• THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

  • den kristne film ORDINARY ANGELS nu på Viaplay

  • THE APPRENTICE i biografen

Alle anmeldelser - Drama

Miraklet på Manhattan

Miracle on 34th Street

En hjertevarm julefortælling om en alenemor, der ikke tror på julemanden - indtil videre.

DramaKomedieFamiliefilmTEMA Familiefilm jul
Produktionsår: 1994
Varighed: 109 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: Tilladt for alle
Instruktør: Les Mayfield,
Medvirkende: Richard AttenboroughElizabeth PerkinsDylan McDermottMara Wilson,
Stikord:
 Jul,
 Tro,










Anmeldelse:

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen - 25.11.2008



På "Thanksgiving day" har stormagasinet Cole's en stor juleparade, hvor deres julemand møder beruset op. Derfor hyres Kriss Kringle (Richard Attenborough) straks til opgaven af PR-chefen Dorey Walker (Elizabeth Perkins), og han gør det overbevisende. Han ansættes af Cole's til at være julemanden, som børnene kan komme med ønsker til. Kriss Kringle er et godt trækplaster for at få folk til at handle i Cole's.

Dorey, der er alenemor, tror ikke på julemanden, og hun vil gerne, at hendes datter Susan (Mara Wilson) har den samme opfattelse. Hun siger til julemanden: "Sidste år troede jeg ikke på julemanden, men jeg fik gaver alligevel." Susan er en rigtig gammelklog pige, der spilles fantastisk og tit får én til at trække på smilebåndene. Hun har et stort ønske om, at advokaten Bryan Bedford (Dylan McDermott) kan blive gift med hendes mor og prøver at lege "Kirsten giftekniv".

Susan kommer i tvivl om, om det er rigtigt, at julemanden ikke findes. "Sæt ham på prøve," siger hendes mor, "ønsk dig noget, som du ikke kan ønske dig af mig." Det gør Susan, og Kriss Kringle kommer på noget af en opgave for at opfylde det ønske.

Cole's konkurrent på den modsatte side af gaden vil gerne sætte en stopper for den succes, som Kriss Kringle skaber for Cole's. De arrangerer mobning og overfald mod Kriss Kringle, så han bliver erklæret sindssyg, fordi han hævder at være julemanden. Først vil Kriss Kringle bare lade stå til, fordi han mener, at julemanden er forbillede for børn, og man kan ikke have en tosset julemand. Men advokaten Bryan Bedford overbeviser ham om, at de skal have en retssag, og han hjælper ham. Her spiller ordene på den amerikanske dollarseddel en vigtig rolle. En pointe er, at ligesom Gud ikke kan bevises, sådan kan julemanden heller ikke bevises/modbevises.

Der er stor forskel på at tro på Gud og at tro på julemanden, men filmen kan alligevel ses som en tankevækkende kommentar til diskussionen om religion i det offentlige rum - om forholdet mellem en verdslig stat og kirkens ret til at være synlig, tydelig og respekteret.

Som filmtitlen nævner, så sker der mirakler. De sker ved forskellige heldige omstændigheder og ved menneskers hjælp. Det kan lære os noget om, at selvom Gud kan gøre mirakler, der bryder naturlovene, så vælger han også tit at lade mirakler ske gennem mennesker og begivenheder.

Når man tager i betragtning, hvad der findes af julefilm med og uden indhold, hører denne til de bedre. Den har noget til alle aldersgrupper, og den kan ses flere gange.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.0 af 6. 2 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer