var vi ret spændte på, hvordan vores byområde ville blive portrætteret af instruktøren Michael Noer.

Michael Noer gjorde stærkt indtryk med sin realistiske fængselsfilm "R", og derfor forventede vi et intenst, autentisk drama, som ville gøre os klogere på undergrundslivet i vores ellers fredelige hovedstad.

I filmens hovedrolle ses Kasper (Gustav Giese), der laver små bræk med sin ven Robin (Kidd) for bandelederen Jamal (al-Jabouri). Jamal underbetaler dem, så da en anden bandeleder, Bjørn (Møller), melder sig på banen med et bedre tilbud, slår Kasper til. Lynhurtigt vikles Kasper ind i et spil mellem Jamal og Bjørn. Han kan ikke styre det - og han tvinges til også at inddrage sin lillebror Andy i problemerne.

Meget mere skal der ikke fortælles fra filmens plot, for historien drives effektivt frem af disse intensiverende træk, som selvfølgelig holder deres nerve ved det umiddelbare og ukendte. Alligevel vil vi forsøge at beskrive nogle centrale tematikker i filmen:

Hvad driver Kasper?
Umiddelbart drives Kasper frem af devisen "få tiden til at gå - og se godt ud, mens du gør det". Kaspers liv har ingen retning og ingen ambition, men han higer efter at øge meningen i det meningsløse! Så da Bjørn kommer og tilbyder ham bedre løn og mere respekt, slår han til. Han skal lave det samme, men forbedrer samtidig sin status.

Hvordan opretholdes banderne?
Umiddelbart undrer det jo, at bandemiljøet ikke går i sig selv. Altså, hvem gider være en del af den klub? Men filmen giver et indblik i rekrutteringsmetoderne, hvor det tydeliggøres, at respekten er det vigtigste. De drenge, som færdes på gaden, ser op til de hårde drenge fra banderne, og de vil gøre meget for at få deres respekt. At det så også får andre til at væmmes, må så være prisen: "Lad dem blot hade, så længe de frygter", som lektor Blomme sagde det. Samtidig vises familiens betydning også stærkt, da Kaspers mor accepterer hans rolle som 'småbrækker', så længe han bare 'passer på sig selv'. Svage eller fraværende forældre er heller ikke den bedste medicin mod banderekrutteringen.

Trang til fællesskab motiverer - også til det onde
I den mest smertefulde sekvens i filmen bliver det tydeligt, at længslen efter fællesskab er så stor, at selv en negativ reference er bedre end ingen. Uanset hvad man så inkluderes i, så hellere være en del af en gruppe end alene. Den motivationsfaktor driver flere af karaktererne ind i det destruktive bandemiljø og får fatale konsekvenser for Kasper.

"Nordvest" er en stærk film. Men den er også rå, næsten voldelig. Der er ikke æstetisering af volden som hos Winding Refn. Der er ingen helte i kriminaliteten, som hos Guy Ritchie. Der er kun den rå virkelighed, hvor drenge får tæsk og sniffer kokain. Miljøet er voldsomt, men vi fornemmer, at Roland Møller har brugt sin fortid som kriminel til at give filmen en realisme (som han også gjorde det med "R"), og det gør den ikke mindre stærk. Selvom vi vil anbefale filmen, gør vi også opmærksom på, at den på ingen måder er en feel-good-film. Tværimod.

J. Mack Stiles, der er missionær i Emiraterne, sagde efter terrorangrebet 11. september: "De mennesker, der gør sådan, de har altså brug for evangeliet." Sådan kunne man også sige om folkene fra Nordvest-kvarterets undergrund.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.5 af 6. 2 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer