• THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

  • den kristne film ORDINARY ANGELS nu på Viaplay

  • THE APPRENTICE i biografen

Alle anmeldelser - Action

Mad Max: Fury Road

I en postapokalyptisk verden af ørken og sand kæmper zombielignende mennesker for overlevelse - alt sammen i et hæsblæsende tempo.

ActionScience fictionTop 10 2015
Produktionsår: 2015
Varighed: 120 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 15 år
Instruktør: George Miller,
Medvirkende: Tom HardyCharlize TheronNicholas Hoult,
Stikord:
 Kamp,










Anmeldelse:

Af: Carsten Riis Jensen - 15.05.2015



ØRKENBILRÆS I HØJESTE GEAR
Efter jeg har set alle "Fast and Furious"-filmene, hvor der er masser af biler og fart, så er det en ganske voldsom oplevelse at se den nye "Mad Max"-film. Her er der også biler og fart, men på et niveau, der langt overstiger "Fast and Furious", og i en fantasiverden, som er så støvet – bogstavelig talt – at man som biografgænger bliver helt tør i halsen af de mange ørkenbilleder.

Det må være en stor fornøjelse for en instruktør at kunne genoptage og genindspille en film, man som instruktør har lavet for en hel del år siden på et minimalt budget. Men denne gang med knap en milliard kroner i ryggen og med moderne computergrafik som hjælpemiddel.

Den nye "Mad Max"-film minder sine steder om originalerne, med Mel Gibson i hovedrollen, men her er der bare skruet op for filmteknik og action i en grad, som er overvældende.

På mange måder minder "Mad Max: Fury Road" om det visuelle indtryk fra filmen "300", og man befinder sig som tilskuer i en dyster, postapokalyptisk verden af ørken og sand og zombielignende mennesker, som kæmper for overlevelse.

Noget andet specielt ved "Mad Max: Fury Road" er, at den stort set fra start til slut er ét langt bilræs. Næsten hele handlingen foregår i høj hastighed i diverse underligt sammensatte biler, på vej igennem det golde ørkenlandskab efter den sidste atomkrig.

Der skal rigtig meget til af en instruktør og en fotograf, for at få sådan en film til at fungere, når det meste af handlingen foregår i fuld fart. Men det fungerer, ingen tvivl om det. Jeg greb mig selv i flere gange under filmen at udbryde "Hold da op!" – og det er et godt tegn på, at det hele går op i en højere enhed og oven i købet på en overraskende, ja, overrumplende måde.

Er der så noget som helst tematisk at komme efter i filmen? Nej, egentlig ikke. Se den for den utrolige fantasiverden, de vilde kostumer og biler og den effektivt klippede action. Man kommer ikke ud af biografen med følelsen af at have set en film, der ændrer noget eller giver anledning til en god snak om værdier og moral.

Eneste "tema" i filmen er, som i de oprindelige "Mad Max"-film, at maskinerne – bilerne – er menneskene overlegne. Det er hårdt stål mod kød og blod, og det er stålet - maskinerne - der vinder. Det er ikke bare biler; det er dræberbiler.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.6 af 6. 5 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer