En velbjærget familie i New York. De har en skøn penthouse-lejlighed, en sød datter og en barnepige fra Filippinerne, der har forladt sine to sønner for at søge lykken og en god løn i USA.
Hun er læge, og han har tjent millioner på at opfinde en internetportal. Han rejser nu til Thailand for at indgå en kontrakt med nogle asiatiske forretningsmænd; en kontrakt der vil gøre ham endnu rigere.
Men noget sker med dem alle. Både lægen, der kæmper for at redde liv; manden, der keder sig jammerlig på luksushotellet; barnepigen, hvis børn savner deres mor. Ting sker for dem, og de bringes alle hen til et sted, hvor de må overveje deres tilværelse.
Det er egentlig en lidt ulækker film, Lukas Moodyssons "Mammut". Ulækker, fordi den tegner et billede af nogle lækre, forkælede mennesker i Vesten, som lever af og på fattiges arbejdskraft. Mennesker som kan hygge sig i sine luksuslejligheder og kun have lidt god dårlig samvittighed over små personlige kvababbelser over livets tilsnigelser og fristelser, samtidig med, at der i den tredje verden er reel tænderskæren. I sig selv kunne dét jo være en ganske opbyggelig morale til alle os velnærede vesterlændinge; men Moodyssons underligt uengagerede film tør ikke rigtig opkaste nogen moralske vurderinger. Og det betyder så, at filmen står tilbage med et "okkeja, er verden ikke et trist sted", og det er den da bestemt, men det er vel ikke just stor kunst at vise dét frem?
Instruktør Moodysson, som tidligere har lavet gode film som "Tillsammans", vil (måske?) tegne et billede af mennesker, der zapper sig gennem livet. Også troen beskrives kortvarigt som noget, man da godt kan prøve. Der er filmen mest skarp; men det bliver ikke længe hængende. Det er, som om instruktøren ikke rigtig tør at løfte pegefingre, men selv lynhurtigt zapper videre.
"Mammut" forsøger – uden held – at lægge sig i slipstrømmen af film som Babel og "The Constant Gardener", der med noget større dygtighed formåede at diskutere udfordringerne ved at leve i en globaliseret verden. Men der bliver lynhurtigt noget "hvid mands byrde" over hele scenariet i Moodyssons film. Som en del andre nordiske filminstruktører, der får succes, lykkes Moodysson ikke rigtig med at forløse filmens potentiale i denne sin første engelsksprogede produktion. Tværtimod. I visse scener henfalder instruktøren til unødvendigheder, der medvirker til, at persontegningerne ikke står så skarpt, som de ellers kunne. Det kan der være en pointe i, men det bliver underligt uformidlet i en generelt meget uinspireret film. Man venter i en time og tyve lange minutter på, at der kommer ansatser til lidt dramatik, men dramaet fiser lynhurtigt ud, og "Mammut" står lidt tilbage som en tryllekunstner, der ikke har særlig mange overraskelser i hatten. Men pænt, det er det bestemt.