GRIB NUET
I filmen "Mod solnedgangen" møder vi den snart fuldstændigt blinde fotograf Masaya Nakamori. Han kæmper med at redefinere sin selvforståelse og tilværelse, da han ikke længere kan leve sine kunstneriske evner ud. Der er noget med, at en gammel hund ikke kan lære nye tricks, og måske er det derfor, at Nakamori er blevet en sur gammel mand, der i høj grad lader sin indestængte vrede gå ud over filmens anden hovedperson Misako Ozaki. Hun er en ung og følsom sjæl, der sørger over tabet af sin far. De to hovedpersoner møder hinanden til et fokusgruppemøde, hvor Ozaki oversætter film for svagtseende og blinde. Herfra vokser deres interesse i hinanden, og mens de kæmper med at forstå filmen, der skal oversættes, kæmper de også for at forstå sig selv og hinanden.
Smal og poetisk
"Mod solnedgangen" er en fin japansk og forholdsvis smal film. Med det menes, at den helt sikkert kan ses og nydes af mange, men at den også indeholder en stil, som andre vil have svært ved at nyde, fordi den ligger for langt væk fra, hvad Hollywood normalt vil byde på. Fx er der ikke nogen tvivl om, at filmens genre er romantik, men filmen er ikke som sådan romantisk - og helt sikkert ikke lavet til ungpigeværelsets amorinfyldte luftlag. I stedet viser filmen et poetisk og til tider ærligt portræt af mennesker, som har vanskeligt ved at finde balancen mellem at ville leve og dø. For i døden kan man stadig trække vejret, men hvad er livet værd, hvis viljen mangler?
Hvor er kvaliteten?
Filmen indeholder mange fine perspektiver, og dens flotte filmning er især en af styrkerne. Ikke desto mindre har filmen japansk tale, hvorfor man er mere end normalt tvunget til at koncentrere sig om teksterne. Ligeledes har den en stram dramaturgisk opbygning, hvor den ikke spilder tiden, som så mange andre moderne Hollywood-film. Personligt synes jeg dog stadig, at den var en smule lang og et langsomt tempo, hvilket siger mere om anmelderens kvaliteter end filmens.
Lev i nuet!
"Mod solnedgangen" har fået en aldersbegrænsning, der hedder 15 år og op. Hvilket jeg personligt ikke forstår en brik af, for den behandler ikke temaer som vold, seksualitet eller lignende. Men viser en stille og indadvendt historie om to mennesker, der prøver at lægge deres sorg og tidligere liv bag sig for at fokusere på nuet. Når det er sagt, er der ikke nogen grund til at se den med en person på under 15 år, da den vil flyve hen over hovedet på de fleste teenagere.
Filmen har fået fire stjerner, da det er en god film. Særligt fungerer de eksistentielle dele af filmen godt, og hovedpersonernes kamp for at finde det meningsfyldte i nuet er nærværende og godt fortalt. Når den ikke får mere, er det fordi kærlighedshistorien halter lidt, ikke fordi den er klichéfyldt, men fordi kærligheden spiller andenviolin og derfor ikke helt lykkes med at være det forløsende samlingspunkt i filmen. En god film til en stille aften, og så kan man sagtens se den, mens børnene eller børnebørnene leger på gulvet.
Kan ses på Blockbuster.dk og filmstriben.dk