• IT og IT del 2 nu på Netflix udover dvd og blu-ray

  • RINGENES HERRE: MAGTRINGENE sæson 2 Serie på Prime Video

  • WHITE BIRD nu på Prime Video ukdover fx Blockbuster.dk

  • NY FILM OM JOMFRU MARIA PÅ VEJ med Anthony Hopkins som Herodes

  • MISS PEREGRINES HOME FOR PECULIAR CHILDREN nu på Netflix ud over Disney+, dvd og blu-ray

  • LEE i biografen

Alle anmeldelser - Biografi/baseret på virkelig historie

Lorenzo's Oil/Lorenzos Olie

Den femårige Lorenzo får konstateret en dødelig sygdom. Hans forældre kæmper i et kapløb med tiden om at finde en behandlingsmetode til helbredelse, fordi lægestanden endnu ikke har løsningen.

Biografi/baseret på virkelig historieDrama
Produktionsår: 1992
Varighed: 129 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 11 år
Instruktør: George Miller,
Medvirkende: Susan SarandonNick NoltePeter Ustinov,
Stikord:
 Etik,










Anmeldelse:

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen - 25.08.2008



Et forældrepar får at vide, at deres femårige Lorenzo lider af den meget sjældne sygdom ALD (adrenoleukostystrofi), der i løbet af højst et par år langsomt vi tage livet af ham. Forældreparret kæmper med og mod lægestanden, som gerne vil udvikle en behandlingsmetode til helbredelse af sygdommen. De medicinske forskere skal dog følge alle faglige regler, så deres horisont er et uoverskueligt antal år. Men Lorenzo har kun et overskueligt antal måneder tilbage.

Filmen er dokumentarisk - bygget på autentiske begivenheder. Forældrene er Augusto og Michaela Odone - fremragende spillet af Nick Nolte og Susan Sarandon. I centrum af den lægelige indsats står Gus Nikolais - spillet med den nødvendige kombination af medfølelse og faglig distance af Peter Ustinov.

Det er en hjerteskærende beretning om Augusto og Michaela, der gradvist mister deres søn. Den har alle muligheder for at blive til rent sentimentalt føleri, men takket være et godt manuskript og fremragende skuespil balancerer den netop, hvor den skal.

Augusto og Michaela sætter sig for selv at arbejde på en behandling. De begynder at læse og studere genetik, kemi, anatomi, og hvad der ellers kan hjælpe dem til at forstå sygdommen, som kun rammer drenge. Der er meget om medicin og biokemi undervejs. Det virker velbegrundet og er med til at understrege, hvad forældreparret er oppe imod.

Selv om Augusto og Michaela i ret høj grad har lægestanden som modspillere, viser filmen meget forståelse for den medicinske forsknings vilkår. Måske skyldes dette, at instruktøren selv har været praktiserende læge.

Filmens hovedtema er forældreparrets kamp med og mod lægestanden og sygdommen. Vi ser deres desperation og samtidig deres tålmodighed og glæde over små fremskridt. Vi følger deres modløshed over stagnation og ser, at det slider på ægteskabet. Men det er også på andre måder en vedkommende skildring af menneskelige relationer - Michaelas søster, et par sygeplejersker, en ung mand fra Afrika og andre forældre til drenge med sygdommen. Alle er de med til at skabe filmens drama.

Familien er katolikker, men deres tro drages ikke ind i handlingen. Der spørges ikke om Guds vilje og mening, men undervejs rejses flere etiske spørgsmål, som det er meningsfuldt at overveje og vurdere, også ud fra et kristent synspunkt. F.eks. siger et ægtepar til dem: "Har I tænkt på, om Lorenzo ønsker at leve, når han har det sådan? Vores søn er som en slatten grønsag, så …" (underforstået at livet ikke er værdifuldt for ham). Og hvordan skal de penge, lægevidenskaben har til rådighed, prioriteres?



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer