• THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

  • den kristne film ORDINARY ANGELS nu på Viaplay

  • THE APPRENTICE i biografen

Alle anmeldelser - Komedie

Nøddebo præstegård (1934)

Filmatiseringen fra 1934 har vedvarende kvaliteter. Tre brødre er ved juletid på besøg i præstegården, men præsten har kun to døtre.

KomedieTEMA Danske filmTEMA Familiefilm julTEMA Julefilm
Produktionsår: 1934
Varighed: 95 min.
Censur: Tilladt for alle
Instruktør: George Schnéevoigt,
Medvirkende: Hans KurtKarin NellemoseJohannes Meyer,
Stikord:
 Jul,










Anmeldelse:

Af: Peter E. Nissen - 27.11.2009



Nøddebo Præstegård står for mange danskere som indbegrebet af dansk julehygge. Det er oprindelig en novelle af Henrik Scharling, som blev bearbejdet til et skuespil med premiere helt tilbage i 1888, og som siden er blevet opført på mange danske teatre ved juletid. Disse forestillinger har dog fået seriøs konkurrence af filmatiseringen fra 1934. Selvom filmen er gammel, er den stadig populær, og den indeholder da også elementer som holder.

Handlingen foregår ved  juletid hos præsten i Nøddebo, som har de tre brødre ’Gamle’, ’Corpus Juris’ og Nicolai på besøg. De er alle tre meget interesserede i præstens to døtre, som har et godt øje til to af dem. Nicolai må desuden kæmpe med naboens datter Maldrubine, hvis store interesse er bordets glæder. Derudover foregår der et drama omkring en eftersøgt krybskytte, som man ikke præcis ved, hvem er. Handlingen udspiller sig omkring en klassisk dansk jul, som mange synes, at den skal være.

Filmen driver af hygge og juleskærsromantik. Musikken, de sort/hvide billeder og den lystige handling får det hele til at gå op i en højere enhed. Dertil kommer, at julen bliver den begivenhed, hvor alle de løse ender samles, og problemerne bliver løst til sidst. Det er en sødsuppe, som sikkert ville blive kvalm, hvis ikke vi netop elsker den slags mad ved juletid. Handlingen ligger ikke langt fra Morten Korchs verden, og der er da også elementer i filmen, som giver minder om den slags. Filmens humor og det vellykkede og gennemførte skuespil – ikke mindst fra Hans Kurts side – virker dog forløsende i forhold til den søde stil og det lidt langsomme tempo.  Skulle man være så uheldig at støde på den nyere filmatisering af Nøddebo Præstegård fra 1974 bliver det tydeligt, at den gamle film på trods af den høje alder har vedvarende kvaliteter, som rækker helt frem til i dag.

Selvom den gamle danske jul, med alt hvad den indeholder, er i centrum, bliver juleevangeliet ikke glemt. Det lyder i filmen i forbindelse med juleaftensgudstjenesten, og præstens udlægning om julefreden, som også bør få plads i det hårde hjerte, trænger igennem glimmeret og bliver relevant også i dag. Vi er stadig gode til at løse vores selvforskyldte problemer på andres bekostning.

Filmen er kvalitetsunderholdning til juledagene for hele familien. Men den egner sig dårligt til resten af året. På den baggrund anbefales den julevarmt til alle.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 3.0 af 6. 4 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer