Et fotografiapparat. Umiddelbart har det ingen værdi for Maria Larsson, en kvinde, som syr tøj hele natten og gør rent i andres huse om dagen. Værdi for Maria er mad på bordet til børnene. Et apparat som kan forevige øjeblikket på papir, hvad skal hun bruge det til? Men det er lige præcis et fotografiapparat, arbejderkvinden Maria vinder i et lotteri først i 1900-tallet.
Hendes mand, Sigfred, drikker og har andre kvinder. Han banker Maria og børnene, men han får også familien til at le, har en bred ryg og arbejdsvilje, er fantastisk til at danse - og kunne ifølge Maria ha' fået hvem som helst, men valgte alligevel hende til kone. Det er ham, Maria nu lever med.
Filmen "Maria Larssons evige øjeblik" er en smuk film af Jan Troell, den 77-årige instruktør, som især er kendt for filmen "Udvandrerne - nybyggerne". "Maria Larssons evige øjeblik" bygger ligesom "Udvandrerne - nybyggerne" på virkelige hændelser. Anmeldelserne fra hjemlandet Sverige - og ligeså i Danmark - er overvældende positive. Og Troell har ikke planer om at gå på pension foreløbig. Han er allerede begyndt på et nyt manuskript - også en historisk film. Selv siger Troell om den næste film: "Den blander fakta og fiktion igen - jeg ved ikke, hvorfor det altid ender med det."
Filmen udspiller sig i begyndelsen af 1900-tallet og er baseret på beretningerne om Maria Larsson, genfortalt af hendes egne børn. Maria Larsson er i virkeligheden i familie med Troells kone og samarbejdspartner Agneta Ulfsäter-Troell. Mens den oprindelige arbejderkvinde Maria Larsson brugte fotografiapparatet til at fotografere det, hun så i arbejderkvarteret i Göteborg, er handlingen i filmen flyttet til Malmö. Filmen fortæller historien om den hårdtarbejdende, ydmyge og stærke kvinde, der efterhånden bliver mor til syv børn, men samtidig fortæller den også i tilbageblik om et samfund. Historiske begivenheder og samfundsmæssige forhold danner både ramme for og giver indspil til fortællingen om den svenske familie.
Realisme gennemsyrer filmen. God sminke, gode kulisser og kostumer bringer virkeligheden ind til os. Karaktererne er sammensatte. Det er vanskeligt at kategorisere dem som ven eller fjende, slem eller god, farlig eller venlig. For eksempel ser vi dette i Sigfred, som drikker, slår, bedrager og fornedrer. Alligevel er der øjeblikke, hvor vi føler med ham, øjeblikke hvor vi håber og tror, at han endelig har forandret sig. Blandt andet gennem Sigfred ser vi, at filmen ikke kun fortæller én enkelt historie. Maria er hovedpersonen, men både børnene, fotografen, Sigfred og hans elskerinde, nabokonen og Sigfreds ven er alle personer, som vi får godt præsenteret. Oven i købet handler filmen også om national og politisk historie.
Gemmer din stemme...
