ENDNU EN AF HVERDAGENS HELTE
Hvordan behandlede de nordiske lande jøderne op til og under anden verdenskrig? Det har en række film de seneste år fortalt os om. Fuglene over sundet fortalte om Danmarks måde at håndtere jøderne. Bispebjergs hemmelighed føjede nogle nuancer til. Den største forbrydelse viste, hvor udsatte jøderne var i Norge. Sverige var neutralt, men det betød ikke, at de var fri for nazisternes indblanding. For nylig fik vi Den svenske forbindelse, der skildrer, hvordan en kontormands utrættelige indsats reddede mange jøder fra at ende i en tysk koncentrationslejr. Nu er turen kommet til Finland. "Never Alone" fortæller den sandfærdige historie om, hvordan jøden Abraham Stiller (Ville Virtanen) ved sin modige og utrættelige indsats reddede mange jøder.
Abraham Stiller træder til
I åbningsscenen ser vi et skib ankomme til Helsinki med jødiske flygtninge ombord. Statspolitiet nægter dem indrejse, for den finske regering har vedtaget, at der kun er adgang for folk, som på forhånd har arbejde og et sted at bo. Så træder den jødiske skrædder Abraham Stiller i karakter. Han samler ledere fra det jødiske samfund og får deres tilslutning til, at Finlands 2.000 jøder har ansvar for at finde arbejde og bolig til de flere hundrede flygtninge. På den måde forhindrer de, at de flygtende jøder ender i Tyskland. Lederen af det finske statspoliti, Arno Anthoni (Kari Hietalahti), var åbenlys antisemit, og filmen igennem oplever vi, hvordan han og Abraham Stiller kæmper om jødernes skæbne.
Kompliceret politik
Den politiske situation i Finland var temmelig kompliceret under anden verdenskrig. Faktisk kæmpede de i tre krige. Finland blev ikke besat, som Danmark og Norge blev det. De var i forvejen i krig med Sovjetunionen. Tyskerne gav dem lidt hjælp mod russerne til gengæld for at de allierede sig med Tyskland. De finske politikere turde ikke provokere nazisterne, så de bøjede sig for de fleste af de krav, der blev stillet. Dog stillede flere af dem sig på bagbenene, da nazisterne ville have alle jøder i Finland deporteret til Tyskland. Men Anthoni lavede en aftale i Berlin, som gik ud på, at Statspolitiet i al stilhed skulle begynde med nogle få "kriminelle", og så efterhånden vænne finnerne til, at der en gang imellem forsvandt nogle jøder. Abraham Stiller fik en fornemmelse af de skumle planer og udnyttede, at han havde venner og bekendte blandt landets ledende politikere. Den politiske situation var kompliceret, men det er filmen ikke. Handlingen folder sig let forståelig ud uden forstyrrende elementer.
Stillers selvbebrejdelser
"Never Alone" er bygget op som en rammefortælling, hvor Abraham Stiller i 1972 fortæller om begivenhederne til en ung kvindelig journalist. Det giver mulighed for at skildre Stillers selvbebrejdelser. Han var for længe om at erkende den reelle fare for jøderne, og han gjorde alt for lidt for at redde dem, mener han. Vi forstår hans selvbebrejdelser, men har alligevel lyst til at stemme i sammen med den unge journalist, der understreger, at han reddede rigtig mange. Vi forstår også til dels de politikere, der forsigtigt veg tilbage for at forsvare jøderne alt for stærkt. Risikoen for, at nazisterne satte deres magt igennem, er trods alt overhængende. Men er det rigtige altid det, der er bedst for de fleste? "Never Alone" rummer mange dilemmaer, vi kan spejle os i.
Det åndelige står stærkt
"Never Alone" er blevet sammenlignet med Schindlers liste, og der er da også mange ligheder. Det gælder både historien og den måde, filmhåndværket fungerer. Der er en god lydside med velfungerende musik. Man skal ikke lade sig forskrække af, at de første tre minutter er fuldstændig stille. Farverne er dæmpede og stemningen ofte ret dunkel, men det klæder filmen godt. Det er en rørende film, uden at være spor sentimental. Interesserer man sig for anden verdenskrig, er det spændende at lære noget om situationen i Finland.
Den åndelige side af filmen står meget stærkt. Vi får et indblik i en jødisk menighed, hvor fromheden er levende, men ikke uden spørgsmål. Abraham Stillers frimodige tillid til Herren gør indtryk. Fromheden er især tydelig i deres sabbatsfejring, som inddrages i handlingen på en virkningsfuld måde. Nogle citater fra første kapitel i Esajas' Bog har en central placering: "Lær at gøre godt, søg retfærdighed, afvis undertrykkeren, beskyt den faderløse, bed for enken. Kom lad os gå i rette med hinanden, siger Herren. Er eders synder som skarlagen, de skal blive hvide som sne, er de end røde som purpur, de skal dog blive som uld." Talen om tilgivelse står stærkt ud fra den sidste sætning, og den hvide uld dukker helt konkret op flere steder. Der er naturligvis tale om jødisk fromhed, men som den er skildret her, kan den også være opbyggelig for en kristen.
Og så er antisemitismens uhyggelige spøgelse desværre stadig alt for aktuelt. Også i dag kan vi stå i situationer, hvor vi burde tage til orde imod det fordomsfulde had mod jøder, uden at vi får sagt tydeligt fra.
Kan ses på Blockbuster.dk