Måske er jeg blevet for gammel. Til at fange tråden i en film, som lægger meget åbent ud med løst sammenhængende antydninger af nogle historier, som tilskueren selvfølgelig godt ved, hænger sammen. Men til at begynde med er det ikke til at sige hvordan. At vi begynder næsten helt bagfra, kunne tænkes at gøre det lettere. For så har vi så at sige konklusionen – eller næsten. På undertegnede virkede det imidlertid om muligt endnu mere mystificerende.
Med andre ord: jeg var længe temmelig rundtosset af den nye film "Michael Clayton". Kunne simpelthen ikke få det til at hænge sammen, ventede længe på det afgørende spor, den dominerende intrige. Som sagt: Måske er jeg bare for gammel. Yngre tilskuere med friskere blod i hjernevindingerne kan tænkes at være hurtigere med.
Når det er sagt, vil jeg gerne understrege, at filmen betog mig omtrent fra starten. Jeg irriteredes, som antydet, en smule - men kun en smule, og måske mest over mig selv – over, at jeg skulle vente så længe, før tiøren faldt. Men jeg faldt for det gamle trick: Et par løse ender med antydninger af noget nervepirrende, som længere nede hænger sammen på en djævelsk udspekuleret måde. Selv den med at begynde bagfra er set adskillige gange før. Og det virker. Man hænger på. Man vil for alt i verden finde ud af, hvad det drejer sig om, hvor det fører hen, hvad det ender med.
Historien er klassisk. Den ene mod systemet. Den lille mod de store. Temaet er tilsyneladende uopslideligt. Kan varieres i det uendelige. Og det bliver elegant og raffineret i denne variant. Systemet er det mægtige firma U/North, som har skabet fyldt med lig. Bogstaveligt talt. Deres fremstilling af kemiske landbrugsprodukter er en tvivlsom affære med menneskelige tragedier til følge. Firmaet har i årevis haft en sag på halsen, men et af verdens største advokatfirmaer formår at trække sagen i langdrag i årevis. Dertil har de en af de bedste advokater i firmaet. Han får imidlertid nok en dag. Samvittigheden begynder at råbe for højt, og han går over på ofrenes parti. Til stor bestyrtelse og katastrofe for både U/North og advokatfirmaet.
Advokatfirmaet har en anden advokat til at rydde op i den slags, en "fikser". Det er ham, der bliver den ene mod systemet. Han spilles glimrende af den efterhånden allestedsnærværende George Clooney, vor tids Clark Gable. Her slipper vi dog for at se ham give den som Clark Gable. Der er ikke den sædvanlige sidehistorie om en smuk kvinde, som griber forstyrrende eller fatalt ind i heltens svedetur. En kvindelig modfigur er der dog, til og med en ond en af slagsen. Nu hvor vi ellers har vænnet os til, at kvinder mere og mere overtager helterollerne – i den politiske korrektheds navn. En ikke alt for kendt skuespiller, Tilda Swinton, gør det næsten endnu bedre end George Clooney, som sikringen af den nødvendige dynamik i intrigen mellem det gode og det onde, mellem moral og amoral.
"Michael Clayton" er en film med effektivt drive hele vejen, godt hjulpet på vej af små tvist og skarpe drejninger.
Det er ikke en film til den store eftertanke, men den fungerer upåklageligt hele vejen og føjer sig smukt ind i rækken af krimier/thrillere med solid cadeau til den gode moral.
Brugerkarakter:
Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 3.0 af 6. 3 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme
Gemmer din stemme...
