Luther længe leve

To ting står tilbage efter at have set LUTHER-filmen. Han sagde: "Det er Bibelen selv, vi skal tilbage til!", så han oversatte Ny Testamente til tysk. Og han havde mod, da han blev bedt om at tilbagekalde sine skrifter. Refleksioner, 
Produktionsår:
Varighed:  min.

Instruktør:
Medvirkende:
Stikord:

---

Anmeldelse:

Af: Sprint Aagaard Korsholm - 15.05.2006

Luther er død for over 400 år siden. Men gennem den nye Luther-film er han kommet lidt til live igen! God film – en god balance mellem action, drama og så en rimelig korrekt redegørelse for de historiske facts. Ind imellem bragende godt skuespil.

Luther længe leve! Bibelen længe leve!
Der er især to ting, der står tilbage for mig efter at have set filmen. Det ene er Luthers syn på Bibelen. Han voksede op i en kirke, hvor kun enkelte præster kunne læse i Bibelen (der var på latin). Alle andre måtte nøjes med at tro på det, præsterne sagde om Gud. Og de fik blandet en hel del ikke-Gud med ind i det, de sagde.

Luther skar ind til benet: "Det er Bibelen selv, vi skal tilbage til!" Han oversatte simpelthen hele Ny Testamente til sit folks almindelige sprog tysk. Og i løbet af få årtier havde mange lande Bibelen på et sprog, som almindelige mennesker selv kunne læse. Eller én læste op for dem på det sprog, de forstod. I dag er vi forvænte med gode oversættelser. Men ved at se filmen, bliver jeg mindet om, at der grund til at være rigtig taknemmelig over, at vi har Bibelen på vort modersmål.

Luther længe leve! Modet længe leve!
Den anden scene, der brændte sig ind på min nethinde, var, da kirken satte ham overfor et ultimatum: enten tilbagekalder du alt, hvad du har sagt – eller også bliver du henrettet som kætter! Luther viste godt, at det ikke var tomme trusler. Men han stod fast: "Hvis I ikke ud fra Bibelen kan overbevise mig om, at jeg ta'r fejl, vil jeg ikke tilbagekalde noget!" Det er mod! Eller måske dybest set en ægte angst: angsten for at frasige sig den Levende Gud var større end angsten for at blive henrettet.

Jeg ved ikke, om jeg havde turdet svare på samme måde. Jeg tror egentlig også, at Gud giver os særlige kræfter i den slags situationer.

Luther er død – den lutherske tro lever
Luther gjorde især op med kirkens ikke-Gud-tilføjelser, der havde med frelsen at gøre. Ifølge Bibelen bliver man frelst ene og alene ved dåb og tro på Jesus. Mere skal der ikke til. Hverken specielle bodsgerninger eller pengegaver til kirken, sådan som kirken den gang mente.

Man blev nødt til at bryde ud af den katolske kirke og danne en ny: den lutherske kirke. Og her har vi – også den danske Folkekirke – stadig denne levende tro: at frelsen afhænger ikke af vores gerninger og betalinger – men alene af troen på den Gud, der i dåben gør os til sine børn, og som ved Jesu død på korset betalte hele vores regning! Længe leve den lutherske tro på den tilgivende og kærlige Gud!

Kilde: JesusNet.dk

---