Monsteret inden i os

Nogle svæver gennem livet med økonomisk sikkerhed, lykkeligt ægteskab og uden bekymringer af betydning. Andre må kæmpe sig gennem hver eneste dag i elendighed. Sådan er livet for Joseph i "Tyrannosaur". Baggrund, 
Produktionsår:
Varighed:  min.

Instruktør:
Medvirkende:
Stikord:

---

Anmeldelse:

Af: Tony Watkins - 16.08.2013

Livet kan være dybt uretfærdigt i en ødelagt verden. Nogle svæver gennem livet med økonomisk sikkerhed, lykkeligt ægteskab og uden bekymringer af betydning. Andre må kæmpe sig gennem hver eneste dag i elendighed. En sådan kæmper er Joseph (Peter Mullan), hovedpersonen i den opsigtsvækkende og provokerende film Tyrannosaur, hvor Paddy Considine har sin debut som både manuskriptforfatter og instruktør. Joseph bor i et kommunalt fattigkvarter i Leeds sammen med sin hund og fordriver tiden i pub'er og hos bookmakere. Før vi ser ham, hører vi ham råbe og skrige i vrede inde hos en bookmaker, mens hunden står bundet udenfor. Beruset koger han over og lader det hele gå ud over den første, han ser, da han snubler ud ad døren. Støvlen rammer hunden med et kvalmende bump, og han bliver helt slået ud, da han finder ud af, hvad han har gjort.

Dagen efter viser en pakistaner ham ud af sit postkontor på grund af truende opførsel, og Joseph svarer igen ved at kaste en mursten ind gennem vinduet. Derefter havner han i højlydt klammeri med tre fyre på en pub. Da fyrene går på ham, flygter han, gemmer sig bag et tøjstativ i en genbrugsbutik og overrasker Hannah (Olivia Colman), som arbejder i butikken. Hun tilbyder ham te og forbøn. Da Joseph ikke siger noget, beder hun Gud om at røre ved ham, og hun takker for, at Gud har en plan med, at han er kommet. Joseph sidder krumbøjet bag jakkerne og græder.

Næste morgen finder Hannah ham sovende og kraftig forslået uden for butikken. "Jeg bad for dig i aftes," siger hun, men Joseph svarer afvisende: "Det virkede ikke. Jeg tror ikke, han hørte dig, lille ven." Hun presser på for at få ham til at forklare, hvorfor han er kommet tilbage til butikken. "Ønsker du, at Gud skal tilgive dig for noget?" spørger hun. Joseph ler råt: "Jeg ønsker ikke noget." "Gud elsker dig," siger hun. Nu vælter hans had og vrede mod Gud ud af ham. Han slynger ukvemsord mod Hannah, snerrer ad hendes middelklasseliv og stiller spørgsmålstegn ved både hendes tro og motivationen for at arbejde i butikken. Senere bliver han chokeret over sin opførsel og spørger sig selv: "Hvad i alverden er der galt med mig?" Han tager tilbage til butikken dagen efter for at bede om undskyldning, og de går ud og får en drink. Joseph spørger, om Hannah vil bede for en ven, som snart skal dø.

Hannahs liv er langt fra så uproblematisk, som Joseph tror. Hendes mand, James (Eddie Marsan), virker udadtil både flink og charmerende, men hjemme er han et voldeligt monster. Da han forhører Hannah om, hvorfor hun ikke var i butikken i dag, og hvorfor hun var sammen med en mand, får hun et blåt øje. Senere fortryder også han sine handlinger og råber: "Jeg ved ikke, hvad der er galt med mig … Jeg fortjener dig ikke … Jeg bad til Gud, men han hører mig ikke." Hannahs liv bliver værre, og hun kommer ud af balance. Hun søger tilflugt hos Joseph.

Det ulige, men dybt rørende forhold mellem Joseph og Hannah skildres glimrende af Peter Mullan og Olivia Colman. Især Olivia Colman leverer en rigtig god præstation. Peter Mullan har sagt, at "Olivia helt klart havde den sværeste rolle, for hun skulle på den ene side vise et ansigt, som skulle udtrykke en vis social status, samtidig med, at hun på den anden side skulle skjule sit privatliv under en maske. Det er meget sværere end det, Eddie og jeg skulle gøre. Det er svært at spille den rolle, for samtidig med, at hun skal være et troværdigt menneske med et relativt ukompliceret liv, skal hun have dette kaos indvendig på grund af overgrebene, hun oplever. Jeg synes, hun er fantastisk."

Det er meget interessant, at Paddy Considine vælger, at en af hovedpersonerne i filmen skal være kristen, men det er slet ikke til at blive klog på, hvad han egentlig mener om tro. Inspirationen til karakteren Hannah stammer fra Considines undersøgelser, da han skulle spille en kristen i Pawel Pawlikowskis film "My summer of Love" fra 2004:

Da jeg lavede research, faldt jeg over denne genbrugsbutik, hvor fulde folk af og til kom ind og fik luft for deres vrede mod de frivillige, der arbejdede der. En af kvinderne ville lukke døren og bede for dem; for det meste var hun bange, men hun havde denne tro, som overvandt alt. Hun ville bede for disse mennesker, der kom tilbage igen og igen, ofte ædruelige og undskyldende. Denne butik blev som en tryg havn, hvor hun var den personlighedstype, som trak sådanne folk til sig.

Som kristen bliver Hannah på en måde en personificering af frelse og forløsning. Hendes tro er ikke naive ønsker, som opfyldes i et liv i en boble fjernt fra virkeligheden, men er en tro, som ser Gud som redningsmanden, og som også fører til praktisk omsorg for folk i nød. Dette skaber en dyb medfølelse hos hende for Joseph - trods hans råben og skrigen. Samtidig er hun temmelig ødelagt af den voldelige James, og hun drives til handlinger, som er direkte ukristelige. Hun har virkelig brug for at finde forløsning, ligesom Joseph, der har draget den alt for velkendte konklusion, at han er kommet over det punkt, hvor det er muligt at finde forløsning. Både Hannah og Joseph er så vant til smerte i livet, at de ikke forventer forandring, men mødet mellem de to forvandler dem. Peter Mullan fortæller:

Da jeg læste manuskriptet, tolkede jeg det som en allegori. Det handler om at frelse sjæle - fra vold i hjemmet, vold i samfundet, eller en nabo fra helvede - og har flere tilknytningspunkter. Det handler om to sjæle, som driver hid og did, forvirrede og desperate efter at finde en form for lindring, en form for fred i livet. Der er en spirituel forbindelse mellem de to - ikke nødvendigvis religiøs - og en åndelig rejse, som handler om sjæle, der får kontakt med hinanden. Det handler om vrede, spiritualitet, håb og savn, og på et dybere psykologisk plan forsøger alle personer at holde sig oppe på hver sin måde; til sidst på ødelæggende måder.

Det er en rystende og traumatisk oplevelse at se "Tyrannosaur", men samtidig har filmen alligevel et iboende spinkelt håb. Livet kan være deprimerende, voldsomt og kaotisk, men vi ser antydninger af glæde og optimisme - i venskab og samfund, gennem omsorg, medynk og venlighed. I sin bog Useless Beauty skriver Robert K. Johnston om film set i lyset af Prædikerens Bog. Bogen handler om livets meningsløshed, når mennesker lever uden Gud. Samtidig minder bogen os om, at Gud fortsat er virksom. Forfatteren til Prædikerens Bog siger, at Gud "har gjort alting godt og rigtigt til rette tid" (Præd. 3,11). Johnston kalder denne verdens lysglimt for "sårbar skønhed", noget som passer på filmens beskrivelse af udviklingen af forholdet mellem Joseph og Hannah, og på håbet, som begynder at slå rod i deres hjerter.

Det ser ud til, at Considine ser Joseph og Hannah som hinandens forløsere, nærmere end at det er Gud, der gør det. Samtidig kan han alligevel ikke slippe tanken om, at det også er Gud, der handler. Er Considine bevidst om, at når Hannah takker Gud for, at han har en plan med at føre Joseph ind i butikken, så kan hele filmen ses som en iscenesættelse af denne plan? Når Joseph - sidst i filmen - indrømmer, at han tog sig selv i at bede, selv om han ikke tror, så antyder Considine - måske ubevidst - den måde, Gud somme tider blidt drager dem, som oplever, at de ikke længere magter at få skik på livet.

Joseph spørger sig selv: "Hvad er der galt med dig?" Han indrømmer, at han ikke er et "behageligt menneske", men inderst inde længes han efter at være det. Han ved, at uanset, hvor dårligt hans liv har været, så ligger svaret på, hvad der er galt, til syvende og sidst ikke i verden omkring ham, men i hans eget hjerte. Han omtaler sin afdøde kone som en tyrannosaur på grund af den måde, hun trampede rundt i huset, men han er selv monsteret, som angriber og bider alle, der kommer i nærheden. Det samme er James - og Hannah. Der bor en tyrannosaur i os alle, og den eneste måde, den kan blive til et fossil, er ved, at vi opdager den helt unikke sandhed, som Hannah holdt fast i over for Joseph: "Gud elsker dig."

© damaris.no - oversat til norsk af Egil Sæbø, til dansk af Anette Hedager Nielsen

---