• HIDDEN FIGURES TV2 | 21-07-19 | kl. 21.10

  • I biografen ANNABELLE COMES HOME

  • Trosbaserede film fx SAME KIND OF DIFFERENT AS ME - på VOD og Netflix

  • I biografen SPIDER-MAN: FAR FROM HOME

  • I biografen KVINDE PÅ KRIGSSTIEN

  • TEMA familiefilm fx dvd-aktuelle LEGO-FILMEN 2

Alle anmeldelser - Adventure

Niko og de flyvende rensdyr

Niko - Lentäjän poika

AdventureAnimationFamiliefilmTEMA Familiefilm jul
Produktionsår: 2008
Varighed: 77 min.
Censur: 7 år
Instruktør: Kari JuusonenMichael Hegner,
Medvirkende: Danske stemmer:Oliver RyborgJens Jacob TychsenKaya Brüel,
Stikord:
 Jul,










Anmeldelse:

Af: Mikael Arendt Laursen - 26.11.2010



Niko er et ungt rensdyr med en stor drøm. Hans far, som han aldrig har mødt, er efter sigende et af julemandens rensdyr, som hvert år til jul flyver af sted med kanen, julemanden og alle gaverne. Nikos mor fortæller om ham, og Niko selv drømmer om at møde ham. Som søn af et medlem af julemandens kanekorps er Niko også overbevist om, at han selv kan flyve, selvom hans erfaringer ikke just underbygger dette. De andre rensdyr gør grin med hans ubehjælpelige forsøg på at slippe fri af tyngdekraften, og hans jævnaldrende mobber ham.

Filmen her er for så vidt en sød historie, og mindre børn vil sikkert hygge sig med den. Men det grundlæggende problem med fortællingen er, at den på ingen måde tilfører genren noget nyt. Jo, animationerne er da flotte, og jo, det er en lidt mere moderne Rudolf med den røde tud-historie, men klichéerne står bare i kø for at komme til gennem hele filmens længde! Da Niko trods de voksnes forbud tager ud på Gevirbakken, kommer han til at afsløre en flok meget sultne ulve, hvor rensdyrene holder til. Ulvene forsøger at fange rensdyrene, men angrebet mislykkes. Alligevel må rensdyrene forlade deres dal og begive sig ud i uvisheden i vinterens kulde. Det er set utallige gange før. Og ulvene selv er rendyrket kliché. Førerulven er stor, sort og ond med grønne, selvlysende øjne. Og dens hjælpere er en flok onde idioter! En af dem foreslår, at de springer det besværlige mellemled - rensdyrene - over og bare spiser mos! Sjovt, men ikke nok til at give filmen karakter.

Niko og et par af hans venner tager af sted for at finde julemandens tilholdssted, og da de finder det, afviser de flyvende rensdyr at en af dem er far til den lille hovedperson. Skuffelsen drukner hurtigt i ballade, da ulvene også dukker op her, men til sidst ender filmen naturligvis lykkeligt.

Filmen er i lange passager og lavet i nogle irriterende pastelfarver, men ellers er kvaliteten nogenlunde fornuftig. Desværre skurrer et par bandeord i mine forældre-ører, og den til tider voldsomme handling kan let skræmme de mindste børn. Det er min klare overbevisning, at det til enhver tid vil være muligt at finde en bedre film til de små!



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 1.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer