La délicatesse

La délicatesse er en fin lille fransk filmperle, der vil gøre enhver med blot den mindste smule romantisk sans ganske varm om hjertet. Komedie, Romance, 
Produktionsår: 2011
Varighed: 105 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 7 år
Instruktør: David Foenkinos, Stéphane Foenkinos,
Medvirkende: Audrey Tautou, François Damiens, Bruno Todeschini, Mélanie Bernier,
Stikord:

---

---

Anmeldelse:

Af: Per Breindahl - 29.01.2013

Nathalie (Audrey Tautou) er en succesfuld karrierekvinde, der pludselig bliver enke – sorgen får hun aldrig rigtig bearbejdet, men kaster sig i stedet over jobbet med ekstra stor energi for at arbejde sig væk fra tankerne om sin mand og savnet af ham.

Nathalies chef Charles (Bruno Todeschini) har lige siden, han ansatte Nathalie, været forelsket i "delikatessen", men følelserne er ikke gensidige.

I et øjebliks desperation og flugt fra chefen, kaster Nathalie sig i stedet over yngste mand i hendes afdeling, den svenske Markus (Francois Damiens). Han er så anonym og stille, at mange af hans nærmeste kolleger ikke aner, hvem han er. Men skridt for skridt nærmer den kejtede svenske ungersvend og hans chef - den elegante, franske enke - sig hinanden og bliver en større og større del af hinandens liv, selv om al fornuft taler imod det. Men er det ikke kærlighedens natur? Den har ofte sin egen ulogiske dagsorden. Også for alle andre i firmaet er det en stor overraskelse, at de to begynder at komme sammen. Især Nathalies forsmåede chef, Charles, får store skrammer på sit ego.

I filmen følger vi Nathalie over flere år. Når der laves både korte og lange spring i tiden, sker det med en meget elegant klipning. Filmens billedsprog er noget helt for sig. Indimellem kommer der nogle meget drømmende billeder, scener med håndholdt kamera, lys, der skifter i takt med personernes stemning – rigtig flot lavet!

På samme måde er lydsiden også en oplevelse i sig selv. Flere gange får vi lov til at lytte med på hovedpersonernes tanker – eller får pludselig en sang, hvor teksten står som en usædvanlig klar kommentar til handlingen. Igen en rigtig overraskende og god teknik, der er med til at skabe en helt særlig atmosfære i filmen. Med en meget slidt kliche kunne man sige, at modsætninger mødes og sød musik opstår – helt bogstaveligt.

De fleste vil nok mene, at det ikke er etisk rigtigt, hvis man som chef udnytter sin magt over en medarbejder til at gøre romantiske tilnærmelser til denne. Det er dette Nathalie både bliver udsat for og selv udfører. Man burde derfor tage lige meget afstand fra de to situationer, men filmen bygger på konsekvensetik og vil fortælle os, at handlingen skal vurderes ud fra konsekvenserne: For Charles vil et forhold til Nathalie betyde, at hans ægteskab går i opløsning. For Markus opleves et forhold til Nathalie som at vinde i lotteriet. På et tidspunkt, hvor de går hånd i hånd gennem Paris, siger Markus: "Dette føles lige så uvirkeligt, som hvis Liechtenstein gik i byen med USA." Modsat Nathalie har Markus bestemt ikke noget imod sin chefs tilnærmelser.

Og så lige en bekendelse: Jeg her helt vild med Audrey Tautou, der spiller hovedrollen som Nathalie – og det har jeg i øvrigt været, lige siden jeg så hende i Den fabelagtige Amélie fra Montmartre. Hun er virkelig en "delikatesse", forførende dejlig, med et sødt smil og nogle uimodståelige udtryksfulde øjne. Rollen som sårbar karrierekvinde løfter hun meget overbevisende. Audrey Tautou har også spillet med i film som Da Vinci Mysteriet og Coco før Chanel.

---