LYKKE-PERS TRAGISKE LIVSHISTORIE
Vi befinder os i Kjøbenhavn. Danmark har fået damplokomotiver, men endnu ikke automobiler. En ung ingeniørstuderende, Peter Sidenius (Esben Smed) udtænker en gigantisk plan om at omskabe Jylland ved hjælp af kanaler og vind- og bølgekraft, så det bliver Nordeuropas handelscentrum. Uheldigvis er han ludfattig og savner forbindelser, der kan bringe hans planer ud i virkeligheden. Han kommer i kontakt med en stenrig jødisk familie med to ugifte døtre. Begge forelsker sig i ham. Han vælger den ældste, Jakobe (Katrine Greis-Rosenthal) og forlovelsen træder i kraft. Det samme gør familiens enorme indflydelse og Peter ser ud til at gøre en kometkarriere. Han får tilnavnet "Lykke-Per" – men om hans liv viser sig at leve op til det navn: ja, det må man se filmen for at finde ud af.
Arv
Peter er vokset op i nok den mest karikerede og forfærdelige vestjyske præstefamilie, man kan forestille sig. Ikke det mindste gran af kærlighed – ud over omsorgen for, at man bevares i den sande troslydighed og totale underkastelse mod Gud og (især) præstefaderen, så man kan erhverve saligheden. Peter bryder voldsomt med hjemmet, der ser ham som det fortabte får. Pers sind kæmper mod denne arv, hvor han slet ikke formår at skelne mellem kristendommen og sine forældre og derfor føler sig forfulgt af kristendommen. I en voldsom scene føler han sig forfulgt af lyden af kirkeklokker, og på et tidspunkt kaster han sten mod et vejkrucifiks. Da han senere i livet selv bliver far, oplever han til sin rædsel, at han selv er ved at udvikle sig til en despotisk tyran ligesom sin far. En opvækst uden kærlighed har også afsat store skader i Pers generelle evne til at elske. Han har meget let ved at vække kærligheden i kvinder, og når i løbet af filmen at have afgørende forhold til tre, uden dog på noget tidspunkt at komme ud af sin egoisme. Med i sin arv har han også en genialitet og en vilje af stål, der kan bringe ham helt til tops med hans meget forudseende visioner for vedvarende energi og betydningen af infrastruktur.
Miljø
Lykke-Per vokser op i et miljø, der vel næppe nogensinde har fandtes i virkeligheden, men som i hvert fald er meget tydeligt aftegnet. Mere nuanceret beskrevet er de øvrige miljøer, han lever sit liv i:
Datidens akademiske og politiske miljø, hvor magten er centreret hos gamle mænd, der efter Pers utvetydige mening er nogle forstokkede idioter, som han nægter at underkaste sig eller lefle for. Per overvældes for en tid af det det rige, intellektuelle og menneskeligt varme jødiske miljø - en fortryllende verden af skønhed, penge og vilje til at acceptere anderledes tænkende og troende mennesker. Per møder en præstefamilie, der bor tæt på Pers fædrene præstegård, hvor varm menneskelighed trives sammen med kristendommen. Han møder et økonomisk netværk af pengefolk, der ikke ønsker at gå andre veje, end sandsynligheden for gevinst tilsiger dem. Ligeså sendes han til en østrigsk ingeniørvirksomhed, der kan se og anerkende Pers talenter – men ikke har mulighed for at realisere dem.
Lykke
Filmen beskriver en livshistorie, der næppe kan kaldes lykkelig. Uden at røbe handlingen kan det siges, at det ikke ender som en feel-good-film. Snarere er det en mørk og tænksom film. Bogen, den bygger på, er uhyggelig lang, og det er filmen desværre også. God filmkunst og dygtige skuespillere redder meget, men lidt af tilskuerens lykke tabes undervejs, når trætheden begynder at melde sig, og vi efterhånden har set alle kombinationerne af Pers relationelle evner eller mangel på samme.
Andre film af Bille August.