MENNESKET BAG IKONET
"Mother" er en film om ingen ringere end Mother Teresa, der modtog Nobels fredspris i 1979 for sit arbejde blandt fattige i Indien – et arbejde, som siden er vokset til en verdensomspændende organisation i mere end hundrede lande.
Teresa begyndte sit arbejde i 1948 som 38-årig. Hun havde i flere år været en del af et nonnekloster, men oplevede, at Gud kaldte hende til særligt at tage sig af de fattige i Indien. Hun levede selv meget asketisk. Hun tillod sig kun den mest nødvendige søvn og spiste helst ris og salt. Når hun modtog hæderspriser for sit arbejde, lod hun pengene gå videre til de nødlidende.
I filmen møder vi Teresa kort før, hun forlader klosteret for at begynde sit arbejde blandt de fattige. Filmen leverer en intens historie med stærkt skuespil hele vejen rundt. Teresa fremstilles som en myndig og bestemt leder, men samtidig med tydelig sans for det menneskelige i mødet med andre.
Drama og historiske friheder
Snart opstår der imidlertid en alvorlig konflikt i klosteret, da en nonnesøster viser sig at være gravid. Teresa mener, at søsteren må forlade klosteret, mens klosterets teologiske autoritet, Fader Friedrich, er mere tøvende af hensyn til den gravide nonnes fremtid. Han antyder endda, at en abort måske kunne være en mulighed. Det virker dog yderst usandsynligt, at en katolsk præst ville have haft den holdning i 1948. Dramaet er da også ren fiktion. Teresa var ikke abbedisse, men fungerede som skoleleder på en skole i Calcutta tilknyttet klosteret. Historien om den gravide nonne er ligeledes opdigtet.
Filmen forsøger måske at vise, hvilke modsatrettede følelser og tanker den senere verdenskendte Mother Teresa rummede i sig selv. Noget af dette kan forbindes med de breve, som efter hendes død i 1997 blev offentliggjort i bogen Kom og vær mit lys fra 2008. Brevene giver et stærkt indblik i hendes åndelige mørke og tvivl gennem mange år. Hun skrev blandt andet: ”Jeg råber, klynger mig, jeg lider nød – og der er ikke En eneste, der svarer mig.”
Tro uden følelse
Efter offentliggørelsen af de hudløst ærlige breve mente flere kritikere, at hendes handlinger derfor måtte være hykleriske. Hvordan kunne hun leve et liv i troens tjeneste uden selv at føle Guds nærvær? Men netop her ligger måske noget af det mest bemærkelsesværdige ved Mother Teresa. Hun fortsatte med at handle som en troende, ikke fordi hun hele tiden følte troen, men fordi hun var overbevist om, at kærlighedens tjeneste var sand og nødvendig. Hendes manglende trosfølelse førte hende aldrig til den konklusion, at Gud ikke fandtes, eller at de nødlidende ikke længere var værd at tjene. Hun holdt fast i det kald, hun mente at have modtaget fra Gud, selv når følelsen af Guds nærvær syntes helt væk.
En for snæver film
Filmen virker dog flere steder præget af kritikernes blik på Mother Teresa. Undervejs får man en fornemmelse af, at det menneskelige fremstilles som vigtigere end det religiøse, og at den kristelige tro primært bliver en kilde til menneskelig uklogskab og undertrykkelse. Det er synd, for filmen kunne med fordel have haft større forståelse for, at mennesker kæmper og roder rundt i livet – uanset om de tror eller ej.
Samtidig opleves filmen mærkeligt begrænset i forhold til det enorme og stærke livsforløb, Mother Teresa faktisk havde. Man savner ganske enkelt mere dybde og større perspektiv på den kvinde, som kom til at præge millioner af menneskers liv.