Titlen LOL – Laughing out Loud eller Lots of Love - ligger sådan set meget godt i munden. Problemet er bare, at forkortelsen LOL i min og en del danske teenageres verden forbindes med et computerspil (Leauge of Legends). LOL er for en del teenagere et delvist negativt ladet tillægsord, som de bruger om ting og forhold, når de kommunikere indbyrdes.
"LOL" er en romantisk komedie, en beskrivelse at to generationer og en historie med et halvdårligt manuskript.
Lola, filmens hovedperson, lever det søde teenageliv med vennerne. Især vennerne spiller en vigtig rolle i Lolas liv. Gruppen af venner indeholder dog ret komplicerede relationer, da Lola er forelsket i sin bedste drengeven, som også er ven med Lolas eks-kæreste.
Filmen udspiller sig over et år af Lolas liv, mens hun går på high school. Det er de komplicerede relationer i gruppen og især forholdet til drengene, der fylder i filmen. De overfladiske relationer giver dog filmen en næsten urealistisk stemning.
"LOL" handler om kærlighed og kommunikation i en teenagekultur, hvor der bliver kommunikeret mere online end face to face. Denne virkelighed er filmens vigtigste pointe. Dette er virkeligheden for mange teenagere i Danmark i dag.
Jeg synes, at "LOL" giver en utroværdig beskrivelse af både teenage- og forældregenerationen. Manuskriptet er bemærkelsesværdigt dårligt. Der kan skrives meget negativt om filmen og filmens titel, men jeg har dog set dårligere film.
Set ud fra en kristen synsvinkel har filmen ikke noget at byde på. Filmen giver en utroværdig beskrivelse af sin historie. Det er svært at bruge en film til noget seriøst, når filmen mangler troværdighed.