EUGENE BROWN - HVERDAGENS HELT
Filmen "Life of a King" bygger på den virkelige beretning om Eugene Brown, som sad fængslet i 17 år for væbnet røveri, men som dedikerede sit liv til at redde unge kriminelle, da han blev løsladt. Da Eugene kommer ud af fængslet, har han problemer med at få et arbejde, men også med at få et ordentligt forhold til sine børn igen. Omsider bliver han dog ansat som pedel på en skole, hvor han en dag bliver bedt om at overvåge en gruppe utilpassede, rå unge, der sidder efter. Han introducerer dem for skakspillet, og hermed begynder en dannelsesrejse for disse unge, der lever i et slumkvarter uden håb. Han giver dem håb midt i håbløsheden og for første gang møder de en voksen, der virkelig har viljen, modet og hjertet til at række ud mod dem. Eugene starter en skakklub i Washingtons slum for unge sorte teenagere for at holde dem væk fra banderne - unge, der lever livet på kanten, og som er involveret i kriminalitet og stofmisbrug.
Livet som et skakspil
Enhver, der kender til skak, ved, at åbningen er vigtig. Spillet her bliver i overført betydning en åbning til en anden og bedre verden. Ifølge Eugene Brown er livet som et skakspil. Alle brikker skal beskytte kongen, og Kongen er livet selv, - ét forkert træk, og man kan miste det. Skakbrættet bliver symbolsk en eksistentiel kampplads for livet. Som i ethvert skakspil er der også i livets spil tabere og tab undervejs, - bønder, der må give deres liv. Langsomt går det op for de unge, at det ikke kun drejer sig om at vinde og blive mester, det er kun en sidegevinst. Den virkelige vinder, er ham, som kan gå i sig selv, når han har fejlet, og ændre det negative til noget bedre. Her er en film, der tør forholde sig til etik og det, at turde tage ansvar og valg.
Store skuespilpræstationer
Filmen er ikke blødsøden eller teatralsk, men formår alligevel at spille på hele følelsesregisteret. Rollen som Eugene spilles fremragende af Cuba Golding Jr., som med sit melankolske og alvorlige ansigtsudtryk formår at give rollen troværdighed. Ligeledes er de unge - for mig ukendte - skuespillere et scoop i deres roller. Det er sejt, at filmen handler om skakkens virkning på de unge. Jeg har selv arbejdet på en skole, der havde en årlig skakdag, hvor børn i alle aldre lærte at respektere deres modstandere og hilse på hinanden både før og efter spillet. Her kunne alle være med, og selv de mest urolige fandt koncentration, fokus og ro, når spillet gik i gang. Skak kan noget, men i princippet kunne filmen have taget udgangspunkt i ballet, basket eller badminton. Hovedsagen til succesen her er, at der er en ansvarlig, tålmodig voksen med hjertet på rette sted, der vil de unge, og som ikke opgiver på trods af ydre modstand.