OMSTÆNDIGHEDERNRES TYRANNI - HVORFOR GUD?
Vi er i 1921 og to yngre, polske katolikker leder efter en ny start og den amerikanske drøm. Ewa og hendes søster Magda Cybulska flygter fra krig og nød – og sejler til New York fra hjemlandet Polen.
De første billeder er af Frihedsgudinden i havnetågen, og filmen udfolder sig i det gab, der er mellem Frihedsgudindens symbolske løfte, og de hårde realiteter, som de tilrejsende oplever, da de kommer af båden.
Da de to søstre når Ellis Island, opdager lægerne, at Magda har tuberkulose, så hun skal i karantæne. De to søstre kommer væk fra hinanden, og Ewa står pludselig alene på Manhattan. Uden noget sted at bo, er hun et nemt mål for den charmerende Bruno. Bruno er tydeligvis en person, der har været gennem meget i sit liv, og som bruger mulighederne i New Yorks laveste lag. Han tager sig af hende og overtaler hende til prostitution.
Ewa opdager, at Bruno har snydt hende. Bruno har nogle tvivlsomme kontakter hos immigrationsmyndighederne, og den adresse, som ifølge myndighederne ikke findes, er virkelig. Men hendes onkel og tante, som det var meningen de to søstre skulle rejse over til, vil ikke tage imod hende.
Ewa møder Brunos fætter, den mægtige tryllekunstner Orlando. Ewa falder for ham, og han bliver hurtigt hendes eneste mulighed for at undslippe det mareridt, som hun befinder sig i.
Undervejs oplever vi Ewas tro og bøn for søsteren. Ewa oplever et stort had til sig selv på grund af det, Bruno har gjort hende til. Ewas kristne tro udfolder sig i tillid, forbøn og en oprigtig fortvivlelse over hendes liv. Hun kæmper for en ændring og hævder sin ret til at kæmpe for livet. Et vendepunkt sker, da hun endelig kommer i kirken igen og går til skrifte.
I USA's historie – og hos mange af os i Europa - betyder udvandring, flugt og Ellis Island meget. Øen er et stort symbol for frihed, men også en jerndør for dem, som blev afvist. Ewa og hendes søster er blevet forældreløse under første verdenskrig, og efter et beskyttet liv er de på rejse til en ny tilværelse.
Filmen er en smuk oplevelse på billedsiden. Det er smukke billeder og god forståelse for, hvordan en storby så ud på det tidspunkt. Den melodramatiske tone, der er i dialog og skuespil, fanges godt i farvetoner og velvalgte filmklip. Gråt er gennemgående og kendt som en særlig bevidst måde at bruge farver på i filmbilleder og handling. Filmskaberne har helt sikkert brugt noget tid på at studere film fra 20'erne for at finde stemningen.
Ewa Cybulska spilles af Marion Cotillard. Hun viser intenst skuespil, der kan minde om det, stumfilmsstjernerne leverede. Filmens drama søges styrket af meget lange sekvenser med Bruno, Ewa og øvrige medvirkendes liv på kanten af civilisationen. Det er ganske enkelt for langtrukkent og bliver unødvendigt detaljeret. Derfor 3 stjerner.