Utrolig smuk og fantasifuld film
Der er meget smukt at sige om den noget atypiske filmproduktion "Life of Pi". Jeg så den i en farverig og effektfuld 3D-version, og her kommer filmens flotte natur- og dyrescener for alvor til sin ret. Filmen fortælles som flashback og falder i tre tydligt markerede akter. Filmens hovedpersoner spiller virkelig godt, og de mange effekter sætter en flot ramme rundt om filmen, der er baseret på Yann Mantels bestseller roman af samme navn fra 2001.
Et religiøst sammenskudsgilde
Filmens omdrejningspunkt får vi hurtigt et klart billede af. Den indiske dreng, Pi, er blevet åndeligt vakt, og i sin søgning efter Gud eller nærmere sagt meningen med livet møder han i de forskellige religioner små dele af sandheder. Hans gudsbillede sammenstykkes af beretninger fra hinduismen om Hare Krishna og Vishnu. Hos den katolske kirke møder han Jesus og tanken om opofrelsen, i islam oplever Pi broderskabet, og hos sin far møder han naturvidenskabens verdensbillede. Filmen er dybt pluralistisk i sin religiøse anskuelse, og synkretismen råder. Filmen lader gudsbegrebet indgå i en politisk korrekt ramme, hvor gud skal forstås ind i en postmoderne, abstrakt og multireligiøs tankegang. Det er som om, at de glimt af sandhed, som filmen præsenterer, bliver vævet ind i et tæppe af løgne. Derfor bliver det et gråt og for mig usandt gudsbegreb, som står tilbage. Filmen har et klart budskab om, at alle religioner er ligeværdige og fører til Gud. Alt er lige godt, og sandheden har mange sider. Et skræmmende og meget tidstypisk spejl af gængs religiøs tankegang, hvor religionerne bliver som et stort sammenskudsgilde, hvor mennesket selv kan sammenstykke sin tro og gudsforståelse fra den store buffet!
Overlevelse og idyl
Filmens handling gør det i sig selv værd at se filmen. "Life of Pi" veksler på den ene side mellem nærmest himmelsk fred og idyl, mens vi i andre faser af filmen oplever ødelæggelse og disharmoni. Hjemme i Indien er der idyl, og familielivet præger hverdagen, hvor familien sammen driver en zoologisk have. Alt er godt, indtil familien bliver nødt til at flytte til Canada. Om bord på skibet mod den nye verden rammes skibet af et gigantisk uvejr og synker. Pludselig er Pi havnet helt alene i en redningsbåd, hvor han får en noget usædvanlig rejsefælle – en sulten og arrig tiger! Filmen tager os nu med på en fantastisk rejse, hvor Pi kæmper for sin overlevelse og for at finde svar på, hvorfor lidelsen har ramt ham. Gennem denne rejse bliver teodicé-problematikken sat på spidsen, og abstrakte tanker om lidelsens problem får plads gennem Pi. Rejsen bliver en kamp for overlevelse og et særegent og smukt "venskab" mellem Pi og tigeren udvikler sig gennem filmen med artige overraskelser undervejs!
Flot film der er værd at se
Selvom filmens undertone af religiøs pluralisme kommer til at stå i stærk kontrast til min kristne tro og overbevisning, mener jeg alligevel, at filmen er meget seværdig. Det giver nemlig et utrolig godt indblik i, hvordan rigtig mange mennesker tænker om religionerne og troen. Måske rammer Pi's far en vigtig pointe under et spændende middagsmåltid i begyndelsen af filmen, hvor han kort fortæller sin søn, Pi, at hvis man tror på alt – så tror man ikke på noget! Tankevækkende og værd at gruble lidt over!
Filmen kan også ses alene, fordi den er smuk og har en flot historie, men mest fordi den er tankevækkende og fremsætter pointer om, hvordan vi ønsker at anskue begreber som sandheden, tro og lidelsens problem. Så find den indre, kritiske biografgænger frem og ta' i biffen til en tankevækkende og abstrakt film, som ikke er som så mange andre overfladiske film…
Læs mere i Valgfri virkelighed?