Længsel efter fred

Med udgangspunkt i Bibelen og med eksempler fra film, fx ALFIE og LORD OF WAR peger Tony Watkins på menneskers dybeste længsler og behov. Refleksioner, 
Produktionsår:
Varighed:  min.

Instruktør:
Medvirkende:
Stikord:

---

Anmeldelse:

Af: Tony Watkins - 05.03.2013

Film i fredstid
Lykke, frihed, kærlighed og fuldbyrdelse er alle yderst vigtige for mennesker, men der er noget, der er endnu mere fundamentalt, og som alle styrer imod. Tænk på Første Mosebog, kapitel 1 - 3 og skabelsen af mennesket i Guds billede. Den bibelske beretning viser, at vi er relationelle væsner, skabt til fællesskab med Gud og med hinanden (mest intimt i ægteskabets åndelige og fysiske enhed). Billedet, som Første Mosebog giver os, er et billede af fred mellem

menneskeheden og Gud og mellem mennesker og deres omgivelser. Ud fra beretningen i Første Mosebog må vi forudsætte, at Adam og Eva også levede fredfyldt sammen. De var i balance fysisk, følelsesmæssigt og åndeligt. Her møder vi den bibelske forståelse af shalom (fred) – en altomfattende tilstand af velvære. Shalom udspringer af fred med Gud, men den blev ødelagt i syndefaldet. Væk var harmonien med omgivelserne og freden mellem mennesker. Væk var freden med Gud og freden i ethvert menneskes hjerte. Adam og Eva blev bortvist fra deres fysiske bolig (1 Mos 3,22-24) uden mulighed for at vende tilbage.

Bibelen udfolder herefter historien om Guds bestræbelser på at få menneskeheden til at vende tilbage til dets bolig¹. Overraskende nok fortæller evangelierne historien om Gud, der skaber en bolig hos os personificeret i hans søn Jesus Kristus, som dog bliver udstødt fra vores verden ved korsfæstelsen. Menneskeligt oprør kunne dog ikke holde Kristus væk og efter at være vendt tilbage én gang ved opstandelsen, vil han igen vende tilbage og fælde den endegyldige dom og bringe ultimativ frelse: "Nu er Guds bolig hos menneskene, han vil bo hos dem, og de skal være hans folk og Gud vil selv være hos dem²." Sand fred – shalom – vil til sidst, ultimativt, blive genoprettet.

Freden vi ikke kan nå
I mellemtiden vil vi mennesker dog konstant forsøge at genskabe den fred på egen hånd. Vi blev skabt til fred med Gud, fred mellem hinanden og til fred med os selv. Alligevel er de alle uden for vores rækkevidde på enhver tænkelig måde. Og derfor jager vi alt, som vi tror, vil kunne genoprette freden for os. Vi forfølger lykken, fordi vi fejlagtigt tror, det er fred, og vi forestiller os, at rigdom, besiddelser, magt, status og sundhed vil give os den lykke, vi tørster efter. Lykke er en svag afglans af fred og - som mange mennesker har erfaret - er det muligt at eje alt, hvad man kan ønske sig, og stadigvæk mangle fred. Vi længes efter frihed, fordi vi forestiller os, at vores mangel på fred skyldes, at vi er begrænsede – måske ikke fysisk, men socialt, emotionelt og moralsk. Frihed er en del af freden, men den udgør ikke helheden.

Vi længes efter at elske og blive elsket
Vi stræber efter fuldbyrdelse og helhed eller efter at realisere os selv, idet vi antager, at alt andet vil blive sat i perspektiv, når vi først er. Men vi vil opdage, at den form for fuldbyrdelse ikke altid varer ved – ikke mindst fordi den fuldbyrdelse, vi ofte søger, kun er af denne verden. Vi er skabt til fuldbyrdelse, men sand fuldbyrdelse hænger sammen med sand fred, hvorfor Paulus fokuserede al sin energi på at fuldføre løbet³. Mere end noget andet længes vi efter at elske og blive elsket. Det fører os tættere på hjertet af sand fred, eftersom fred frem for alt er relationel. I virkeligheden erfarer vi, at relationer er det, som giver os størst lykke, og som sætter os i stand til at føle os mest frie og gør os mest fuldbyrdede. Men det bringer os kun et stykke af vejen, da det måske nok giver os fred med hinanden og med os selv, men ikke giver os fred med Gud - hvilket stadig er ude af vores hænder. Som Eddie Jessup (William Hurt) siger i "Altered States" ("Eksperimentet") af Ken Russell, 1980:

"Vi prøver alle sammen at fuldbyrde os selv, forstå os selv, få kontakt til os selv, se realiteten om os selv i øjnene, udforske os selv, udvide vores horisont. Lige siden vi så bort fra Gud, har vi kun os selv til at opklare og forstå livets meningsløse grufuldhed."

Når Gud ikke er centrum jagter vi efterligninger
Spiritualitet er den eneste tilbageværende vej. Det er selvfølgelig den eneste måde, hvorpå vi rent faktisk kan finde sand fred. Men end ikke spiritualiteten giver shalom til ret mange mennesker, da de formoder, det er noget, de skal gøre og opnå frem for at tage imod en gave fra Gud. Vi har inden i os selv en dyb, instinktiv trang til at give os hen til gudsdyrkelse, men da mange af os end ikke opdager eller bekymrer os om at forstå, hvordan gudsdyrkelsen burde komme til udtryk, så giver vi os i stedet hen til andre ting. Det er et dybt spirituelt anliggende – uanset, at mange af de ting, som vi forsøger at give os hen til, helt åbenlyst slet ikke er spirituelle. Vores forsøg på at finde lykke, frihed, kærlighed og fuldbyrdelse kan alle være det næstbedste, som vi giver os hen til – hvilket udtrykker vores instinktive trang til gudsdyrkelse på forkerte måder. Det første bud - "Du må ikke have andre guder end mig" (2 Mos 20,3) - anviser den eneste vej, hvorpå denne trang trygt udtrykkes. Craig Gay siger følgende: "Når vi taber Gud af syne, taber vi også os selv af syne⁴." Resultatet er, at vi bliver afgudsdyrkere, idet vi tilbeder – giver vores liv til - ofrer os selv til – det, som ikke er Gud. Hvis Gud ikke er i centrum i vores liv, så bliver alt, vi jagter, substitutter for Gud; alt, vi forfølger i livet, er et forsøg på at finde ultimativ fred.

Uden fred i sjælen
Jeg vil derfor hævde, at alle fortællinger til en vis grad giver udtryk for denne længsel efter fred. Nogle af dem fokuserer eksplicit på fred, selvom det normalt ikke er i dens ultimative form som shalom.

Da diplomaten Justin Quayles (Ralph Fiennes) kone (Rachel Weisz) i "The Constant Gardner" af Fernando Meirelles, 2005, bliver dræbt i Kenya, går Justin i gang med at undersøge årsagerne til hendes død. Da han til sidst ofrer sig selv ved at fuldføre sin kones arbejde for at henlede opmærksomheden på det, byder han sin forestående død velkommen, for da vil han endelig finde fred.

Den unge levemand Alfie (Jude Law) i Alfie af Charles Shyers, 2004⁵, lever udelukkende for sin egen tilfredsstillelse og går i seng med enhver kvinde, der kaster sin kærlighed på ham, mens han konstant udstråler stil og charme. Efter en række tilbageslag overrasker han sig selv ved at blive forelsket i en ældre kvinde. Men da han bliver kasseret til fordel for yngre mand, indser han, hvor tomt hans liv er. Til slut reflekterer han:

"Trods mine store anstrengelser begynder jeg at føle nogle små sprækker i min polerede overflade … Mit liv er mit eget, men jeg har ikke fred i sjælen. Og hvis man ikke har det, så har man intet."

En film uden forsoning
Andrew Niccols film Lord of War (2005) er meget stærk, netop fordi den ikke er ultimativt forsonende. Våbenhandler Yuri Orlov (Nicolas Cage) arbejder ihærdigt med sit særlige erhverv, fordi han er god til det og tjener mange penge. Han er en så stærk og central hovedperson, at vi ikke i en eller anden udstrækning kan lade være med at identificere os med ham. Vi ønsker for ham, at han på en måde må blive forsonet. Han bliver lovlydig i en periode efter pres fra sin kone, men han bliver lokket tilbage til endnu et job. Yuri står igen og igen ansigt til ansigt med det amoralske i hans profession og betaler en høj pris for det, da hans bror bliver dræbt. Han bliver selv arresteret af FBI, hansforældre nægter at vedkende sig ham, og hans familie forlader ham. På trods af dét konkluderer han ikke, at han tog fejl ved at vende tilbage til våbenleverancerne. Tværtimod kaster han sig ud i det igen. Efter en film, hvis afsluttende tekst afslører, at de største våbenhandlere i verden er de permanente medlemmer af FN’s sikkerhedsråd!, og som på stærk vis har vist de forfærdelige konsekvenser af ulovlige våben, forstærker vores fornemmelse af moralsk forfald. Filmens Yuri er uforandret: der er ingen forsoning for denne mand, og han har heller ikke ønsket den. Han har ønsket at finde fred, som han - ironisk nok - finder gennem sin handel med våben, fordi det er, hvad han er god til. Ved filmens slutning tænker han: "Ved du, hvem der skal arve jorden? Våbenhandlere. Fordi alle andre har for travlt med at dræbe hinanden. Det er hemmeligheden bag overlevelse. Gå aldrig i krig. Specielt ikke med dig selv."

Den sande fred
"Lord of War" er måske nok uforsonlig, men den viser ikke desto mindre den menneskelige længsel efter fred, efter shalom – det dybeste behov af alle. Mange mennesker i vores samfund er ikke i stand til at sætte ord på den længsel, fordi de er helt uopmærksomme på det bibelske fredsbegreb. De føler smerten i deres sjæl – i hvert fald i deres mest eftertænksomme og ærlige øjeblikke, når de ikke bruger underholdning og aktivitet til at tilsløre den. De prøver at finde en løsning i ting, som, uanset hvor gode de er, ikke er gode nok. Alt vi ved og kan fokusere på, er overvejelserne om og skyggebillederne af shalom.

Frihed efterlader os stadigt trælbundne, da vi alle er slaver af synden; lykke er ikke nok, fordi livet er for skrøbeligt og uforudsigeligt; kærlighed er ikke nok, fordi mennesker altid i nogen grad vil skuffe os; selv personlig fuldbyrdelse falder igennem, fordi det ikke forliger os med Gud selv. Sand frihed kommer ved at kende sandheden⁶, men sandheden er en person - Jesus selv⁷. I det øjeblik, vi finder sand fred med Gud gennem hans søn, så er vejen åben til sand fuldbyrdelse, kærlighed, lykke og frihed. Vi vil ikke opleve alt dette fuldt ud, før vi når frem til vores endelige bolig⁸, den nye himmel og den nye jord, men vi kan opleve dem udvikle sig på nye måder i vores liv. Disse spørgsmål om frihed, lykke, kærlighed, fuldbyrdelse og fred relaterer tæt til det store spørgsmål: Hvad er det fundamentale problem, der møder alle mennesker, og hvad er løsningen? Eller, for at sige det på en anden måde, hvad har vi mest brug for i vores liv? Når vi alvorligt giver os i kast med film, vil vi uvægerligt finde os selv i færd med at reflektere over filmskabernes ideer om, hvad der gør en person komplet. Der er naturligvis andre muligheder end de fem begreber, som jeg har kigget på i dette kapitel. Vi må samtidig erkende, at mulighederne ikke altid bliver tilbudt som endegyldige løsninger på de problemer, som menneskeheden som helhed står overfor, men snarere som svar på de behov, den individuelle hovedperson har. Ikke desto mindre understøtter den instinktive længsel efter shalom dem alle.

Vi har brug for at opdage, hvordan ekkoer af denne længsel dukker op i film, og for at hjælpe andre til at komme til en større forståelse af, hvad det menneskelige hjerte har brug for ud over alt andet.

Artiklen er fra Focus - The Art and Soul of Cinema af Tony Watkins.
Oversat til dansk af René Brorson
Trykt med tilladelse af DamarisBooks.com
© DamarisBooks.com

___________
¹ Der er profetier i Det Gamle Testamente, specielt da Israel kom til Kana'ans forjættede land og under Davids herredømme, men der er også voldsomme perioder med hjemløshed (slaveriet i Egypten, udslettelsen af det nordlige rige, det babylonske eksil) og tider, hvor Israel var fuld af vold og afgudsdyrkelse: Israel var måske nok hjemme fysisk set, men de var ikke hjemme hos Gud
² Åb 21,3
³ Fil 3,12-14
⁴ Craig Gay, The Way of the (Modern) World or, Why It’s Tempting to Live As if God Doesn’t Exist (Carlisle: Paternoster, 1998).
⁵ Denne genindspilning af Lewis Gilberts klassiske film fra 1966 med Michael Caine i hovedrollen (filmen er en version af Bill Naughtons originale film) afspejler en helt anden social kontekst. Begge film slutter med Alfie, der spekulerer over et af livets kernespørgsmål: "Hvad går det hele ud på?"
⁶ Joh 8,32
⁷ Joh 14,6
⁸ Joh 14,2 

---