LIV PÅ ANDRE PLANETER
Mens vi venter på næste kapitel i "Alien"-filmserien, er "Life" et udmærket bud på en historie, der prøver at give det bedste fra "Alien" og fra Oscarvinderen Gravity. Det er egentlig det største, der kan siges om "Life", som på intet tidspunkt kommer i nærheden af de to nævnte films klasse.
Et monster vækkes til live
Historien er ellers interessant nok: Vi spekulerer ofte på, om der er liv på andre planeter. I "Life" vender en automatisk rumsonde tilbage fra en mission på Mars, og den medbringer jord derfra med encellede organismer, som beviser, at der ér liv. Sonden kobles på den internationale rumstation, som bebos af forskere fra USA, England og Japan, og her går man i gang med at forsøge at få organismen til at vokse. Det lykkes – til stor fortrydelse for forskerne, som en efter en slås ihjel af det monster, som det viser sig, at de har vækket af dvale.
Først er der naturligvis begejstring over at have fundet liv i rummet, og der er scener, hvor skoleklasser på jorden som en konkurrence skal give det nye væsen et navn. Men væsenet – som i øvrigt får navnet Calvin – vokser sig større, og det går naturligvis helt galt.
Smal film
Det er som sådan en flot film, og der er hyret store – og helt sikkert dyre – skuespillere til at skabe gys og gru, men de kommer aldrig i nærheden af klassiske Sigourney Weaver fra "Alien"-filmene. Biografdirektøren, som jeg fik en snak med efter forevisningen, klassificerede den da også som en "smal film."
Der er et længere afsnit i filmen, som faktisk er både langsomt og lidt kedeligt, og jeg må personligt sige, at "Life" egentlig blot udfylder ventetiden til den næste "Alien: Covenant", som udkommer til maj.