• SNESØSTEREN ny familiejulefilm på Netflix

  • CIVIL WAR nu på filmstriben.dk udover Prime Video, dvd og blu-ray

  • SONIC THE HEDGEHOG 2 nu på Viaplay udover dvd og blu-ray

  • TRE JULEFILMS-ANBEFALINGER bl.a. DE EFTERLADTE

  • VEJEN HJEM i biografen

  • TEMA FAMILIEFILM JUL fx STJERNEN

  • TEMA julefilm fx I HEARD THE BELLS

Alle anmeldelser - Action

Mission: Impossible 7 - Dead Reckoning Part One

En kunstig intelligens overtager styringen i en ubåd og sigter tilsyneladende mod at overtage verdensherredømmet. To dele til en nøgle skal findes for at stoppe det.

ActionAdventure
Produktionsår: 2023
Varighed: 163 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 11 år
Instruktør: Christopher McQuarrie,
Medvirkende: Tom CruiseVing RhamesHayley AtwellRebecca Ferguson,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Jørgen Hedager Nielsen - 19.07.2023



TIL KAMP MOD KUNSTIG INTELLIGENS 

Nogle gange viser det sig, at filmtraileren har samlet alle action-scenerne, så filmen ikke tilføjer noget. Det er naturligvis skuffende. Selvom traileren til denne film viser glimt af flere storslåede og kreative action-sekvenser, har den slet ikke det hele med. Den kreative action har helt fra begyndelsen været Mission Impossible-filmenes kendetegn, og det fylder også rigtig godt denne gang. Men der er mere end action. De mange flotte action-scener knyttes sammen af en historie. Og historien handler om noget så aktuelt som kunstig intelligens (forkortet AI efter Artificial Intelligens).

Kunstig intelligens som fjende
Styresystemet i en moderne russisk ubåd ved navn Sevastopol får hjælp af kunstig intelligens. Af en eller anden grund begynder den kunstige intelligens at virke på egen hånd. Den får selvbevidsthed og overtager styringen. Hurtigt breder fænomenet sig til alverdens computernetværk. Man betegner den entiteten. Om entiteten er opstået i ubåden, eller den er opstået et andet sted, og derefter har overtaget ubåden, får vi ikke at vide i Part One. Entiteten sigter tilsyneladende mod at overtage verdensherredømmet og må derfor stoppes. Men skal den stoppes ved tilintetgørelse, eller ved at overtage kontrollen med den? Alle betydende magthavere i verden ser det som et mål at overtage kontrollen, og dermed verdensherredømmet. USA ønsker, som alle de andre, at komme først. Derfor må CIA sætte alt ind på at finde nøglen til entiteten.

Nøglen til frelse
Her kommer IMF (Impossible Missions Force) ind i billedet. Heldigvis giver filmen en fin indføring i, hvad IMF er, ved at vise nogle glimt fra missionerne i de første seks film. IMF er så hemmelig, at det egentlig kun er præsidenten, der har kontrol med den. IMF er bygget op omkring Ethan Hunt (Tom Cruice) og hans to assistenter, som er utroligt ferme med deres computere og alverdens elektroniske dimser. I hver film dukker der en eller flere op, som slutter sig til den lille enhed. I denne film er det den skrappe lommetyv Grace (Hayley Atwel). Hun viser sig at være lige så selvrådig og ustyrlig som Ethan Hunt, så det giver nogle tvist undervejs. Som traileren viser, så dukker der også et par kvinder fra Ethan Hunts tidligere eventyr op. Nøglen, der angiveligt giver kontrol over entiteten, er en helt konkret fysisk nøgle, som passer til en lås, som findes et eller andet sted i verden. Nøglen består af to dele, og den virker først, når de to dele er samlet. IMF skal først finde nøglens to dele og derefter finde nøglehullet. Jagten på nøglen vanskeliggøres ved at entiteten opdager IMF-enheden og begynder at blande sig i deres elektronik.

Både underholdning og mening
Film i Mission Impossible-serien er altid godt producerede. Spændingen holdes hovedsageligt i gang med action-scener. I denne film bæres spændingen også af flere ret sofistikerede antydninger, som signalerer fare. I en bestemt scene udbryder en af Hunts assistenter: "Hvorfor havner vi altid i situationer, hvor katastrofen afværges i sidste sekund?" Og sådan er det.

Det er egentlig en dommedags-film, så det er fristende at se efter hentydninger til kristendommen. De er der også, men de er ikke særlig konsekvente. Entiteten har mange ligheder med antikrist. Den opsuger sandheden, så alt kan være løgn. Den spreder sine tråde ud over hele verden. Dens mål er herredømme og magt. Midlet til at standse entiteten er en nøgle, der er tydelig korsformet. Nøglen består af to dele, som må samles for at virke. På samme måde som Jesus måtte være både Gud og menneske for at kunne frelse os ved sin død på korset. Men denne pointe forventer jeg nu ikke, at filmen har taget op med vilje. Det uklare kommer ind, når for eksempel entitetens menneskelige budbringer hedder Gabriel, for Gabriel burde vel være på det godes side? Der er naturligvis vold i filmen. Der er både skydevåben og knive, og der forekommer dødsfald, men det er ikke splatter. Filmen er også dejlig fri for seksuelle scener, og der bandes ret behersket. Ethan Hunts etiske kompas kan man ofte glæde sig over. Gang på gang skåner han en fjende. Det kommer ham flere gange til gavn senere.

Filmens titel slutter med "Part One". Det skal opfattes meget bogstaveligt. Vi kommer til at vente et års tid på slutningen.

Filmen er kommet på dvd og blu-ray.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer