EN PARIA VENDER HJEM TIL TRAGEDIENS ARNESTED
Mellem himmel og jord
Man kan være i den 7. himmel og svæve på en sky af kærlighed og livsalig lykke, og man kan rammes af tragedier, der smadrer det hele og lægger ens elskede i jorden. Mellem himmel og jord er havet – denne flydende, bølgende masse, som skjuler en masse under sig. Noget som man kan stikke af på, som man kan gemme sig i for en tid, og som man kan kaste noget i, der skaber ringe. Havet er et symbol på alt det mellem liv og død, og det er her filmens karakterer befinder sig. De har oplevet lykken, de har oplevet tragedien, og nu må de forsøge at betvinge havet i og omkring dem.
En martret martyr
Lee arbejder i Boston som en portner, der apatisk tropper op for at ordne de tilstoppede toiletter. Han er tydeligvis en knuget mand, der lever i isolation fra enhver form for nære relationer, og som drikker sin løn op på værtshuset, inden han kaster sig ind i tilfældige slagsmål. En dag dør hans bror af en hjertefejl, og Lee må tage tilbage til sin hjemby Manchester, hvor han til sin overraskelse får overbragt nyheden fra brorens testamente, at han er blevet tildelt rollen som værge for sin nevø, den 16-årige Patrick. Modvilligt påtager Lee sig opgaven. Disse to må forsøge at overleve med hinanden og den smerte, som de begge kæmper med, men som ingen af dem er i stand til at tale om. I flashbacks filmen igennem afsløres det, hvorfor Lee har forvandlet sig til denne martyr, der pådrager sig meningsløs smerte som en livstidsstraf, og hvorfor han er flygtet fra sin hjemby Manchester. Én fatal og altødelæggende begivenhed har gjort ham til The Lee Chandler i hjembyen, og nu tvinger skæbnen ham til at se sin hjembys spøgelser i øjnene.
Bro over rørte vande
Instruktøren Kenneth Lonergan leverer her sin tredje film i instruktørstolen. Han har flere gange tidligere modtaget hæderfulde nomineringer i sin rolle som manuskriptforfatter, og det fornægter sig ingenlunde i denne film. Han har eminent styr på den gode historie og de stærke replikker. Filmens manuskript er formidabelt i al sin underspillede (til tider farceagtige) humor og i sin subtile behandling af et komplekst følelsesregister af sorg, skyld, tilgivelse og kærlighed. Med denne film beviser han dog også, at han har fortrinligt styr på det visuelle og på personinstruktionen med den ene fængslende scene efter den anden mellem et galleri af meget autentiske og nuancerede karakterer. Casey Affleck fortjener alle de priser, han kan skrabe sammen i den forestående prisoverrækkelsessæson, for han er knugende stærk i sin legemliggørelse af Lee Chandler. Lucas Hedges som Patrick beviser sig ligeledes som en talentfuld skuespiller, og Michelle Williams er formidabel i hendes lidt mindre rolle i filmen. Hun og Affleck leverer en af de velsagtens mest hjerteskærende scener fra år 2016 i en forløsende sekvens hen imod slutningen, hvor de sammen konfronterer fortidens fortræd og forsøger at bygge bro over det store hav imellem dem.
De knuste hjerter bag tykke lag af panser
Filmmusikken er i adagio, hvilket giver hele filmen gravitas og eftertænksomhed. Nok er filmen en elegi, men med dens forstand for forløsende humor undervejs, bliver den ikke ulideligt pinefuld. Det er en film om tavse mænd med store følelser, hvis panser lag for lag skrælles af. Nuancerne i skuespillernes replikker, ansigtsudtryk og kropssprog efterlader publikum en stærk filmoplevelse rigere. Det er ikke en adspredende popcornsgnasker, der giver luft fra hverdagens tristesse. Måske kan filmens eminente behandling af livets svære følelser hjælpe som en samtalestarter eller en åbenbaring ind i egne forknudrede relationer eller ubearbejdede smerter. "Manchester by the Sea" er en film, der gør dig berørt og beriget!