Letters from Iwo Jima

Gennem filmene "Flags of our Fathers" og "Letters from Iwo Jima" vil Clint Eastwood fortælle, at krig er grusom. Drama, 
Produktionsår: 2006
Varighed: 141 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 15 år
Instruktør: Clint Eastwood,
Roman/manuskript: Paul Haggis,
Medvirkende: Ken Watanabe,
Stikord:

---

---

Anmeldelse:

Af: Espen Ottosen - 13.07.2007

I slutningen af anden verdenskrig angriber USA den japanske ø Iwo Jima. Filmen "Flags of our Fathers" fortæller om dette set med amerikanske øjne. Fokus rettes mod nogen af de soldater, som plantede det amerikanske flag på øen - og blev hyldet for sin heroiske indsats.

I "Letters from Iwo Jima" fortæller Clint Eastwood om det samme slag, men denne gang set fra japanernes side. Grundlaget for filmen er blandt andet et fund af en masse nedgravede breve på øen - autentiske breve fra japanerne, som vidste, at de ville tabe og antagelig dø.

Til sammen fik de to film om anden verdenskrig hele seks Oscarnomineringer, men eneste pris gik til "Letters from Iwo Jima" for bedste lyd redigering. Filmens dialog foregår i øvrigt næsten udelukkende på japansk.

Nuancerne er mange og kloge i "Letters from Iwo Jima". De fleste karakterer er sympatiske, familiekære og idealistiske. Clint Eastwood lader os møde ægte mennesker med ægte følelser. De gør filmen stærk.

Den mest centrale hovedperson er den unge bager Saigo. Han er bekymret for konen og deres nyfødte barn, han aldrig har set. Hans villighed til at dø er ikke særlig stor. Også generalen Tadamichi Kuribayashi, som er uddannet i USA og havde nære amerikanske venner, har problemer med at se meningen med at ofre sine soldater. Men "Letters from Iwo Jima" fortæller også om troen på, at hændelsesforløbet er uafvendeligt. Ikke mindst har mange af officererne et ideal om, at gode japanere ikke overgiver sig, de begår selvmord.

Der er rigelig med nærgående slagscener i filmen. Realismen er stor, og nærbillederne er til tider kvalmende. Ingen kan være i tvivl om, at Clint Eastwood vil fortælle at krig er grusom. Og det er nødvendigt. Krig bærer enorme menneskelige omkostninger og voldsomme lidelser med sig.

Men krig kan også dreje sig om at kæmpe for noget godt mod noget ondt. Det gjorde anden verdenskrig. Det er fint, at Clint Eastwood minder os om, at der fandtes flinke japanere, som kæmpede på Hitler og Japans side, og at kampen for fædrelandet også handlede om stolthed og loyalitet. Men det er tankevækkende, at der ikke gives nogen signaler i "Letters from Iwo Jima" om, at der er forskel på at kæmpe på nazisternes side og det at kæmpe imod Hitlers verdensherredømme.

For mig betyder det, at "Letters from Iwo Jima" bliver lidt for overfladisk.

Kilde: Damaris.no

---